2007/04/24

Farvel til DR sporten!

Hvis man har set tv-avisen i dag, så vil man vide, at DR har droppet DR Sporten, og det er der selvfølgelig en masse politikkere, der er sure over.

Per Clausen fra enhedslisten udtaler "Derfor foreslår Enhedslisten, at staten overtager DR-byen og efterfølgende lejer denne ud til DR på økonomiske betingelser, der svarer til de forventede udgifter for DR. Dette ville reelt løse DR's økonomiske problemer, redde DR-sporten og gøre det muligt at indgå fyringer og nedskæringer"

Nu er det selvfølgelig altid let at finde dumme udtalelser fra Enhedslisten, men alligevel er det da pudsigt, at samme parti som er sure over, at Brian Mikkelsen sender mails til DR, pludselig finder det i orden at blande sig. De blander sig jo på den gode måde.

Den eneste rigtige løsning er at sælge hele DR, og lade folket bestemme hvad DR skal sende og ikke sende.

2007/04/20

Folketingets kulturudvalg vedtager ulovlig erhvervsstøtte

Ulovlig er nok så meget sagt, for de 179 på Christiansborg bestemmer jo med meget vide rammer selv, hvad der er lovligt og ulovligt.

Erhvervsstøtte er der i hvert fald tale om. Det handler selvfølgelig om Danmarks Radio. Ikke nok med at Brian Mikkelsen (K) har udfordret skattestoppet ved at udvide afgiften til DR. Ja, ja jeg ved godt at skattestoppet defineres efter regeringens behov. Nu får DR også lov til at låne penge på gunstige vilkår og desuden hælde ekstra 50 millioner i det sorte hul der kaldes for DRs økonomistyring.

Brian Mikkelsen udtaler glad:

"Jeg er glad for, at det er muligt at hjælpe DR økonomisk. DR er vores centrale public service-station, og det har derfor været magtpåliggende for mig, at det nøje blev undersøgt, hvordan vi kunne give DR en hjælpende hånd i den vanskelige situation, som stationen er havnet i"

At det er Brian Mikkelsen magtpålæggende at hjælpe en ineffektiv organisation siger vist en del om Brian Mikkelsen. Han gør i hvert fald meget for at bevare muligheden for at have nogen at sende tude mails til. Imens kan man så undre sig over, at hverken konkurrencestyrelsen eller EU endnu har grebet ind over for statens støtte til DR. Kan det virkelig passe at Folketinget gerne må støtte en medievirksomhed til ulempe for forbrugerne og andre medievirksomheder. Nå ja, det bestemmer de 179 på Christiansborg jo selv.

2007/04/12

Cheminova og de danske medier

Cheminova er den danske virksomhed som de danske medier elsker at hade. Og politikken har netop fundet den gamle historie, om brugen af sprøjtemidler med giften methyl parathion i, blandt brasilianske bønder. (se her (læg i øvrigt mærke til det pæne billede, de har valgt til historien)).

Den danske presse har valgt at værre meget ensidig i behandlingen af denne historie, og kun se på ulemperne ved at bruge Cheminovas sprøjtemiddel (som i øvrigt forhandles af 6 andre selskaber i Brasilien). Der skal nok ikke værre tvivl om, at der er tale om en ekstrem giftig gift, som er farlig for mennesker.

Men som det brasilianske landbrugsministerium skriver i et svar til en foresprørgsel fra Cheminova (kan findes her), så er der tale om en meget vigtig gift for det brasilianske landbrug, der pga. det væsentlig anderledes klima end vores har et større behov for insekt gift.

Ligeledes findes der i dag ikke et alternativ til methyl parthion (Cheminova skulle arbejde på en afløser), som har samme effekt til samme pris.

Med andre ord har vi, at gøre med en sag hvor alle direkte involverede partner, Cheminova, bønderne og selv Brasiliens administration ikke ser noget problem i. Det er kun FN og de danske medier der har et problem.

2007/04/03

Hul i hovedet

Selskabsskatten sænkes. Fra 28 % direkte udplyndring af produktionsmidlerne til ”kun” 25 %, er ifølge S hul i hovedet, beretter Politiken. Det kan man kun være enig med S i, at det er hul i hovedet. Socialdemokraterne vil selvfølgelig mene at alt under 100 % i selskabsskat, og privat virksomhed i det hele taget, er hul i hovedet. Her vil blot fokuseres på, hvor hul i hovedet det er, at der overhovedet er selskabsskat. Ejerne bag selskaberne betaler skat pr. hoverd, i de tilfælde de trækker penge ud af virksomheden. Skat på kloge hoveder. I øvrigt betaler den danske borger en meget høj pris for at bidrage til sig og sine, hvilket tydeligt kan se på dummebødesedlen hvert år, også kaldet selvangivelsen. Ja, der er ikke meget tilbage til hvert hoved. Det er hul i hovedet.

Det er hul i hovedet, at sunde selskaber, der skaber glæde for den enkelte borger, skal kapitaldrænes for 25 % af sit overskud. Kapital, der kunne være brugt til at skabe endnu mere glæde og velstand omkring sig.

Lap hullet i hovedet!