2009/03/31

Gary Beckers peptalk til liberale debattører

I 1956 skrev Gary Becker om afskaffelse af amerikansk værnepligt. Han publicerede dog ikke artiklen, da det jo var imod datidens opfattelse. I dag findes værnepligten ikke i USA. Engang troede de fleste, at Berlin-muren var kommet for at blive. I 1989 faldt den. Trods tidens håbløse politiske trend med at intervere i økonomien opfordrer Nobelprisvinderen Gary Becker liberalister til ikke at opgive debatten om frihed. Denne lektion lærte Gary Becker gennem sit manglende mod til at offentliggøre sin artikel imod værnepligt i 1956. Den frie markedsøkonomi er værd at kæmpe for, selvom det til tider ser sort ud. For som Gary Becker siger:
When the market economy is compared to alternatives, nothing is better at raising productivity, reducing poverty, improving health and integrating the people of the world

Hele artiklen kan læses i Wall Street Journal:
Now is no time to give up on markets.

Hattip: Nyhedsbrevet fra Advocates for self-government

2009/03/30

Ugens citat: om iværksætteri

Peer Kølendorf, der er underviser på MBA hos Insead, citeres her for sin udtalelse i Børsen:
Somme tider kommer der nogle til mig og siger, at de godt kunne tænke sig at blive iværksættere. Men hvordan får jeg ideer spørger de, så må jeg sige glem det.

Det er ikke alt man kan uddanne sig til.

2009/03/27

MFere er ikke offentlig ansatte

I forbindelse med en formel 1 tur som Claus Hjort har været på, udtaler ombudsmanden Hans Gammeltoft-Hansen sig:
I de tilfælde, at en minister optræder som sådan, så er vedkommende underlagt nøjagtigt den samme lov, der gælder for de ansatte. Og det gælder også modtagelsen af gaver og ture

Nu er Claus Hjort også folketingsmedlem, så hvis han er med på turen som MFer er han ikke offentlig ansat i Grundlovens forstand:
§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

Søren Pind og Claus Hjorts overbevisning har i denne sag været, at en formel 1 tur var gavnlig for deres velfærd.

Nu får MFere deres penge af skatteborgerne som andre offentlig ansatte. Dog er der i følge Grundloven ikke tale om løn:
§ 58. Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven.

For min skyld kan folketingspolitikerne fare til så mange formel 1 og jagtture de lyster på privates eller egen regning. Blot burde folketingspolitikerne sørge for, at vi borgere i dette land fik lov, at beholde hele vores indkomst til brug for egen velfærd.

2009/03/25

Borger politianmelder byråd

En borger, i en lille landsby i Roskilde kommune vil ikke finde sig i, at byrådet har omdannet landsbyen til omfartsvej for lastbiler.

Den smalle landsbyvej er nemlig den samme vej som landsbybørnene færdes ad på vej til skole. Til Sjællandske udtaler Bjørn Keller sig om baggrunden for sin politianmeldelse:
Det her ender med at koste nogen livet. Vi har forsøgt og forsøgt at få nogle svar fra Roskilde Kommune, men vi bliver mødt af en mur af tavshed. Derfor har jeg nu valgt det dramatiske skridt at politianmelde hele byrådet

Kommunerne er vist blevet for store, hvis byrådet skal politianmeldes for, at være til at komme i kontakt med.

2009/03/24

Yde efter evne æde efter behov

Velfærdsstatens ofre tager sig ud i mange former. I England har en familie pådraget sig en del vrede efter en artikel om deres liv. Familien på fire er alle på overførselsindkomst med den begrundelse, at de er for fede til at arbejde. Derfor kan de desværre ikke yde, hvilket andre må gøre for dem. Æde kan de dog godt og den engelske velfærdsstat finansierer ædegildet.

Handlinger har konsekvenser. I dette tilfælde er der ikke tale om svage borgere. Tværtimod. Deres problem er, at de er meget overvægtige, og er blevet det gennem mange års vedholdenhed ved spisebordet. Det er selvfølgelig ikke let, at ændre sine vaner. Det bliver ikke lettere for familien, når velfærdsstaten går ind og finansierer de dårlige vaner. Familiens kortsigtede tidspræference for fed mad bliver fuldt ud støttet af velfærdsstaten. Incitamentet til at ændre på vanerne er ganske enkelt ikke til stede. Velfærdsstaten er efterhånden blevet temmelig universel. Støtter man vindmøller økonomisk får man flere af dem, siger Villy Søvndahl, det man støtter får man mere af. Om det er England eller Danmark, så er velfærdsstaten en taberfabrik. Desværre er det en meget produktiv fabrik.

