2006/06/21

Magtens tredeling og brugen af varetægtsfængslinger

Et grundlæggende princip ved det liberale demokrati er magtens tre deling. Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Dette er til for at sikre magtmisbrug over for landets borgere.

I praksis betyder det dog at Folketinget vedtager love og udpeger regeringen, som udpeger dommerne. Ikke lige den tætteste form for tredeling man kan tænke sig til.

Varetægtsfængslinger kan komme på tale efter retsplejelovens § 762 efter dommerens skøn ud fra anklagemyndighedens anmodning om varetægtsfængsling af den anklagede.

Især punkt 1 til 3 under stk. 1 er værd at bemærke inden varetægtsfængslinger vendes gennem to konkrete sager fra medierne.
§ 762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller
2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller
3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.
Stk. 2. En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået
1) en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller
2) en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 134 a, §§ 244-246, § 250 eller § 252, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Stk. 3. Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Første sag, med tv2nyhederne som kilde:

”Østre Landsret har netop afgjort, at en 35-årig mand fra Østerbro ikke får de krævede 224.000 kr. i erstatning for tre en halv måneds varetægtsfængs­ling, hvoraf de 41 dage var i isola­tion. Manden havde nemlig handlet så uforsigtigt, at han selv var skyld i fængslingen.
Politiet havde aflyttet en telefonsam­tale, hvor en af mandens venner, der var mistænkt for narkohandel, bekla­gede sig over, at han var presset af Bandidos. Senere observerede politiet, at vennen gav den 35-årige en tung kuffert, som vennen hentede igen efter et par dage. Det viste sig efterfølgende, at kufferten indeholdt 15 kg hash.
Den 35-årige blev ikke dømt for at have opbevaret hashen, fordi anklagemyndigheden ikke kunne bevise, at han vidste, hvad kufferten indeholdt”.

Læg mærke til at personen i dette tilfælde er blevet varetægtsfængslet i ret lang tid, når anklagemyndighedens chance for en dom hviler på sindelags kontrol, nemlig om det kan påvises at den anklagede vidste hvad der var i kufferten. Et yderst spinkelt grundlag at varetægtsfængsle en mand på. Efter retsplejeloven, som jo er til for borgernes skyld, burde dommeren ikke agere politiets forlængede arm. Slet ikke når der burde være en adskillelse mellem den udøvende og dømmende magt. Dernæst stadfæster Øster Landsret så at det er i orden at dommeren har ageret politiets forlængede arm. Da dommerne jo selvfølgelig udpeges af regeringen og som oftest har arbejde i for den udøvende magt gennem ansættelse i justitsministeriet, burde man måske fremover præcisere over for nyudnævnte dommere at de nu arbejder for den dømmende magt og uafhængigt af deres tidligere arbejde for den udøvende magt. Ellers er der jo blot tale om anklager og dommer i samme skikkelse.


Anden sag, med tv2 nyhederne som kilde (igen):

” Anklagemyndigheden i Holbæk mente ikke, der var hjemmel i loven til at varetægtsfængsle en 22-årig bilist for vild kørsel lørdag aften.
Bilisten, der ikke havde kørekort, kørte over for rødt med 80 km/t, hvor han måtte køre 60, og ramte en kvinde i et fodgængerfelt. Kvinden blev slyn­get 40 meter gennem luften og livsfar­ligt kvæstet.
Alligevel fik bilisten lov til at gå efter endt afhøring. Der var ikke grundlag for at kræve ham fængslet, mente politiet.
Men det er De Konservatives retsord­fører, Helge Adam Møller, helt uenig i:
"Han er jo taget på fersk gerning. Der er ingen tvivl om, at det er ham, der har gjort det, han har ikke kørekort, han kører over for rødt lys, han kører dobbelt så hurtigt. Det er opfyldt, alt det, vi har vedtaget i Folketinget," siger Helge Adam Møller til TV 2 NYHEDERNE.
Socialdemokraternes retsordfører Morten Bødskov supplerer:
"Det er sådan en situation, hvor man bør kunne varetægtsfængsle, så den pågældende kan blive holdt væk fra gaden og altså ikke rende ind i forældre og andre pårørende dagen efter, at ulykken er sket," siger Morten Bødskov.
Politiet i Holbæk oplyser her til aften, at juristerne nu har revurderet sagen og besluttet, at den 22-årige skal anholdes og stilles for en dommer”.

