2008/08/24

En forfatters stemme

Ole Grünbaum har skrevet bogen 'Den dag min fremtid forsvandt'. Her fortæller han, hvor frygteligt det er at blive gammel, når man har levet sit liv som fattig kunstner.

Knud Romer skrev i Politiken, at det er patetisk at høre på hans jammer. Desværre kan man ikke finde artiklen på Politiken.dk. Men men kan finde en indskannet version af artiklen HER.

27 minutter og 25 sekunder inde i smagsdommerne, kommer der en interessant diskussion mellem Knud Romer og Ole Grünbaum . Diskussion er interessant, fordi den viser forskellen på det, man kan kalde den nye og gamle skole inden for forfattere. (Findes også blandt andre kunstnere.)

De nye forfattere mener, at man sagtens kan lave kunst og arbejde for et kommercielt firma ved siden af. De stiller deres skrivefærdigheder til rådighed for andre. F.eks. firmaer. Knud Romer tilhører denne generation.

De gamle forfattere mener kun, at man skal lave kunst. Man skal som hovedregel undgå 'meningsløst' arbejde. Da man sjældent kan leve af at være forfattere i Danmark, så bliver det oftest statens job at forsørge dem.

Det sjove ved diskussionen er, at Ole Grünbaum virker som en kæmpe egoist. Bl.a. udtaler han

”Jeg skriver, fordi jeg har noget at sige.”
Understået, at det gør Knud Romer ikke, når han udover sit forfatterskab også skriver for kommercielle firmaer. Det virker en anelse latterligt, at beskylde Knud Romer for ikke at vil sige noget med sin kunst, da han har skrevet den meget anmelderoste bog 'Den som blinker er bange for døden'.

Både Knud Romer og Ole Grünbaum skriver, fordi de har noget at fortælle. Alt andet er absurd at mene. Hvad man mener, om deres forfatterskab er i denne sammenhæng uinteressant. Det interessante er deres indstilling til livet. Knud Romer vil gerne dele sin stemme med fællesskabet på fællesskabets bekostning. Mens Ole Grünbaum kun vil dele sin stemme med fællesskabet på sin egen bekostning.

Ole Grünbaums indstilling er ikke et problem, hvis man er en succesfuld forfatter, der kan leve af sine bøger. Problemet opstår, når man ikke kan leve af sine bøger. Så bliver man nødt til at arbejde ved siden af sit forfatterskab.