2009/03/23

Totalforsvar eller totalt tåbeligt

Det danske forsvar bygger på uskikken fra enevælden med at tvangsudskrive raske unge mænd til at spilde deres tid som værnepligtige.

Den direkte samfundsomkostning er de 351.000.000 kr. som forsvarskommandoen spilder på, at tvinge unge raske mænd til, at lave noget de ikke gider.

Den indirekte samfundsomkostning er den der sker ved, at de værnepligtige istedet for ville have brugt deres tid produktivt med at tage en uddannelse eller gå på arbejde. Et tab der angiveligt er meget større en 351.000.000 kr. om året.

Alle andre steder i samfundet sker der arbejdsdeling og dermed specialisering. Det er tilsynladende ikke faldet forsvaret ind, at den bedste soldat nok ikke er en elektrikerlærling eller en student der tvinges til værnepligt et par måneder.

Afskaf værnepligten og lad dem der vil specialisere sig i soldaterlivet melde sig frivilligt. Det har de kunnet finde ud af i bla. USA, Storbritanien, Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet. Så kan vi også her i Danmark.

Berlingske har potentiale til dobbelt så mange læsere

I sidste måned skrev jeg i et indlæg her på bloggen, at Kritisk Presse kan måle sig med Berlingske Tidende:
Det er flot, at have læsere selv om, der ikke er blevet skrevet noget borgerligt/liberalt i lang tid. Det samme kan man sige om Berlingske Tidende.

I modsætning til Berlingske turde jeg godt, at love lidt flere borgerlige/liberale indlæg:
Til forskel fra Berlingske Tidende skal læserne af Kritisk Presse ikke vente lige så lang tid på borgerlige/liberale kommentarer igen.

I den forløbne måned er der også blevet skrevet en del mere. Resultatet har været 1.000 unikke hits.

Kritisk Presse har således fordoblet antallet af læsere på en måned ved at skrive borgerlige/liberale kommentarer. Tør Berlingske mon lave samme eksperiment.

2009/03/19

El Salvadors mordrate skyldes USA's bandeudvisninger

Mit seneste blog indlæg omhandlede El Salvador. Trods en klar velstands forøgning i El Salvador, har landet en meget høj mordrate. Ifølge Mellemfolkeligt Samvirkes Christan Korsgaard skyldes dette den tidligere regerings liberale reformer. Om det nu kan passe ses der nærmere på her.

Klummen på 180grader af Lars Pilegård omhandler bandekriminalitet og erfaringerne fra USA. En af de værktøjer de amerikanske myndigheder har anvendt, har været at udvise bandemedlemmer. Ret interessant da det er det samme som justitsminister Brian Mikkelsen(K) vil gøre ved invandrebandemedlemmerne. USAs erfaringer med udvisninger er gratis lærepenge for justitsminister Brian Mikkelsen(K)

Lars Pilgård har været så venlig i sin klumme, at linke til en særdeles relevant artikel fra The Heritage Foundation. Pga. af den 12 år lange borgerkrig (1980-1992) flygtede omkring en million mennesker fra El Salvador, hvor af det anslås at 500.000 tog til USA. Efter borgerkrigens afslutning begyndte USA at deportere folk:
After free elections brought peace to Nicaragua in 1990 and a negotiated set¬tlement ended El Salvador’s conflict in 1992, the United States started sending Central American refugees and migrants home. The U.S. Immigra¬tion and Naturalization Service deported 4,000 to 5,000 people per year to El Salvador, Guate¬mala, and Honduras. According to official figures, roughly one-third of these individuals had crimi¬nal records and had spent time in American pris¬ons. In 2003, the United States forcibly removed a total of 186,151 persons, including 19,307 who were returned to these three countries; 5,327 had criminal records—three to four times the number deported in the early 1990s. A relatively minor phenomenon in the 1980s, gangs now number between 150,000 to 300,000 members in El Salvador, Guatemala, Honduras, and Nicaragua, although no one knows the exact figure.