Det interessante ved den sag er at politiet i første omgang ikke har ment at der var grund til at kræve sigtede varetægtsfængslet. Her skal der huskes på at det er politiet som kræver sigtede personer varetægtsfængslet. Det er i hvert fald hvad der står i Retsplejeloven:

§ 764. Retten afgør på begæring af politiet, om sigtede skal varetægtsfængsles.


I denne sag er to fra den lovgivende magt uenige i den udøvende magts dispositioner, hvilket de giver til kende over for tv2nyhederne, ja de to er endda så hjælpsomme at formulere en begrundelse som politiet kan videregive til dommeren. Herefter må retsplejeloven nok hellere blive opdateret således at § 764 ændres til: ” Retten afgør på begæring af politiet eller folketingsmedlemmer, om sigtede skal varetægtsfængsles”.

Magtens tredeling består hermed i, at den lovgivende magt påvirker den udøvende magt til at få den dømmende magt til at gøre, hvad den lovgivende magt ønsker.

2006/06/07

Medieforliget

Politiken udspørger kulturministeren om medieforliget. Han siger:
Det ville være i strid med skattestoppet, hvis man indførte en afgift på apparaturet som sådan, og jeg har da også - som du siger - selv været meget skeptisk overfor idéen. Men jeg må erkende, at bare i løbet af det sidste år, er der sket en udvikling, hvor det traditionelle tv-apparat har mistet mere og mere tilslutning, fordi tv og tv-billeder nu kan ses på alle mulige medier - eksempelvis computere.

Oversat fra politiker-double-speak til mere forståeligt dansk: Ja, det er et brud på skattestoppet, men det har jeg set stort på for at cementere positionen af statens elektroniske medier.
Men altså: Hvis Brian på kollegiet har netadgang og computer, så skal han betale, selv om han ikke gider se DR?

»Den dag, vi lancerede udspillet, havde TV-avisen et interessant indslag fra sygeplejerskernes kollegium, som jeg selv besøgte meget, dengang jeg læste. Dér var langt de fleste unge positive overfor, at de skulle betale. De ville gerne være solidariske, og det overraskede mig positivt, at man ville støtte den fælles pulje«.

Kulturministeren svarer ikke på spørgsmålet, men kommer med en historie om socialdemokratisk solidaritet. Hvad er det for en solidaritet, hvor man tvinger sagesløse mennesker til at betale for noget de ikke vil have? Det har intet med solidaritet at gøre. I stedet for at respektere hvilke medier folk vil benytte og hvilke politiske holdninger de ønsker at betale for udbredelsen af, tvinges de til at betale for noget de ikke vil have. Solidaritet er ikke nødvendig - blot respekt for at folk selv kan vælge hvad de vil bruge deres penge på.

Selvom Politiken ikke er mit favoritmedie, er jeg dog glad for at der findes private medier, der kan stille sig kritiske over for at folk bliver tvunget til at betale for noget de ikke vil have. Hos DR selv er de pudsigt nok ikke så interesseret i den slags kritiske spørgsmål, der er blot liv og glade dage. Tillykke med det succesfulde lobbyarbejde general Plummer.

