2008/05/12

Ugens politiske kandestøber

Bent Aarebo Pedersen, der er formand for Danmarks Handelsstandsforening, giver den hele repetoiret i sin kommentar i Børsen den 8. maj, da han ruller sig ud i det store forsvar for hvorfor politikerne skal bestemme danskernes indkøbsvaner.

Det handler selvfølgelig om lukkeloven. Den underlige lov, der betyder, at butikkerne kun må have åbent når de vil, hvis de har lav omsætning, dvs. ikke udbyder nok af det folk vil have.

Den kære handelsstandsforeningsformand kommer med rigtig mange samfundsrelevante begrundelser for lukkeloven, for det er jo i hvert fald ikke for, at have forbruger uvenlig, men handelsstandsmedlems venlig lovgivning, at der skal være lukkelov. Man kan vel sin Holberg, også i Danmarks Handelsstandsforening.

Læs blot her et par af de helt igennem samfundsvenlige argumenter for, hvad en afskalffelse af lukkeloven vil betyde for danskerne:

...en stor kæp i hjulet på mulighederne for nedbringelse af CO2 udslippet.

...vil "monopolisere" udviklingen i dansk detailhandel...

En afskaffelse af lukkeloven vil være samfundsskadelig. Kun interessant for populister og monopolister.

Man må tage hatten af for formanden. Han forstår at argumentere for lukkeloven ved inkludere alle de politiske buzzwords. Lukkelov og CO2 udslip er en sammenhæng ingen vist har tænkt før.

Bekymrende må det dog være for handelsstandsforeningens medlemmer. Hvordan kan man dog have en formand, der som udgangspunkt er for handelshindringer. Special forretninger har vel rimelige gode muligheder, hvis de altså udbyder noget specielt i forhold til discountbutikkerne.