De fire omtalte lande, El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua har tilsammen omkring 31 millioner indbyggere. Med 300.000 bandemedlemmer forstår man godt hvordan mordraten kan være så høj.

De udviste bandemedlemmer bliver ikke pludselig æresborgere af at komme til et andet land, som de fleste reelt ingen tilknytning har til. I El Salvador skete der derfor følgende:
Many knew little Spanish and had no ties to Central America except for having been born there. In El Salvador, jails were already packed with ex-soldiers and demobilized guerrillas who had turned to crime in the absence of employment. As a consequence, many returnees sought out the urban slums and rural war zones that their parents had abandoned in the 1980s. There, they introduced local toughs and former combatants to the drug-based crime that they had known in the United States.

Udvisningen af bandemedlemmer har ikke løst ikke bandeproblemet. Tværtimod er de amerikanske erfaringer, at man øger bandeuvæsnet i modtagerlandet. Endvidere er de amerikanske erfaringer, at de udviste bandemedlemmer hurtigt finder ud af, hvordan de kan komme ind i USA igen på illegal vis. Endnu en kriminelfærdighed der bruges til traficking og smugling. Da de udviste bandemedlemmer samtidig stadig har deres kontakter fra det land de blev udvist fra, skabes internationale kriminelle netværk.

I danske perspektiv vil det betyde, at justitsminister Brian Mikkelsen(K) er igang med, at bekæmpe hashsalg på Nørrebro ved udvisninger, vil skabe internationale netværk med ekspertise i traficking og smugling mellem Danmark og modtager-landene.
Et problem løses ikke ved, at gøre det til et stort problem.

El Salvador har reduceret fattigdommen markant

Christian Korsgaard fra Mellemfolkeligt Samvirke havde den 14. marts en såkaldt analyse på Pol.dk om valget i El Salvador:” El Salvador. Endnu en liberal bastion vakler”. Analysen handler om alle de liberaliseringer gennem de sidste 20 år, der skal rettes op på af den nu nye præsident Mauricio Funes fra den tidligere guerillabevægelse FMLN.

Christian Korsgaard skriver blandt andet:
En virkelighed, hvor 35 pct. af indbyggerne lever i fattigdom

Christian Korsgaard glemmer blot, at i 1991, altså før de påståede dårlige liberaliseringer, levede 60 pct. af indbyggerne i fattigdom.

Denne glemsomhed, som Christian Korsgaard gør sig skyldig i er i El Salvador grundlaget for FMLNs valgsejr. En tredje del af vælgerne i El Salvador er under 30 og størstedelen af dem støtter FMLN. Grunden til de unges opbakning til FMLN skyldes blandt andet de økonomiske vilkår, hvor de unge har svært ved, at betale for benzin, mobiltelefoner og universitetsgebyrer. Ligesom Korsgaard ved de unge i El Salvador tilsyneladende ikke, hvordan der var for 20 år siden, hvor 60 pct. levede i fattigdom og ikke havde råd til hverken telefoner eller biler for slet ikke at tale om at gå på universitetet.

Mauricio Funes er kendt som en moderat, men FMLN har flere gange tilkende givet, at de ønsker en linie som Hugo Chavez i Venezuela. For de unge i El Salvador må man håbe, at dette ikke sker. I givet fald ligner det skæbnen fra Cuba, hvor man før Castro var det rigeste latinamerikanske land, men i dag er det fattigste. Ja, der kan stadig ske forbedringer, for som Korsgaard er inde på er der en høj mordrate i landet. I 2007 var der 60,7 mord pr. 100.000 indbyggere. I dag er El Salvador det 25. økonomisk frieste land i verden pga. af reformerne de sidste 17 år, og som mærkbart har forbedret levevilkårene for befolkningen. Det sidste El Salvador har brug for er Christian Korsgaard historieløshed. Lad os håbe, at Mauricio Funes er moderat og ikke fører FMLNs planer ud i livet om, at transformere El Salvador om til et såkaldt socialistisk paradis. Sker det får de unge andet at bekymrer sig om end mobiltelefonregningen og benzin til bilen til en måneskinstur med kæresten.

