2008/01/27

Nej, nej,.... dit barn er ikke dit ansvar.

Den perfekte børneopdragelse findes ikke, det gør den ikke, da den er forskellig fra barn til barn, fra familie til familie. Ligeledes er opdragelsen af ens børn et kæmpe ansvar og der er nok nogen rundt omkring, der har svært ved at påtage sig det ansvar (host, de unge mødre, host, host), men så må de jo søge hjælp. Men lad vær med at søge hjælp ved staten! Lad vær med at lægge ansvaret over på andre!

For det første, det er ikke mit ansvar hvordan du opdrager dit barn. For det andet, når du søger hjælp til ansvarsfralæggelse hos staten tager du alle andre med i faldet. Det kan godt være, du ikke kan finde ud af at pålægge grænser for teenagerne i hjemmet, men der er der andre der kan. Så lad hver med at mindske friheden for disse familier ved. Fordi du ikke kan tage ansvar behøves du ikke fralægge deres ansvar samtidigt.

Hvis du ikke kan forklare dit barn at det ikke skal ryge eller drikke før det er 15-16-18, så søg hjælp (eller nok snare, lad hjælpen komme til dig). Men lad hver med at tage andres frihed på grund af dine manglende evner!

Så derfor, nej! Aldersgrænsen for hvornår man må købe tobak skal ikke sættes op, den skal fjernes. Og ja, dit barn er dit eget ansvar.