USA - Farligere end Guatamala!

I en ny undersøgelse lavet af tænketanken Economist Intelligence Unit, som er tilknyttet The Economist (kan ikke finde den original undersøgelse, anyone?), ender USA på en sølle plads som nummer 96, på en 121 lang liste af lande arrangeret efter uro/ufred.

Dette virker ikke logisk, da det placerer USA på samme niveau som Iran og Yemen og længere nede end Guatemala og Serbien! Hvilket i mit hoved ikke kan passe. Nu kan det værre, at det er Ritzau, som ikke har forstået formålet med analysen, eller også har EIU lavet en dårlig analyse.

Det bliver oplyst, at parametrene i analysen har været for eksempel antallet af voldsforbrydelser, militærbudgettet og omfanget af organiseret kriminalitet. Det der umiddelbart springer mig i øjnene som "fejl ledet" (forudsat at USA ikke er det så urolig/ufredelig som analysen kommer frem til) er militærbudgettet. USA har et meget stort militærbudget, hvilket ikke nødvendigvis medfører mere uro (USA er jo så flink at "eksportere" deres vold ud over deres egne grænser).

Analysen konkludere, at små stabile demokratier med høj indkomst er de mest fredlige. Dette kommer da heller ikke som nogen overraskelse, små stater er de klart mest fredelige og frie stater. Disse kan da givetvis også værre mere frie end USA, men at sætte USA på niveau med Iran og Yemen, er ikke nogen god analyse. Nogen gange kan det overraske, hvor ukritisk aviser er overfor de telegrammer der bliver trykt.

Bonus

Så kom balladen om bonusser også til det offentlige. Firmaet som Ekstra Bladet vælger at gå i kødet på er DSB. Alle der har anvendt DSB ved, at der ikke er nogen i det firma, som har fortjent en bonus, for togene er kommet for sent (hvis de overhovedet har kørt) konstant. Sådan noget er guf for EB, for hvorfor skal topchefferne Søren Eriksen og Keld Sengeløv have bonus, når togene ikke engang kører?

Nu kender jeg ikke deres kontrakter, så det spørgsmål er umuligt at svare på. For de to chefer kan sagtens have opnået de mål, som de skal opnå. Det EB slår meget på er, at den lille mand i det offentlige bliver snydt. Nu er EB heller ikke kendt for at skrive nyheder med nuancer, og det er også sjældent man møder en journalist, som ved noget som helst om økonomi.

Problemet er, at DSB er en statsejet virksomhed, så det er ikke kun dsbs kunder, der betaler for høje bonusser til deres topchefer, men os alle sammen. Vi kan ikke engang boykotte dsb, hvis vi er utilfredse. Løs dette problem ved at privatisere alle de statsejet virksomheder, så vi kan få noget reelt konkurrence. Jeg er træt af, at politikere holder hånden over dårlige virksomheder, som ikke vil kunne klare sig på fair vilkår.

Fede ingen adgang

De sidste par dage har man kunne læse diverse fedme eksperter (hvordan man bliver det vides ikke) udtale sig om, hvordan vi kommer af med fedme. Det har bl.a. resulteret i fire konkrete forslag. 1.lavere priser på sunde fødevarer. 2. En times obligatorisk idræt i folkeskolen. 3. øgede afgifter på usunde fødevarer . 4. forbud mod reklamer med usunde fødevarer. Den eneste jeg går ind for er lavere priser på sunde varer. Dvs. fjerne momsen. Regeringen vil ikke tvinge folk til at leve sundt, fordi det er op til det enkelte menneske. Forbudsnarkomaner køber ikke det argument. Men hvorfor er det, at de vil fjerne fedme? Er det for at hjælpe folk med at få det bedre med sig selv? Nej, Argumentet er altid økonomisk og handler om, at fedme hver år koster samfundet ca 14,4 milliarder kr. Hvis vi i stedet privatiserer sundhedsvæsnet, så vil det ikke være et problem mere. Vi skal selvfølgelig hjælpe folk, der gerne vil tabe sig. Men vi må altså også acceptere, hvis de ikke har lyst til det.

