Danmark eftergiver gæld til afrikanske lande
Danmarks Radio: Danmark vil eftergive gæld til Afrikas fattigste lande for 3,5 milliarder kroner.
Det er da interessant at regeringen hele tiden taler om, at skattelettelser først kan komme på tale når hele udlandsgælden er betalt. Samtidig vælger man så at gå med på Bono vognen og eftergive gæld i Afrika.
Nå, men så kan det da være, at nogle afrikanske skatteborgere kan få en skattelettelse, man er jo et skarn hvis man ikke kan glæde sig på andres vegne. Nu tror jeg dog næppe det er tilfældet, eftersom eftergivelsen af gælden er noget med en eksportkreditpulje der får pengene, hvilket IBIS og Dansk Røde Kors allerede har udtalt sig negativt om.
”Pengene ryger tilbage i den danske statskasse, så man kan altså ikke påstå, at der er tale om en nettotilførsel af penge til verdens fattigste lande”, siger kampagnekoordinator i IBIS, Morten Emil Hansen. Og? Fristes man til at spørge. Troede at formålet med at betale skat var at løse vigtige public service opgaver for det danske samfund eller hvad undskyldningen nu ellers plejer at være.
Nu er det ikke kun professionelle velgører der melder sig på banen, også universitetsfolk melder sig på banen. Ekstern lektor på Center for Afrika studier på Københavns Universitet, mener således at det er et problem at man ikke kan sikrer at pengene bliver brugt fornuftigt i de afrikanske lande. Uanset hvad så bliver pengene næppe brugt fornuftigt. Et af de pågældende lande der har fået eftergivet noget gæld er således Sudan. Det bliver da spændene at se hvor fornuftigt regeringen i Sudan kan bruge pengene på, så vidt jeg ved, er der vist stadig nogle sorte tilbage i Darfur som de kan skyde eller fordrive. Når bare det sker på en effektiv måde plejer de forskellige statslige instanser jo at være tilfredse, for så er det jo sket i tråd med de forvaltningsmæssige principper. Hvis det så samtidig kan gøres både sparsommeligt og produktivt, så kan man endda få ros fra statsrevisorerne.
Det allerbedste ved at eftergive gæld til lande i Afrika er dog, at så kan despoterne få mulighed for at låne penge endnu engang til den evige kamp mod borgere, som ikke kan finde sig ordentligt tilrette med undertrykkelsen.
Det er da interessant at regeringen hele tiden taler om, at skattelettelser først kan komme på tale når hele udlandsgælden er betalt. Samtidig vælger man så at gå med på Bono vognen og eftergive gæld i Afrika.
Nå, men så kan det da være, at nogle afrikanske skatteborgere kan få en skattelettelse, man er jo et skarn hvis man ikke kan glæde sig på andres vegne. Nu tror jeg dog næppe det er tilfældet, eftersom eftergivelsen af gælden er noget med en eksportkreditpulje der får pengene, hvilket IBIS og Dansk Røde Kors allerede har udtalt sig negativt om.
”Pengene ryger tilbage i den danske statskasse, så man kan altså ikke påstå, at der er tale om en nettotilførsel af penge til verdens fattigste lande”, siger kampagnekoordinator i IBIS, Morten Emil Hansen. Og? Fristes man til at spørge. Troede at formålet med at betale skat var at løse vigtige public service opgaver for det danske samfund eller hvad undskyldningen nu ellers plejer at være.
Nu er det ikke kun professionelle velgører der melder sig på banen, også universitetsfolk melder sig på banen. Ekstern lektor på Center for Afrika studier på Københavns Universitet, mener således at det er et problem at man ikke kan sikrer at pengene bliver brugt fornuftigt i de afrikanske lande. Uanset hvad så bliver pengene næppe brugt fornuftigt. Et af de pågældende lande der har fået eftergivet noget gæld er således Sudan. Det bliver da spændene at se hvor fornuftigt regeringen i Sudan kan bruge pengene på, så vidt jeg ved, er der vist stadig nogle sorte tilbage i Darfur som de kan skyde eller fordrive. Når bare det sker på en effektiv måde plejer de forskellige statslige instanser jo at være tilfredse, for så er det jo sket i tråd med de forvaltningsmæssige principper. Hvis det så samtidig kan gøres både sparsommeligt og produktivt, så kan man endda få ros fra statsrevisorerne.
Det allerbedste ved at eftergive gæld til lande i Afrika er dog, at så kan despoterne få mulighed for at låne penge endnu engang til den evige kamp mod borgere, som ikke kan finde sig ordentligt tilrette med undertrykkelsen.
posted by Rasmus Ole Hansen at 1/23/2006 11:12:00 PM
1 Comments:
Ja, vi glæder os allerede til om 20 år, hvor vi alle skal feste og synge med på en aldrende Bonos sange om at eftergiver den NYE gæld. Det bliver endnu et rørstrømsk øjeblik, hvor vi alle står sammen her i verden.
Send en kommentar
<< Home