DR skal lukkes
Det synes undertegnede i hvertfald ville være passende. Men det er ikke hvad denne tekst handler om, men derimod pressens retorik, mere præcist brugen af "skal" i overskrifter.
Udsagnsordet "skal" kan bruges til at fremsætte et synspunkt og tilskynde til noget. Fx "Du skal gå til tandlægen med det samme, hvis du har ondt i tænderne.". Det kan også bruges til at tale om noget der kommer til at ske i fremtiden, som en konstatering, uden at der dog ligger nogen bydende eller tilskyndende i det. Fx "Jeg skal til tandlægen i morgen".
I pressen bruges ordet skal ofte i overskrifter, om lovforslag i folketing som er vedtaget, eller er ved at blive vedtaget. Hvis det er forslag som allerede er vedtaget, må man sige at man med rimelig sikkerhed kan konstatere at det kommer til at ske i fremtiden. Fx "Politiet skal ikke længere bruge dommerkendelser ".
DR skriver i dag at Den klassiske musik skal styrkes. Men, nej det "skal" den klassiske musik ikke.
Der er tale om et forslag fra regeringens opposition. Det er ikke noget der er flertal for i folketinget, eller en lov der allerede er besluttet. Ideen er bare et forslag fra nogle politikere, der ikke har mandat til at gennemføre det. Derfor kan ordet "skal" ikke opfattes som noget der med rimelig sikkerhed vil ske. Det må ses som noget der tilskyndes til. Siden DR skriver det direkte i overskriften ser det ud til at det er DR, der mener at kulturministeriet skal give flere penge til musikskoler.
DR kunne også have tilføjet: "Oppositionen mener": "Oppositionen mener at den klassiske musik skal styrkes." Men der står bare "Den klassiske musik skal styrkes". Det må altså være noget DR mener. Er det DRs officielle opgave at opfordre kulturministeriet til at støtte dette og hint? Var det tanken med formuleringen? Hvis ikke, burde journalisterne vælge sine ord med større omhu.
UPDATE: Billedteksten til artiklens billede er faktisk også interessant:
Det må da siges at være et udsagn som kan diskuteres. Hvad er "talenter nok"? Er der ligesom foregående historie " Selvstændige", tale om at en af statens elektroniske medier blot har videregivet en kopi af en pressemeddelelse fra et politisk parti?
Hvis der ikke "er plads" i overskriften, så må der da i hvert fald i billedteksten være plads nok til at tilføje "mener de radikale og socialdemokraterne", når der fremsættes et politisk synspunkt, som DR ikke selv vil tages til indtægt for.
Udsagnsordet "skal" kan bruges til at fremsætte et synspunkt og tilskynde til noget. Fx "Du skal gå til tandlægen med det samme, hvis du har ondt i tænderne.". Det kan også bruges til at tale om noget der kommer til at ske i fremtiden, som en konstatering, uden at der dog ligger nogen bydende eller tilskyndende i det. Fx "Jeg skal til tandlægen i morgen".
I pressen bruges ordet skal ofte i overskrifter, om lovforslag i folketing som er vedtaget, eller er ved at blive vedtaget. Hvis det er forslag som allerede er vedtaget, må man sige at man med rimelig sikkerhed kan konstatere at det kommer til at ske i fremtiden. Fx "Politiet skal ikke længere bruge dommerkendelser ".
DR skriver i dag at Den klassiske musik skal styrkes. Men, nej det "skal" den klassiske musik ikke.
Der er tale om et forslag fra regeringens opposition. Det er ikke noget der er flertal for i folketinget, eller en lov der allerede er besluttet. Ideen er bare et forslag fra nogle politikere, der ikke har mandat til at gennemføre det. Derfor kan ordet "skal" ikke opfattes som noget der med rimelig sikkerhed vil ske. Det må ses som noget der tilskyndes til. Siden DR skriver det direkte i overskriften ser det ud til at det er DR, der mener at kulturministeriet skal give flere penge til musikskoler.
DR kunne også have tilføjet: "Oppositionen mener": "Oppositionen mener at den klassiske musik skal styrkes." Men der står bare "Den klassiske musik skal styrkes". Det må altså være noget DR mener. Er det DRs officielle opgave at opfordre kulturministeriet til at støtte dette og hint? Var det tanken med formuleringen? Hvis ikke, burde journalisterne vælge sine ord med større omhu.
UPDATE: Billedteksten til artiklens billede er faktisk også interessant:
Et af Danmarks unge talenter på violin, Kern Westergaard. Hvis der stadig skal være talenter nok i dansk klassisk musik, så skal de have bedre og mere undervisning.
Det må da siges at være et udsagn som kan diskuteres. Hvad er "talenter nok"? Er der ligesom foregående historie " Selvstændige", tale om at en af statens elektroniske medier blot har videregivet en kopi af en pressemeddelelse fra et politisk parti?
Hvis der ikke "er plads" i overskriften, så må der da i hvert fald i billedteksten være plads nok til at tilføje "mener de radikale og socialdemokraterne", når der fremsættes et politisk synspunkt, som DR ikke selv vil tages til indtægt for.
posted by Lau T. at 3/06/2006 03:20:00 PM
3 Comments:
Nu kan man jo ikke beskylde DR for at sælge noget, da det jo er "public service".
DR kunne da skrive " Forslag: klassisk musik skal styrkes", det er da ikke ret meget længere end " Klassisk musik skal styrkes".
Det er som om at skal overskrifterne altid er noget med at det offentlige skal gøre et eller andet.
Jeg er meget enig med dig, det sker ufatteligt tit at der er en endda meget voldsom disharmoni mellem hvad en avisoverskrift konstatere og hvad der er virkelighed. Det sker faktisk også ofte at dette uvæsen spreder sig til hele artiklen, så man virkelig skal søge dybt for at udfinde om der er tale om en lov, et fremlagt lovforslag, en strøtanke fra regering eller måske endda en strøtanke fra folk med langt under 90 mandater bag deres politik...
Når man citerer nogen, gør man normalt opmærksom på hvem man citerer. Det synes jeg er meget uklart i artiklen.
Desuden er det inkonsekvent. Fx skriver de "Forlægger: Banedanmark er gået i panik". Hvorfor ikke holde stilen og blot skrive "Banedanmark er gået i panik", og så et stykke inde i artiklen. Det samme gælder "DI: Ikke plads til store lønstigninger".
Det er de eneste 2 artikler i DRs RSS feed, hvor de skriver "Part: " foran et udsagn, som jeg ser det lige nu.
Sjovt nok er "Forlægger" og "DI" begge private entiteter. Det er naturligvis et statistisk spinkelt grundlag, men passer overens med min formoding om at DR er mere kristiske over for private virksomheder end de er over for politikere og hvad der generelt går i tråd med en venstreorienteret tankegang. Hvilket selvfølgelig ikke er mærkeligt for et statsfinancieret medie.
Send en kommentar
<< Home