Fogh udgiver bog

Jeg blev så frygtelig glad idag, da jeg åbnede min mail-inbox. Her lå der nemlig en mail fra Cepos, som fortalte, at Fogh Rasmussen har skrevet en bog, som bliver udgivet den 4. juni.

Det er ganske vist ikke Statsminister Anders, der har været i blækhuset, men derimod hans søn Henrik. Her følger et uddrag af mailen:

Lancering af Henrik Fogh Rasmussens "Amerikanske Tilstande"

Udtrykket ’amerikanske tilstande’ bruges flittigt i den danske samfundsdebat – og det er sjældent positivt ment. Mange danskere opfatter USA som et land plaget af fattigdom, hjemløshed, racisme, vold og kriminalitet, hvor store grupper af befolkningen ikke har råd til en hospitalsindlæggelse i tilfælde af sygdom.

Èn af dem, der har oplevet – og studeret – forskellene på USA og Europa på tæt hold, er Henrik Fogh Rasmussen, der selv bor og arbejder i USA. Henrik Fogh Rasmussen dokumenterer i sin nye bog, "Amerikanske Tilstande", at mange af myterne og forestillingerne om USA langt fra holder stand.

Bogen udkommer 4. juni og er CEPOS' første udgivelse på eget forlag. Udgivelsen markeres med en boglancering den 4. juni kl. 8:00-10:00 på Radisson SAS Royal Hotel i København, hvor Henrik Fogh Rasmussen vil diskutere bogens temaer sammen med bl.a. Jacob Holdt, forfatter til bestselleren ”Amerikanske Billeder”, og Michael Zarin, tidligere rådgiver for U.S. Secretary of State Colin Powell. Alle er velkomne.

Send flere penge

KL-formand Erik Fabrin er træt af at landspolitikerne blander sig i kommunernes daglige drift. Han vil tilgengæld gerne have, at regeringen giver ham flere penge, hvis de vil have mere kvalitet i den daglige drift. Som der bliver nævnt i artiklen i Berlingske, så lyder det mest som et postkort fra en teenager på jordomrejse. "Send flere penge".

Det EF blot glemmer er, at grunden til at landspolitikerne blander sig hele tiden er, fordi de får lov af kommunerne. Når en teenager vil have flere lommepenge, så siger forældre ikke bare ja. De spørger hvorfor og stiller krav. Så hvis man ikke vil have, at landspolitikerne skal blande sig, så skal man lade være med at tude konstant i medierne. Men mon ikke at EF får flere penge, og så må vi da bare håbe, at kommunerne bruger dem bedre end en teenager på Ibiza.

Sidste advarsel

Nu får vi snart den længe ventet retssag om det danske spillemonopol er lovligt eller ej. EU-kommisions sidste advarsel udløber i denne måned, og så skulle en retssag være på vej. Intet tyder på at de danske politikkere har tænkt sig at røre ved Danske Spil på nuværende tidspunkt.

Endnu engang må man ryste på hovedet af Thomas Rørsig, som udtaler:

Så jeg tror ikke på den nuværende måde, hvor de udenlandske firmaer bombarderer markedet med annoncer for 186 millioner kroner om året og placerer sine servere, hvor det er skattemæssigt fordelagtigt.

Jeg har svært ved at se, hvorfor Thomas Rørsig ikke kan lide reklamer. Det er ikke det indtryk, man får, når man tænder for sit tv og ser en reklame om, at man skal spille på Thomas Graversen som første målscorer, fordi man har set en gravko. Det er vist kun ludomaner, som spiller på den måde. Devisen om at Danske Spil vil kurerer ludomani virker ret usandsynlig, når samme selskab forøger antallet af spilleautomater hvert år. Danske Spil er blot en spilleudbyder som ikke ønsker konkurrence.

