Placering af et kryds
Et stort tillykke til vores danske liberale regering. Nu har vi verdensrekorden i skattetryk. Så kan Anders Fogh godt trække sig tilbage med et smil. Maksimalstaten er kommet for at blive.
Men kan man gøre noget for at få fjernet maksimalstaten? Umiddelbart så får politikere ikke noget ud af at fjerne velfærdsstaten, da det er den, som giver dem magten. Kan man overhovedet overbevise dem om, at man skal have en mindre velfærdsstat?
Hvorfor lytter politikere f.eks. ikke, når Rockwool Fonden siger, at man kan sætte topskatten ned og tjene flere penge til statskassen? Det vil give dem mulighed for at sætte skatten ned uden at skulle afgive magt. Det burde være en ønske situation for borgelige politikere. Problemet er, at politik ikke handler om rationalitet. Det handler om følelser. Ikke fordi politikeres handlinger ikke er rationelle. Om man beholder magten ved næste valg, handler netop om rationalitet. Dem som ikke er rationelle er dem som stemmer på politikere. Når man sætter et kryds i dag, så skal man komprimere alle sine tanker og følelser ned til et kryds. Så ens valg bliver en blanding af følelser og rationalitet. Man skal finde det eller de område som er allervigtigst for en. Det kan være skattetryk, sygehusvæsnet, børnepleje osv.
Hvis man finder ud af, hvad vælgerne sætter deres kryds efter, så vil man også kunne finde områder, som man kan skære ned eller helt fjerne. Hvis man f.eks. fjerner kulturstøtten, så mister man ikke nødvendigvis vælgere, fordi når de står i stemmeboksen, så har kulturstøtte ikke nok interesse til, at man vil sætte sit kryds ud fra det. Man interesserer sig måske mere for skattetryk, sygehusvæsnet eller børnepleje.
2 Comments:
Kære J. Hansen,
Jeg tror desværre ikke, du har ret i din analyse af vælgertække. Hvis vælgerne mister noget på ét område, vil de uden tvivl begynde at få øjnene op for det i større omfang. Kulturstøtte bliver nok aldrig det hedeste emne, det har du nok ret i, men der skulle nok blive brok.
Michael Kristiansen lavede - så vidt jeg ved – en analyse, da han var rådgiver for Fogh. I stedet for at slå på ting, der interesserede vælgerne, slog de på ting, som vælgerne frygtede eller var bange for. Fokusset kan synes minimalt, men forskellen skulle have været afgørende. Terror, sygdomme og lign. vil til enhver tid holde staten stor.
Og mon ikke kulturstøtten bibeholdes, så magthaverne ind i mellem kan få det fine tøj på og trykke hinanden hænder ude foran Operaen?
Ja, jeg tror helt sikkert, at der bliver brok. Spørgsmålet er, om det brok er nok til, at man også vil stemme på andet parti.
Men problemet er stadig, at det kræver ideologi og det er der ikke meget magt i. Stor velfærdsstat er lig med mere magt til politikere. Det er svært at se, hvorfor de skulle ønske sig en mindre stat.
Hvis der skal komme et holdningsskift fra politikerenes side, så skal der være nogen, som viser dem, at de kan beholde magten ved at skære ned. Det har ingen vist dem i dag. CEPOS viser f.eks. kun, at det er bedre for økonomien og at det ville give bedre ydelser (f.eks. sygehusvæsnet), hvis staten bliver skåret ned. Måske burde CEPOS tale til den 'pragmatiske' politiker i stedet. Det er jo åbenbart dem, som har magten.
Send en kommentar
<< Home