Læs Juan Carlos Hidalgos artikel El Salvador´s choice hos Cato Institute.

Støt Cato Institute på Facebook. Cato Institute: Support Libertarian Principles.

2009/03/18

Konkurrencestyrelsen: Drop støtte til dårlige virksomheder og brancher

Konkurrencestyrelsens chef Agnete Gersing udtaleler sig til Børsen i klare vendinger, at markedsøkonomien regulerer sig selv og klarer sig bedst uden statens indblanding:
Det er faktisk godt for økonomien, at de mindst effektive virksomheder lukker, og at nye etablerer sig. Erfaringer fra udlandet viser, at en væsentlig del af den økonomiske vækst kommer ved, at nye virksomheder tager over fra gamle

Hun er heller ikke blind for, at konkurser selvfølgelig ikke er rart, men man skal passe på med ikke, at intervere i økonomien. Det vil i bedste fald ingen virkning have og i værste fald forlænge krisen i flere år, som f.eks Roosevelt gjorde med krisen i 30`erne:
En konkurs er selvfølgelig hårdt for de mennesker, det går ud over, men det ændrer ikke ved, at konkurser er uundgåelige som led i den løbende udvikling, der sker i økonomien, og som vi alle nyder godt af som forbrugere. Til gengæld er det vigtigt, at ressourcerne hurtigt kommer hen til de virksomheder, som kan skabe ny vækst. Hvis man forsinker den nødvendige omstilling i økonomien, trækker man krisen i langdrag og hæmmer væksten

Det er som, at høre Joseph Schumpeter. Schumpeter forstod, at kapitalisme drives frem af kreativ destruktion. Den kreative destruktion består i, at nye opfindelser erstatter de bestående måder, at gøre tingene på, og derved driver samfundet mod øget velstand og en højere levestandard. De virksomheder der ikke formår, at udvikle sig vil gå konkurs.

Når staten interverer i økonomien for, at hindre konkurser, så hindrer staten samtidig den kreative destruktion. Dermed hæmmer staten velstandsforøgningen i samfundet. Statens intervention i samfundsøkonomien er derfor til skade for den fremtidige levestandardsforbedring.

Alt dette har Agnete Gersing blik for i sine udtalelser til Børsen. Gid der var flere som hende.

2009/03/16

Uffe Thorndahl skruer bissen på: Melder Bendt Betjent til Skat

I går skrev jeg om Uffe Thorndahls politianmeldelse af Bendt Betjent i Bendt Betjent politianmeldt af Uffe Thorndahl(ex.K), at målet måske var, at bringe Skat på banen:
Måske prøver Uffe Thorndahl, at få Skat på banen. Politianmeldelsen drejer sig i hvert fald kun om den periode som Skat kan nå, at kræve omlignet. Bendt Bendtsen blev jo trods alt minister allerede i 2001.

Nu har Uffe Thorndahl, selv anmeldt Bendt Betjent til Skat for skatteundragelse ifølge BT.

På skatteområdet er der ingen retssikkerhed for borgerne og man har oplysningspligt af indtægter og gaver. Vurderes Bendt Betjents jagtture som gaver, så har han et meget stort forklaringsproblem. En almindelig skatteyder ville skulle bevise, at der ikke er tale om gaver. Spændende at følge med i om Bent Betjent skal igennem samme omvendte bevisbyrde som den almindelige skatteplagede dansker.

2009/03/15

Internetskat 1 og 2

Vil Skatteminister Kristian Jensen have mindre brug af Internettet? Mindre IT? Mindre kommunikation? Ministeren udtaler i en pressemeddelse fra 1. marts 2009:
Skat virker. Det, vi vil have mere af, sætter vi skatten ned på. Og det, vi vil have mindre af, sætter vi skatten op på.
Medielicensen og den nye Multiemedieskat kunne passende omdøbes til hhv. Internetskat I og Internetskat II. De udgør defacto skat på kommunikation og brug af IT.

Åbentbart var der ikke nok skatter på IT, kommunikation og internettet med medielicensen. Så socialdemokraterne fandt på en ny skat på internettet. Det er ikke opmundrende for investorer og højtuddannede der har mulighed for at vælge Danmark fra. Eller for dem der stadig er i Danmark for den sags skyld.