I følge Lars.....

Da jeg ligesom alle andre heller ikke så årets Reumert fest, så hørte jeg desværre ikke Lars Knutzons tuderi. Det er ellers altid sjovt at høre kunstnere tude (også selvom det sker ofte). I Berlingske afdækker de meget godt affæren i de første tre linier af artiklen Reumert-tale skaber debat.

»Støtten til teatrene har aldrig været mindre,« sagde Lars Knutzon forleden ved Reumert-festen. Men ifølge Kulturministeriet har støtten aldrig været større.

Jeg jublede, da jeg læste, at teatrene havde fået mindre i støtte. Selvfølgelig har de fået mindre i støtte, tænkte jeg. Vi har jo en borgelig regering. De ved da godt, at folk gerne vil betale for kunst, der interesserer dem. Men så læste jeg videre og fandt ud af, at det ved de ikke. De fortæller stolt, at de har givet meget mere i støtte. Mon Karl Erik fra tønder som har stemt venstre er glad for det?

Jonas fra Valby er i hvert fald ikke.

Kulturkamp?

Undertegnede har dags dato et synspunkt i Bornholms Tidende om regeringens manglende kulturkamp.

Læs mere her

Gang i Galehuset!

Meget dårligt kan siges om dansk politik. Og meget dårligt SKAL siges om dansk politik. Men kedeligt - det er det bestemt ikke.

Første akt startede med Morten Messerschmidt (tidl. DF), som måske/måske ikke heilede og sang nazisange i Grøften i Tivoli. Egentlig lidt synd for Morten; han virker som én af de mere fornuftige DF'ere - specielt hvis historien ikke er sand.

Nogle få dage senere sprang den største bombe. Naser Khader meldte sig sammen med Anders Samuelsen ud af "De Radicoole" og dannede et nyt parti, Ny Alliance. Med sig fik de Gitte Seeberg fra Konservative. Rent politisk har vi endnu ikke hørt meget til NA, men deres udspil på skatteområdet (max. 40 pct.) er klart det bedste, som er blevet fremlagt de sidste mange år.

Her på Kritisk Presse følger vi NA med spænding. Hvad indeholder partiet reelt? Er det et socialliberalt parti, som ikke kun lægger vægt på den del af navnet, der indeholder "social"? Eller er det bare endnu et midterparti på linie med de omtrent 10 mio. andre partier, som findes på den leverpostegssocialdemokratiske politiske midte i dansk politik. Anders Samuelsens udtalelser om "ultraliberalister" kunne desværre tyde på det sidste.

Få dage senere udgav "the queen of blowjobs", Louise Frevert (det skulle man i hvert fald tro jf. de billeder, som blev hængt op i det meste af KBH under kommunalvalgkampen), en bog, hvor kun kaldte Pia Kjærsgaard for en sur mokke. LF blev naturligvis smidt ud, og således kunne cirkusset fortsætte.

Endelig forlod Leif Mikkelsen - en af de få liberale kræfter i Folketinget - Venstre for at melde sig ind i NA. Forhåbentlig kan det få diskussionen om den manglende debat om alt, der minder om frihed og liberalisme, til at blusse op igen. Vi tror det dog ikke. Men vi har vel lov til at håbe?

Til bogudgivelse helt ude på Amager

Fra morgenstund til frokost.

7.15 vækkeuret ringer. A-menneske bliver jeg aldrig. Bare liiiige 5 minutter mere. Når alligevel at blive klar inden Liberalisternes Ungdoms formand i Kbh kommer forbi. Ja, han tror stadig på projektet trods Ny Alliance. Folk med drømme er inspirerende.

Tager af sted med bus mod Hovedbanen. Hvorfor skal folk, der skal købe billet, altid masse sig foran ved busstopstedet. Argh.

