Skattereformen vedtaget; DF fik sin vilje nok engang

Så blev skattereformen vedtaget. Mellemskatten er forsvundet og topskattegrænsen blev sat i op.

Alligevel er det svært ikke at være noget skuffet. Juleaften 2007 skrev jeg her på Kritisk Presse om de store dynamiske effekter der ville være ved at fjerne mellemskatten og topskatten.

Der blev dog ikke delt nogen julegave ud til den danske samfundsøkonomi og til den fremtidige velstand i kongeriget. Sikke en skam. Topskatten er der stadig og det må konstateres, at den ellers midlertidige bruttoskat som Nyrup indførte, arbejdsmarkedsbidraget, er blevet en indgroet del af skatteplagen her til lands.

På det seneste har LO og Danske Bank m.fl. på det regnet på hvad skattereformen vil betyde for de enkelte hustande i Danmark. Dog har det bemærkelsesværdigt ikke været medregnet hos nogen, hvad den øgede skattebyrde som følge af diverse afgiftsforhøjelser vil betyde.

Skuffelse over, at Venstre nok engang lader DF få sin vilje, er fuldt berettiget. Et udgangspunkt med en sænkning af skatteprocenten på 1,5% må siges at være et særdeles dårligt forhandlingsudspil, i og med Kritisk Presse allerede juleaften 2007 gjorde opmærksom på følgende:

Nobelpristageren i økonomi Edward Prescott, opleve et løft i beskæftigelsen på 600.000 personer og en stigning i BNP på 300 milliarder kr. Hvilket selvfølgelig også, desværre, vil betyde 100 milliarder kr. ekstra skattekroner til det hæmningsløse offentlige forbrug.

Så batter de 19.000 arbejdspladser og 5 mia. kr., som Venstre taler om, ikke rigtigt af så meget.

Ok, man skal have 90 mandater og det var så hvad der var 90 mandater til i denne omgang. Dog kan det undrer at Fogh og Løkke gang på gang præsenterer uambitiøse forhandlingsoplæg til DF, så der stort set aldrig er nogle liberale lunser tilbage, når Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har tygget på forslagene. Fogh og Løkke er henholdsvis cand.oecon og cand.jur, og burde vist snart tilmelde sig et forhandlingsteknik kursus hos DJØF. Her er endda et interaktivt kursus i forhandlingsteknik, så de herrer ikke behøver at forlade ministerkontorerne.