Bendt Betjent politianmeldt af Uffe Thorndahl(ex.K)

Uffe Thorndahl, manden bag Løkkes bilagsgate, har politianmeldt Bendt Bendtsen for deltagelse i 33 arrangementer i sin tid som minister.

33 gange i perioden 2003-2008 har ladet store danske virksomheder og direktører betale for jagt- og golfture. 12 af turene har varet flere dage og har inkluderet betalte ophold på en række danske godser, skriver BT.

BT kan endvidere oplyse, at eksperter siger, at det er imod reglerne for en minister. Hvilke eksperter er der tale om? Jeg formoder, at det er eksperter i forvaltningsret, men når BT ikke ulejliger sig med, at navnecitere deres spurgte ekspert, kan det jo lige så godt være pølsemanden på Rådhuspladsen de har spurgt. Så skriv dog, hvem jeres eksperter er.

Jeg tvivler nu på,at der er meget i denne her sag. Forventer ikke ligefrem anklagemyndigheden gider bruge meget tid på, at en tidligere konservativ prøver, at hævne sig for, at være blevet smidt ud af partiet. Dog er det kuriøst nok at politianmelde en tidligere politimand bestikkelse.

Måske prøver Uffe Thorndahl, at få Skat på banen. Politianmeldelsen drejer sig i hvert fald kun om den periode som Skat kan nå, at kræve omlignet. Bendt Bendtsen blev jo trods alt minister allerede i 2001.

2009/03/12

Ingen vil tage ansvaret for den nye multimedieskat

Venstre og Dansk Folkeparti står bag den nye multimedieskat sammen med de Konservative. Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti ønsker dog, at tage ansvaret for opfindelsen af multimedieskatten, der vil ramme 450.000 vælgere.

It- og skatteordfører Mikkel Dencker (DF), siger til Epn:
Nu var det sådan set mere regeringens forslag end Dansk Folkepartis, men det er kommet ind i en aftale, og på den måde står vi ved den.

Skatteminister Kristian Jensen (V) vil dog ikke tage ansvaret for multimedieskatten og siger til Epn:
Ideen om multimedieskatten blev født af skattekommissionen.

Nu har Carsten Koch ikke tvunget hverken DF eller V til, at tage nogle af skattekommisionens forslag med, så det kan undre, at ingen vil tage ansvaret for multimedieskatten. Det kunne måske skyldes potentielt 450.000 utilfredse vælgere.

2009/03/11

Lige skat for lige arbejde

Publiceringen af mit blog indlæg Jeg tror også der er ligeløn Liberator, har nu resulteret i oprettelsen af Facebookgruppen Lige skat for lige arbejde af Jan Daniel Andersen.

Gruppens formål er få fokus på det urimelige i forskellen i skatteudskrivningsprocenten jo mere velstandsforøgelse den enkelte skaber i Danmark:
Sundhedskartellet (passende navn) kæmpede i april - juni 2008 for "lige løn for lige arbejde". Denne gruppe er for folk der mener det samme må gælde skatten. Altså lige skat for lige arbejde.

Progressiv beskatning er noget der tilhører det forrige årtusinde og bør ikke forekomme i et moderne samfund. Lige skat for lige arbejde, rimer samtidig meget godt med lighed for loven, som de færeste nok vil erklære sig uenige i.

2009/03/10

Folketingsvalg pga. multimedieskat?

Liberal Alliance er med i finansloven og skal derfor tages med på råd, før de skadelige tiltag i VKO skattereformen kan vedtages.

VKO vil spændere 1,5 milliarder yderligere end aftalt i finansloven. Det går ikke uden Liberal Alliances accept, og kravet her fra er en fjernelse af den fjendtlige multimedieskat, som VKO har med i, deres brud på skattestoppet, skattereformen.

Multimedieskatten skal straffe alle, der har enten computer, telefon eller internet stillet til rådighed i hjemmet af arbejdsgiveren. Den skattestopsbrydende multimedieskat vil indbringe statskassen 750 mio. kr., så fremt skolelærere og andre stadig vil udføre nogle af deres arbejdsopgaver hjemmefra.