Man kan nå at blive enige om mange ting på sådan en bustur. Bedst til prisen er da dummeste udtryk overhovedet.

Af gratisaviser er Nyhedsavisen dog bedst til prisen.

På Hovedbanen skiftes der til buslinie 40. Afsted til naboøen. Henrik Gade Jensen sidder foran os. Jacob Bræstrup står oppe hos buschaufføren.

Nu står Henrik Gade af. Bræstrup står stadig oppe ved chaufføren. Vi bliver siddende. Hellere køre for langt end for kort.

Vel ankommet før kl. 9. Vi er der før Henrik Gade Jensen. Check in.

Kaffe og croissanter. Hej Lars, dav Rune, tillykke Ole, dav med dig, hej, hej og hej.

Lau er ikke kommet. Jeg er vores eneste mand på stedet.

Vi går ind i salen og finder en plads. Kigger i den hvide papirspose med hank af snor og med Saxo Banks logo på siden, der er på stolen. Indholdet er 2 A4 sider. En med programmet for lanceringen og en med deltagerlisten. Saxo Banks årsrapport. En fin spiral notesbog. En kuglepen. Samt selvfølgelig bogen vi er her for. Taberfabrikken. Forord, historie, konsekvenserne og afslutning. I alt 167 sider. Det er hurtig læst. Sidst jeg fik en bog af Saxo Bank tog det en evighed. Ayn Rand, Atlas Shrugged.

9.30. Folk er ved at være på plads. Samuel Rachlin er ordstyrer og står tålmodigt oppe foran. Paneldeltagrene har sat sig. Fra venstre mod højre er det Ole Birk Olesen, Claus Hjort Frederiksen, Kim Fournais, Lars Seier Christensen, Mads Lundby Hansen og Villy Søvndal. Villy Søvndal er godt nok ikke kommet endnu, så vi må nøjes med navneskiltet.

Ditlev Tamm kommer og sætter sig på samme række. Ja, vi har vores hvide papirposer med Saxo Bank logo og hanke af snor, så tag du bare dem der. Lau kommer. Sætter sig ved siden af os. Ditlev har taget papirposen på stolen. Vi snupper en til Lau fra rækken foran. Der kommer ingen og sætter sig der. Heldigvis.

Så er vi klar. Samuel Rachlin byder velkommen. Det er tradition på stedet at starte med en sang. Der synges ”Det er i dag et solskinsvejr” til klaver.

Samuel Rachlin giver hver paneldeltager tid til et oplæg. 10 minutter til Ole Birk Olesen og Claus Hjort Frederiksen. 5 minutter til resten. Villy Søvndal er stadig ikke kommet, men skulle komme, fortæller Samuel os.

Ole starter. Præsentation af bogen og tak til hjælperne. Hint: læs forordet. Velfærdsstatens ekspansion på 45 år. Taberfabrikken.

Claus Hjort kommer på. Velfærdsstaten er en vinderfabrik siger han. Ingen synes enige. Det er jo også Cepos-segmentet der er til stede i dag.

Lars Seier Christensen om nødvendigheden af at blande sig i samfundsdebatten. Også for erhvervsledere.

Kim Fournais. Måske var det ham der sagde det med samfundsdebatten.

Mads Lundby om samfundsøkonomien. Suppleret af sit uundværlige powerpoint. Forventet årlig vækst de næste 5 år. 1,5%. Danmark klart i bunden af alle OECD landene.

Villy Søvndal er stadig ikke kommet.

Jeg bladrer i bogen. Godt med grafer. Det er ofte interessant. Desværre er der ikke brugt samme indeks år ved alle sammen.

Så er der paneldebat. Da flere har langet ud efter Regeringen og Claus Hjort i deres oplæg, får han lov at starte. Ak ja, stakkels mand har været med til at tabe mange valgkampe i årenes løb. Derfor var det nødvendigt at blive mere pragmatiske efter valget i 98, hvor man manglede et mandat for at Uffe var blevet statsminister.

