Og Verden Skælvede hos Saxo Bank

Tirsdag var jeg til bogarrangement hos Saxo Bank i anledningen af bankens oversættelse af Ayn Rands mammut værk Atlas Shrugged til dansk med titlen Og Verden Skælvede.

To fra Berlingske har skrevet om arrangementet.

Mikael Jalvig har skrevet et blog indlæg: Verden skælver, Saxo kælver.
Birgitte Erhardsen har skrevet en artikel om arranngemetet: Verdensrevolutionen udgår fra Saxo Bank.
Trods det fine billede af mig, hvor jeg sidder i mellem Flemming Lindeløv og Lars Hvidbergpå anden række, så kunne jeg ikke lade være at sende en e-mail til Birgitte:

Hej Birgitte

Jeg var også til stede ved arrangementet, du skriver om. På billedet er det mig på anden række nr. 4 fra højre, og efter at have læst din artikel, gætter jeg på, at du var kvinden, der sad tredje række nr. 3 fra højre.

Jeg kan læse, du kun har valgt at skrive om Steen Jakobsens provokerende, men dog underholdende og humoristiske oplæg.

Ja, det er sjovt, at lægger man Marx og Reagan sammen, så får man Sarkozy (Socialisme + Kapitalisme = Dirigsme).

Reportage er der dog ikke meget af, hvor er f.eks en gengivelse af Lars Seier Christensen og Kim Fournais oplæg?

At Saxo Bank har valgt sit værdigrundlag fra Ayn Rand, ville have været relevant, at skrive om, men du nævner dem ikke engang.

Når alt kommer til alt er din artikel et blogindlæg, og burde have været lagt op som et blogindlæg, akkurat som din kollega Mikael Jalvigs indlæg om samme arrangementer er blevet.

Med venlig hilsen

Rasmus Ole Hansen

Det er en gåde, hvorfor Birgitte Erhardtsens artikel ikke er blevet affærdiget som et negativt surt blog indlæg. Mon redaktøren har tvunget hende til at møde op til dette arrangement kl. 8 om morgnen, siden denne åbenlyse trang til at være negativ.

Fokus er alene på Steen Jakobsens afsluttende oplæg. Ja, gu var det provokerende. Men samtidigt forfriskende. Humoren var dog tilsynladende spildt på en morgensur Birgitte Erhardsen. Når Steen Jakobsen roser Bill Clinton og beder politikere og centralbankchefer om at gå på ferie i to år, for så vil det hele gå meget bedre, er sarkasmen spildt på en morgensur Birgitte Erhardtsen. Med lidt historisk/politisk/international/økonomisk bevisthed ville den opmærksomme lytter fange henvisningen til den periode under Clinton, hvor det gik bedst, var da finansloven ikke kunne vedtages pga. republikansk flertal i kongressen. Resultatet var to år uden øgede offentlige udgifter og tiltag. Derfor grinte det meste af salen.