Anders Samuelsen om mulitmedieskatten til JP.dk:
Sagen er den, at vi har muligheden for at gøre det. Det er en nødbremse, som skal bruges til at rette op på en multimedieskat, som er den helt forkerte vej at gå, og som er stik imod regeringens egen politik. Det er noget af det mest antiglobaliseringsvenlige, antifamilievenlige og antimiljøvenlige, og det går stik imod et fleksibelt arbejdsmarked, at man vil beskatte, at folk kan arbejde hjemmefra


V og K mener ikke, at LA har noget at komme efter. Regeringspartierne har dog forlængst har deponeret al indflydelse hos DF. Så hvad siger DF til Anders Samuelsen.

Kristan Thulesen Dahl (DF) udtaler:
Så kan man sige, at man vil have en tur til månen for at være med til det. Men det har ikke noget med sagen at gøre. Vi har en fælles forpligtelse i finansloven for 2009 til at kickstarte dansk økonomi, hvis der er behov for det. Og vi har reserveret et krudtlager til det.

Et eller andet skal LA spises af med, det må selv DF erkende, sådan er spillet om finansloven. Der bliver næppe valg pga. multimedieskatten i en tid, hvor meningsmålingerne er imod VKO. Fogh er på vej til NATO og kan selvfølgelig være ligeglad. Sandheden er dog nok, at det Anders Samuelsen satser på er, at en sejr vedrørende multimedieskatten skal give Liberal Alliance øgede chancer for, at kunne overleve næste valg.

Ingen tvivl om, at kom der valg på tirsdag, så ville Liberal Alliance komme ind, pga. proteststemmer fra V og K efter den skuffende uambitiøse skattereform, som samtidig brød skattestoppet.

Mon Brian Mikkelsen (C) er blevet rocker

Brian Mikkelsens (C) måde at håndtere bandekrigen på er, at eliminere rockernes konkurrenter ved hjælp af udvisninger.

Det er rockerne sikkert glade for. En bedre rockerven fås vist ikke mange steder.

Det er utroligt at Brian Mikkelsen ikke selv kan se problemet ved, at bruge lovgivningen til, at intervere blandt konkurrenter på et kriminelt marked.

Det måtte jo komme. Statens reguleringstrang er nu ikke kun omfattet den legale del af samfundet. Brian Mikkelsen går nu aktivt ind og støtter monopoliseringen af narkotikamarkedet til rockernes fordel.

Integrationskonsulent Mohammed Rafiq påpeger det uhensigtsmæssige i forslaget, og udtaler til Berlingske:
Det er grotesk, fordi Brian Mikkelsen laver en sammensværgelse mod indvandrerne i Danmark. Han giver monopol til rockerne på hashmarkedet med henblik på, at de får hele hashmarkedet for sig selv

Det får flere folketingspolitiekere til at fare i flint. Politisk ordfører Inger Støjberg(V) reagerer ved at gå til angreb på alle integrationskonsulenter:
Det er det glade vanvid, og det er på tide, at vi får kigget på hele området

Det glade vanvid er dog forbudet mod narkortika. På Punditokraterne gør Niels Westy opmærksom på, at når konkurrence på pris og kvalitet sættes ud af kraft pga. kriminalisering af narkotika, så afløses det af konkurrence på brutalitet. Hvilket manifesterer sig i den igang værende bandekrig.

Rockerne skal dog ikke føle sig for sikre på Brian Mikkelsens hjælp. Den monopol status som Brian Mikkelsen vil give rockerne, ved hjælp af lovgivningen, vil snart bliv udfordret af statsnarko.

2009/03/09

Tro på dig selv - Guldkorn fra Ulrik Wilbek

Fornylig var jeg på tur tværs over Danmark med DSB. Til lejligheden købte jeg Ulrik Wilbeks bog Tro på dig selv i DSB kiosken.

Bogen handler selvfølgelig en del om håndbold. Især den mentale del af at træne håndboldspillere og få holdet til, at opnå gode resultater.

Ulrik Wilbek har tidligere siddet en valgperiode i Viborg kommunalråd for Venstre. I bogen gør han sig derfor også et par tanker om politik, og om hvordan man i politik kunne anvende hans erfaringer fra håndboldlandsholdet.