Oles tur. Han nævner at han ikke er vant til at holde taler da han jo er journalist og plejer at stille spørgsmålene. Han vil bruge sin taletid på at interviewe Claus Hjort. Stor moro i salen. Ole siger at da det er hans taletid, forbeholder han sig retten til at afbryde Claus Hjort når han vil. Samuel Rachlin bryder ind: ”Du er her ikke som journalist, men som forfatter, Ole. Et spørgsmål må du stille Claus og så er det videre”.

De andre taler også, det går lidt frem og tilbage. Villy er stadig ikke kommet, men han skulle være klar til at tage fra Christiansborg, fortæller Samuel.

Bladrer i bogen. Jesper i bogen er sur på Nyrup regeringen. De halverede dagpengene. Ufaglært job er kedeligt, dagpenge er trods alt bedre, synes han. A-kasserne løber rundt på grund af statstilskud for han at vide. ”Det er rigtig nok, men man tænker sgu ikke så meget over det, når man sidder i det. Jeg er heller ikke for fin til at udnytte systemet - når jeg nu engang er i situationen, så malker jeg det sgu. Jeg prøver da at få så høj en ydelse som muligt. Det gør man jo.”

Villy er stadig ikke kommet.

Claus Hjort fortsætter med sit vælgertække paradigme. Han skal til møde senere med sin svenske kollega. ”Ja dem kan I lide, hva? Men se hvor dårlige meningsmålinger de har i øjeblikket”. Claus får en seddel af sin sekretær. Mon der stod at Leif var skredet?
Han undskylder Regeringens handlingslammelse på borgerlig-liberale tiltag med, at man ikke på 6 år kan ændre hvad Socialdemokraterne har bygget op på 50. Ole påpeger at det kun tog 15 år. Fra 1960 til 1975 fordobledes den offentlige sektors andel af BNP.

Claus skal af sted. De resterende i panelet går over til spørgsmål fra salen. Villy meddeler via Samuel Rachlin, at han ikke kan nå at komme. Afstemning på Borgen om kunstigbefrugtning af lesbiske. Villy har nok stemt ja. Sagen handler trods alt om, at det skal være skattefinansieret for lesbiske at blive insemineret.

11.30 arrangementet slutter. Komplimenterer David Gress på vej ud, for at have været "modig" nok i dag til at tage slips på. Tager på arbejde.

Taberfabrikken

Fredag udkommer Ole Birk Olesens bog Taberfabrikken.

Torsdag fra 9.00 til 11.30 er der foredrag om bogen på Islandsbrygge.

For de der har inviteret sig selv, kan flere talere opleves:

Bogens forfatter Ole Birk Olesen

Fra rødt hold:

Claus Hjort Frederiksen

Villy Søvndahl

Fra blåt hold:

Kim Fournais

Lars Seier Christensen

Mads Lundby Hansen

Lidt uretfærdigt at blåt hold er en mand i overtal, men sådan er livet nu engang så uretfærdigt.

Dog kan det undre, at arrangementet ligger i arbejdstiden, når forfatteren samtidig er ansvarshavende redaktør på en netavisen 180grader, der som bekendt er en arbejderavis - for folk der går på arbejde.

Glæden ved bøger har dog vundet over arbejdet, så mit kontor må stå tomt ind til efter frokost.

Mulighed for opfølgning hvis der sker noget specielt. Muligvis også når jeg har læst bogen.

Interview med forfatteren om bogen og velfærdsstatstemaet kan læses i Weekendavisen.

Hvordan måler man kunst?

