2008/10/24

I dag er det FN dag

Var det ikke for min kalender, hvor FN dagen er markeret med fed skrift, ville jeg næppe havde opdaget det. Det er FN dag i dag.

Bevares der er sikkert nogle gode ting ved FN alt efter temperament. Folk fra Srebrineca eller Darfur kan næppe se det positive i FN, mens irakiske embedsmænd under Saddam Hussein sikkert synes FN og olie for mad programmet var fantastisk.

Personligt bakker jeg op om FN menneskerettigheds charter, selv om der sneget sig mange positive rettigheder ind. En menneskerettighed må for at give mening være defineret negativt. Dog er det en start at selv diktatur starter i princippet har accepteret at skulle indordne sig efter FNs menneskerettigheder, hvor ved de samtidig illegimitere deres egen despotiske ledelse.

Jeg bakker derimod ikke op om bla. konferencer som i Durban, der reelt set er en kamp i mod ytringsfrihed og for jødehad. Der er FNs fordel og ulempe i en nøddeskal. Det er et forum hvor alle verdens lande kan mødes, men samtidig er flertallet af landende diktatur stater, som for lov til at sprede deres hadske verdensbillede inden for rammerne af en demokratisk organisationskultur.

Med ønsket om et forbedret FN. Glædelig FN dag. Ja, ja, jeg ved det, men det sker jo ikke, hvis man ikke engang kan drømme det.