Først og fremmest handler det om at sætte sig nogle mål. Mål motiverer. Målet deles op i delmål, som små byggesten på vejen mod målet, man har sat sig. Når man får opfyldt målet, må man sætte sig nye mål, for at bevare motivationen. Motivation er alt afgørende, siger Ulrik Wilbek.

Her kommer jeg til at tænke på de utalige portrætprogrammer om statsminister Anders Fogh Rasmussen. Helt fra dreng af, har han leget statsminister. Et klart mål for Foghs politiske virke. Delmålene har været: først VU formand, så MFer, så minister, så Venstres formand og endelig i 2001 - Statsminister.

Sammenligner man med, hvad den borgerlige regering i Sverige har opnået på 2 år, så er det tydeligt at statsminister Anders Fogh Rasmussen er en mand, der efter valgsejren i 2001 ikke har sat sig nye mål. Det er en skam. Hvilket i følge Ulrik Wilbek gør de efterfølgende præstationer dårligere, da man ikke videre udvikler sit potentiale. Ulrik Wilbek bruger selvfølgelig ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen som eksempel:
Tennisspilleren Mats Wilander har fortalt, at da han i 1990 blev nr. 1 på verdensranglisten, forsvandt motivationen. Han følte ikke, at han længere havde noget at stræbe efter. Han havde sat sig for at blive den bedste i verden, og da han blev det, sagde han:"Hvad nu?". Han havde ikke noget nyt mål.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har efter 7 1/2 år som statsminister endelig sat sig et nyt mål. Desværre handler det ikke om, at gennemføre liberal politik, men om at blive Natochef.

Netop statsminister Anders Fogh Rasmussens og hans manglende politiske visioner er noget Ulrik Wilbek savner i politik. Hvor er visionerne?, spørger han:
I de få år jeg var med i politik, forbløffede det mig, at så få politikere havde visioner. Det fatter jeg ikke. Netop den politiske verden er et af de steder, hvor du har størst mulighed for at se 20 år frem.


Den netop vedtagende skattereform må have det svært med følgende Wilbek citat:
Politik handler om at turde se 20 år frem og handle derefter

For det liberale Danmark er det altafgørende, at statsminister Anders Fogh Rasmussens efterfølger ikke blot motiveres af et mål om, at blive statsminister, men samtidig har nogle politiske visioner. Visioner om et liberalt Danmark. Visioner der er omsat til nogle delmål for at opnå visionen.

Eftersigende er statsminister Anders Fogh Rasmussen favorit til, at blive Natochef. Spørgsmålet må derfor på nuværende tidspunkt være. Lars Løkke Rasmussen, hvad motivere dig?, hvad er din vision?

Ser man på Lars Løkke Rasmussens CV, så ligner det statsminister Anders Fogh Rasmussens vej til Prins Jørgens Gård. Det kan give enhver liberal kuldegysninger.

2009/03/08

Jeg tror også der er ligeløn

I følge LO mener 51% af alle mænd, at der er ligeløn. Jeg må tilstå, at jeg er en af dem.

Grunden til denne tro på ligeløn skyldes sygeplejerskenes strejke for ligeløn. Her var argumentet, at de ikke fik det samme i løn, som f.eks ingeniører, hvis uddannelse er af samme længde.

Min første tanke om ligeløn var om det ikke skulle være ligeløn for lige arbejde. Dvs. en sygeplejer og en sygeplejerske der får det samme i løn er lig med ligeløn.

Ingen sygeplejerske jeg mødte talte om, at deres mandelige kollegaer fik mere i løn for samme arbejde. Sygeplejerske for sygeplejerskeløn og ingeniører for ingeniørløn. Konklusionen må derfor være, at der er ligeløn.

2009/03/07

Retssikkerhed for skatteborger mangler stadig

Almindelig retspraksis er, at man er uskyldig til andet er bevist. Hvilket betyder at sagsøger, og ikke sagsøgte, skal løfte bevisbyrden.

Dog ikke når Skat er sagsøger, så må skatteborgen løfte bevisbyrden eller punge ud.