Ifølge Ellen Trane Nørby måler man det på, om dem som kommer, er tilfredse med det de ser. I følge museerne selv, så måler man det slet ikke. For som Carsten U. Larsen fra Nationalmuseet klogt siger:

»Jeg synes ikke, man skal gøre tilskud afhængige af tilfredshedsundersøgelser. Dokumentationen af nationens kulturarv skal foretages af institutioner, som er uafhængige af popularitet,«


Sagt på en anden måde. "Vi er ligeglade med, om det vi laver interesserer andre end os selv."

Anmeldelse af TV program

Nu skrev jeg i søndags, at I skulle huske at se TV3 kl. 20 her til aften. Jeg glemte det stort set selv, men nu skal I også gøre hvad jeg siger og ikke hvad jeg gør.

Det synes at være moralen i programmet. ”Sort arbejde er sort arbejde” lød det fra flere sider. Det var nu ikke det de selv gjorde, men sådan er det jo engang imellem.

Sørgeligt er det da, at se mennesker være så apatiske over for et system de ikke selv tror på ved egen handling, men alligevel prædiker i den gode morals tjeneste.

Kristian Jensen var til gengæld ikke sørgelig, han var bare latterlig. Endnu engang sangen fra de varme lande, om at sort arbejde betyder mere i skat for andre. Jeg troede nu det var finansministerens manglende overholdelse af budgettet, der umuliggør skattelettelser.

Nu fik Kristian Jensen en kuvert med de penge der var kommet ind på sort arbejde i løbet af programmet. Så er det spændende om nogen så får glæde af det. At skatten falder tror vel kun Kristian Jensen på, for borgmesteren, skatteankenævnet og dommerne gør nok ikke.

Hov, det var jo en anmeldelse. Programmet for 3 ud af 5 skattesmæk.

EB og TV3: Velkommen på forsiden

Ekstra bladets forside basker i dag er, at man har afsløret flere højtlønnede i at få udført sort arbejde. De tre personer på forsiden, er en dommer, en borgmester og en fagforeningsboss. Med fagforeningernes historiske tilknytning til Socialdemokraterne og tidens trang til socialdemokratiskpolitik på tværs af folketinget, kommer man næppe tættere på at afsløre magtens tredeling i at få udført sort arbejde. Alle er de dog smarte nok til, at det er konerne der står med fingerne i kagedåsen.

Ugebrevet A4 har i en undersøgelse fundet frem til, at 26 % af undersøgelsens børnefamilier ønsker sig mulighed for billigere at købe sig hjælp til rengøring, havearbejde og lign.

Det kan ingen fortænke dem i. Med skattetrykket her til lands skal man tjene ca. 500 kr. for hver 100 kr. hvid rengøring netto.

Incitamentet til sort arbejde er således stort. Køber og sælger af rengøring i private hjem deler med stor økonomisk gevinst for begge, statens helt ekstreme beskatning på arbejde imellem sig. Konsekvensen bliver derfor at højtlønnede køber sort arbejde, og lavtlønnede udfører sort arbejde.

Skatteminsteren udtaler på baggrund af EBs afsløring: "Jeg er skuffet og synes, det er et problem, at fremtrædende folk, der kender lovgivningen, ikke lever op til det store ansvar, de har".

Mon han er lige så skuffet, som Kritisk Presse er over regeringens manglende liberale visioner, manglende styrring af de offentlige budgetter og manglende evne til at overholde egne valgløfter. Er det tilfældet, så er det en meget skuffet skatteminister.

Se TV3 tirsdag den 8. maj kl. 20.00: Velkommen på forsiden.

Værdineutral nyhedsformidling

Overskriften hentyder (nok engang) til Niels Krause Kjærs anmeldelse af www.180grader.dk. Her fremførtes, at hvor 180grader kalder autonome, der begår vold og hærværk for venstreekstremister, så vælger Berlingske at være neutrale ved at skrive unge.

Så vidt så godt. Problemet opstår så blot når man læser andre nyheder. Berlingske har i dag en historie med overskriften: ”Unge smadrer politibiler i Nivå”.

