2006/01/04

Retorik: en case study

Retorik er en ofte undervurderet disciplin. Det mærkes oftest ikke hos læseren hvordan selv nærmest ubetydelige formuleringer, alligevel får indflydelse på læserens opfattelse af det skrevne.

Et eksempel er denne formulering i Berlingske Tidende:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det barske udspil.”

Bemærk valget af tillægsordet barsk: ”Venstre afviser ikke det barske udspil.”

Dette giver læseren en fornemmelse af, at der må være tale om et udspil som har en særdeles negativ indflydelse. Dette indtryk får man på trods af, at der ikke står noget i artiklen fra udspillet, som kan underbygge denne fornemmelse.

Tværtimod citeres Pia Christmas Møller i artiklen for at sige: ” Raske og rørige skal i fremtiden ikke forvente, at der bliver en skattefinansieret tilbagetrækningsordning”.

Det kan ingen vel være uenige i. Raske og rørige forventes at forsørge sig selv er vel snus fornuftigt.

Hvordan mon læseren ville opfatte denne formulering:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det snus fornuftige udspil.”

Her er der pludselig tale om et udspil, der af læseren på forhånd opfattes som særdeles positivt.

Man kan jo selv lege videre med valg af tillægsord.

F.eks ville Kurt Thyboe nok formulere sig således:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det rafi seje udspil.”

Eller Jelved:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det kreative udspil.”

Det ville nu være at foretrække hvis der blot stod:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke udspillet.”