2006/06/04

X-Men: Last Stand

For nylig var jeg inde og se den nye X men film. Det er jo egentlig underholdende nok i sig selv. Da det jo er bygget op om den klassiske kamp mellem det gode og det onde, og da staten spiller en aktiv rolle i filmen, så er en lille analyse er forskellige fremstillinger på sin plads. Om det klassiske de gode mod de onde holder er nok lidt tvivlsomt. Ved ikke om det er et bevidst valg eller ej. Det virker ikke sådan for det er mere den klassiske med at vi er åh så tolerante og forstående fordi vi er på statens side. Hvilket AOKs anmeldelse også ligger op til:

Handling”Vi befinder os i en ikke så fjern fremtid, hvor mutanter og mennesker lever side om side. Eller side om side er måske så meget sagt, for de ualmindelige væsener, der på grund af en speciel genetisk kombination er blevet begavet - og forbandet - med en række temmeligt usædvanlige egenskaber, skaber også frygt hos mange.
Videnskaben har derfor udviklet en metode til at 'de-mutere' mutanterne. En behandling, der deler mutanterne selv i to lejre: Xaviers (Patrick Stewart) X-Men, der kæmper for forståelse og tolerance, og Magnetos (Ian McKellen) Broderskab, som slår et slag for darwinismens 'survival of the fittest'. Det bliver en kamp med telepati, magnetfeltsmanipulation og med skybrud og voldsomme lynnedslag! ”

Så vidt så godt. Det er klart at denne film koncentrere sig om hvordan man skal forholde sig til vaccinen der kan fjerne X genet. Selve vaccinen, er som alt her i verden, født af velmenende mennesker. I dette tilfælde en videnskabsmand, som vil kurere sin søn.
Der er ingen tvivl om at Magneto helst så at verden blev styret af folk med X genet, hvor Xavier vil have at man skal leve i fred og fordragelighed med de der ikke har x genet. I sig selv er dette to sider af samme sag. Sagen er hvordan man skal forholde sig til diskriminationen fra dem der ikke har X genet. Malcom X eller Onkel Tom.
Filmens forsøg på at fremstille det som en kamp med de gode og de onde, og at man skal acceptere hvad man er, uanset hvad man er, får et skud for boven af filmen selv.
God som staten er skal det selvfølgelig være frivilligt om man vil have vaccinen eller ej. Det er jo så for vidt godt nok, i dette tilfælde er der endda tale om at man tilsyneladende bliver hvid hvis man får vaccinen. Det ville selvfølgelig også være ret surt ikke at have nogen særlige kræfter og så rende rundt og være blå som en smølf.

Men ak, det er selvfølgelig ikke noget Magneto kan lide, for hvad er der galt med at have x genet når det er en gave? Frivillighed er ikke Magnetos kop te og derfor holder Broderskabet sig ikke til at demonstrere foran de militær bevogtede steder, hvor man kan få et skud normalitet.

Denne eskalering af begivenhederne får præsidenten til at give ordre om at sætte militæret ind mod Broderskabet. Pudsigt nok kan man se et maleri af Lincoln på væggen bag generalen der modtager ordren. Den eneste præsident der har været perfid nok til at sætte militæret ind mod sin egen befolkning.

Når man sådan sætter sig op mod staten, så ophører frivilligheden som en selvfølge. Magneto får ret i at staten vil misbruge vaccinen, militæret er nemlig ikke sen til at arrangere et baghold ned våben der kan afskyde vaccinen. Hvad der er mere bemærkelsesværdigt er at de gode med x genet finder dette i orden og endda selv gør det.

Til sidst besejrer de gode selvfølgelig de onde. Præsidenten er endda så flink at holde en tale hvor han udnævner en med x genet til at repræsentere mennesker og mutanter i FN. Ja, status quo er opretholdt, for hvor filmen starter med hvordan Xavier og Magneto forholder sig til diskriminationen, så ender det med at Onkel Tom holdningen sejrer. For de med x genet, er vel ikke mindre mennesker end dem der ikke har x genet. På samme måde som f.eks autister vel også er mennesker.

Moralen synes at være at man skal kunne leve sammen, men hvis man adskiller sig for meget fra normen så skal K.K. Steinicke nok være til hjælp.