Med Niels Krause Kjærs værdineutrale nyhedsformidling må det for læseren betyde, at der er tale om autonome, der har været en tur i Nivå for at kæmpe for et nyt ungdomshus betalt af deres medborgere.

Nu er problemet blot at det er en copypaste Ritzaus historie. Ritzau er vel næppe underlagt Niels Krause Kjærs holdninger til værdi neutrale måder at formulere sig på.

Unge kan i sagens natur derfor dække over hvad som helst.

Er det mon en VU eller DSU omdelingsaktion der er gået over gevind?

Er det velhaver unge på kokain rus, der var løbet tør for champagne?

Nu har der tidligere været historier om diskoteker i Helsingør der ikke ville lukke folk ind med postnummer fra Nivå-Kokkedal, mon der en sammenhæng til denne sag?

Vi ved det ikke, men det ville være lettere at finde ud af, hvis Berlingske brugte det redaktionelle princip, som bramfrit hedder at kalde en spade for en spade.

Jeg leder stadig

I sidste indlæg ønskede Rasmus 180 grader tillykke med deres nye avis. Jeg har selv været inde og læse på den de sidste par dage, og jeg vil da gerne indrømme, at ikke alle deres historier er lige spændende. Men 180 grader fik i går en udmærket anmeldelse i Berlingske. Her gav Niels Krause-Kjær 180 grader tre ud af seks stjerner. Egentlig meget flot da især Hr. Krause-Kjær har været en af dem, som har følt sig meget provokeret over det nye problembarn. Hvor vover Ole Birk Olesen at sige, at medierne er venstreorienteret? I følgende citat kan man læse NK-Ks mavesurhed.

Da Ole Birk Olesen forlod den etablerede del af dagspressen var det med en afskedssalut om, at den var systembevarende og alt overvejende venstreorienteret. Hvordan kan det være anderledes, spurgte han, når et klart flertal af landets journalister stemmer på De Radikale eller til venstre for dem.

Det kan det nu godt. Masser af journalister går på arbejde hver dag uden ønske om at politisere. Man kan sagtens være kritisk overfor journalistiske vaner og uvaner uden at købe Ole Birk Olesens præmis. Men det var og er under alle omstændigheder tydeligt, at han selv har haft behov for at finde et medie, hvor hans egen politiske pedal kan bankes i bund.

Men er det kritisk at acceptere velfærdsstaten, som den er? NK-K siger, at de stiller kritiske spørgsmål på Berlingske om velfærdssamfundet. Da jeg har abonnement på Berlingske kunne jeg godt tænke mig at stille NK-K et spørgsmål. HVOR?

180grader

Endnu en avis på banen. Netavisen 180grader skulle eftersigende være af borgerlig observans, og det er jo dejlig tiltrængt. Nu skal der sikkert nok komme noget, vi her på siden er uenige i alligevel, sådan er verden jo nu engang skruet sammen.

I to dage har netavisen nu været oppe. Mere bemærkelsesværdigt er det dog den megen debat, der har været i andre medier. Tænk engang hvor meget furore det kan skabe, blot fordi nogen siger at de vil lave en borgerlig avis, da der ingen er i forvejen.

Når Holger K. og Ole Sohn så bliver hevet frem på DR, for at give deres analyse af at JP og Berlingske skam er ærkeborgerlige, så har man da for alvor problemer. Selvfølgelig synes de to røde kammerater at Berlingske og JP er ærkeborgerlige. 99% råderet over borgernes liv, ville for dem stadig være et udtryk for et kapitalistisk udbyttersamfund, der må omstyrtes. Det er da muligt, at det for de to røde kammerater, f.eks. vil være ultra liberalistisk at forestille sig, at den enkelte har mere tilbage til sig selv, end hvad der gives til staten, men specielt borgerligt er synspunktet nu ikke.

Herfra tillykke og god kamp til 180grader, Danmarks nye arbejderavis – avisen for folk der går på arbejde.