Her går det udover Kim Mikkelsen, der udtaler til Epn.dk:

Min brøde består i, at jeg har skabt 120 arbejdspladser og hentet en kvart mia. kr. hjem til landet i valutaindtægter, men fordi jeg ikke er skatteekspert, får jeg en regning på 15,8 mio. kr. af en indtægt på 12,2 mio. kr


Skat kan ikke selv se det absurde i, at Kim Mikkelsen beskattes af det samme beløb to gange. Personligt og gennem sit firma. Sagen er nu til behandling i landsskatteretten.

2009/03/04

Skattestoppet R.I.P

Det var muligt, at holde skattestoppet i live og samtidig gennemfører en skattereform, der afskaffede den uforstålige straf på viden i et videnssamfund.

Mellemskatten forsvinder hurra for det. Topskatten er der dog stadig (hvorfor egentlig). Arbejdsmarkedsbidraget som var så forhadt af de borgerlige politikere, da den blev vedtaget, er helt blevet glemt i reformen.

Ja, skatten på arbejde sænkes. Uanset at mellemskatten og topskatten kunne fjernes og være selvfinansieret (det offentlige burde bare bruge færre midler). Det reformen prøver, at skjule er diverse afgift stigninger, som kommer til at ramme borgerne direkte i husholdningerne og indirekte gennem prisstigninger, da en lang række erhverv bliver ramt. Gad hvem der i finansministeriet har udregnet, at man i en tid med faldende eksport vedtager afgiftsstigninger, der forringer danske virksomheders konkurrenceevne på det globalmarked. Ikke særlig godt tænkt i et videnssamfund. Den pågældende embedsmand fravalgte tydeligvis videreuddannelse til fordel for havearbejde. Den øgede timeløn som følge af videreuddannelsen ville alligvel være blevet beskattet med 63%.

Lad os mindes skattestoppet. Æret være dens minde.

2009/03/01

Skattereformen vedtaget; DF fik sin vilje nok engang

Så blev skattereformen vedtaget. Mellemskatten er forsvundet og topskattegrænsen blev sat i op.

Alligevel er det svært ikke at være noget skuffet. Juleaften 2007 skrev jeg her på Kritisk Presse om de store dynamiske effekter der ville være ved at fjerne mellemskatten og topskatten.

Der blev dog ikke delt nogen julegave ud til den danske samfundsøkonomi og til den fremtidige velstand i kongeriget. Sikke en skam. Topskatten er der stadig og det må konstateres, at den ellers midlertidige bruttoskat som Nyrup indførte, arbejdsmarkedsbidraget, er blevet en indgroet del af skatteplagen her til lands.

På det seneste har LO og Danske Bank m.fl. på det regnet på hvad skattereformen vil betyde for de enkelte hustande i Danmark. Dog har det bemærkelsesværdigt ikke været medregnet hos nogen, hvad den øgede skattebyrde som følge af diverse afgiftsforhøjelser vil betyde.

Skuffelse over, at Venstre nok engang lader DF få sin vilje, er fuldt berettiget. Et udgangspunkt med en sænkning af skatteprocenten på 1,5% må siges at være et særdeles dårligt forhandlingsudspil, i og med Kritisk Presse allerede juleaften 2007 gjorde opmærksom på følgende:
Nobelpristageren i økonomi Edward Prescott, opleve et løft i beskæftigelsen på 600.000 personer og en stigning i BNP på 300 milliarder kr. Hvilket selvfølgelig også, desværre, vil betyde 100 milliarder kr. ekstra skattekroner til det hæmningsløse offentlige forbrug.

Så batter de 19.000 arbejdspladser og 5 mia. kr., som Venstre taler om, ikke rigtigt af så meget.

Ok, man skal have 90 mandater og det var så hvad der var 90 mandater til i denne omgang. Dog kan det undrer at Fogh og Løkke gang på gang præsenterer uambitiøse forhandlingsoplæg til DF, så der stort set aldrig er nogle liberale lunser tilbage, når Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har tygget på forslagene. Fogh og Løkke er henholdsvis cand.oecon og cand.jur, og burde vist snart tilmelde sig et forhandlingsteknik kursus hos DJØF. Her er endda et interaktivt kursus i forhandlingsteknik, så de herrer ikke behøver at forlade ministerkontorerne.