It´s funny because it´s true
Sanne Søndergaard skriver i Urban om en hændelse hun var ude for da hun kommenterede OL åbningen, som hun så med to venner:
Om det er udtrykket fair trade poncho eller om det er det, at vittigheden latterliggør det kinesiske regime, så farer min yndlings feministiske venstrefløjs blogger på Amila Bosnae i hvert fald i flint over Sanne Søndergaard:
Der er blot det, at det er en kæmpe misforståelse af klummen, for Sanne skriver:
Her må det tilføjes, at kan man først lave sjov med tabuiserede emner, så tager det brodden af tabuet, så man til sidst kan tale åbent om det. Problemer bliver som regel større af at blive fortiet, men kommer nærmere en løsning, hvis de bliver talt om.
Amila skriver desuden om humor, at:
Det glemmes blot, at klummen baseres på en ven der bliver forarget over, at der gøres nar af det kinesiske regime. Det kinesiske regime kan næppe kaldes svag. Prøv spørg hvad de mener i Tibet. Nu hvor OL er i Kina, er der ingen som helst tvivl om at de kinesiske kommunister vil frabede sig al kritik, spot og hån af deres måde at behandle befolkningen på. De kinesiske kommunister vil gerne have at flere er som Sannes fair trade poncho klædte ven og som Amila. I Kina vil de nok blot være glade for, hvis du kunne skrive et regime kritisk indlæg som dette på kinesisk uden at skulle 10 år i fængsel.
Jeg sad og så åbningsceremonien fra OL med et par bekendte, da en af de utroligt mange dansende kinesere kommer en smule ud af sync i den stramme koreografi. Jeg ler og siger:
»Uhh, så bliver han nok skudt bagefter.«
Den ene af mine bekendte griner, men den anden kigger chokeret på mig:
»Det er da ikke sjovt,« siger hun forarget og piller et løst hennafarvet hår af sin biodynamiske, fair trade-poncho: »Kinas overtrædelser af menneskerettighederne er dybt alvorlig.«
Om det er udtrykket fair trade poncho eller om det er det, at vittigheden latterliggør det kinesiske regime, så farer min yndlings feministiske venstrefløjs blogger på Amila Bosnae i hvert fald i flint over Sanne Søndergaard:
Sanne slutter sin klumme med at konkludere, at alternativet til at gøre grin med folks lidelser ville være at sætte sig ned og tude over dem. Nej - alternativet er simpelthen ikke at gøre grin med dem. Heller ikke selv om de nøjes med at lide på behørig afstand fra Danmark.
Der er blot det, at det er en kæmpe misforståelse af klummen, for Sanne skriver:
Pointen er, at når man joker med tortur, krig, racisme og andre former for had, så er det ikke, fordi man ikke tager det seriøst. Tværtimod. Nogle gange er man bare nødt til at gøre grin med de alvorlige ting, for ellers er det ikke til at holde ud. Alternativet er at sætte sig ned og tude.
Her må det tilføjes, at kan man først lave sjov med tabuiserede emner, så tager det brodden af tabuet, så man til sidst kan tale åbent om det. Problemer bliver som regel større af at blive fortiet, men kommer nærmere en løsning, hvis de bliver talt om.
Amila skriver desuden om humor, at:
Grov humor bliver først grov, når den sker på bekostning af en sårbar gruppe. Der er bare intet fint (eller for mit vedkommende sjovt) ved at sparke til en, der allerede ligger nede. Ret skytset mod dig selv, så ved du, at du rammer en, der kan klare det.
Det glemmes blot, at klummen baseres på en ven der bliver forarget over, at der gøres nar af det kinesiske regime. Det kinesiske regime kan næppe kaldes svag. Prøv spørg hvad de mener i Tibet. Nu hvor OL er i Kina, er der ingen som helst tvivl om at de kinesiske kommunister vil frabede sig al kritik, spot og hån af deres måde at behandle befolkningen på. De kinesiske kommunister vil gerne have at flere er som Sannes fair trade poncho klædte ven og som Amila. I Kina vil de nok blot være glade for, hvis du kunne skrive et regime kritisk indlæg som dette på kinesisk uden at skulle 10 år i fængsel.
2 Comments:
Synes du slet ikke, der er en risiko for at gøre den slags henrettelser til underholdning, når man joker om dem?
Desuden er jeg ikke enig med dig i, at kommentaren latterliggør det kinesiske regime. Den har slet ikke hævet sig op på det plan - jeg ser den stadigvæk nede på pege-fringre-ad-andres-ulykke-planet. Og mener derfor, at det kun er at føje spot til skade.. Vil man gøre grin med det kinesiske regime, kan man nok gøre det uden at gnide salt i såret på dem, der må lide under det.
Din "yndlings feministiske venstrefløjs blogger" :)
Selvfølgelig er der risiko for det. Der skal sikkert også være en sadist et sted der synes at selve torturen er det sjove.
Man gnider dog ikke salt i såret på ofrerne ved med humor at belyse det hykleriske i forholdet mellem de kommunistiske paroler og så deres handlinger.
Send en kommentar
<< Home