2008/08/14

Milton Friedman lever mener Henrik Qvortrup

I dagens Metroexpressen formår Henrik Qvortrup at beskylde Anders Fogh for at være blevet letsindig. Letsindigheden skulle bestå i at Anders Fogh har været lidt åbenhjertig om sine planøkonomiske tanker vedrørende miljøpolitik. Ifølge Qvortrup var det Milton Friedman som Fogh talte med. I al den stund at Milton Friedman desværre døde i 2006. Imponerende hvis Fogh kan tale med de døde, men så er det vist Stauning han oftest taler med. Det var dog istedet Thomas L. Friedman, i levende live, som statsministeren talte med.

Havde Fogh talt med Milton Friedman ville han dog næppe havde imponeret særlig meget med sine planer om at pålægge forbrugerne endnu flere afgifter. Udhuling af danskernes købekraft er nok ikke lige noget Milton Friedman ville klappe af. Milton Friedman ville nok have forsøgt at få Anders Fogh til at begribe, at mennesker ER i stand til at priotere over, hvad der er bedst for dem selv.

Det mener Fogh tilsynladende ikke, hvilket han åbenhjertigt fortalte den anerkendte klummeskribent Thomas L. Friedman fra New York Times. Letsindigt ifølge letsindige Qvortrup.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

OT: Hvor er det glaedeligt at se Kritisk Presse opdateret jaevnligt igen.

tors. aug. 14, 11:02:00 PM 2008  
Blogger Rasmus Ole Hansen said...

Tak for det Jan : )

søn. aug. 17, 03:34:00 PM 2008  

Send en kommentar

<< Home