Hvem er fjenden?
Hvis man snakker med en social- og sundhedshjælper i disse dage, så vil personen som noget af det første nævne, at de har fortjent mere i løn. Når en socialist hører det, tænker de "Ja, vi må vise solidaritet og give dem flere penge." Det ironiske er, at hvis det var en person i det private, som fortalte, at han/hun ville have 5.000 kr. mere i løn for sit arbejde, så ville en socialist tænke "Hvor er han/hun grådig." Men det er blot en af fordelene ved at være socialist. Man behøver ikke at tænke logisk.
Spørgsmålet er bare, om det i virkeligheden er social- og sundhedshjælperne, som man skal have noget i mod. Man kan vel ikke være sure på dem, fordi de gerne vil tjene en ekstra skilling. Det er vel lidt for naivt at tro, at de skal vise solidaritet med alle os andre. Det kan da godt være, at de risikerer at være skyld i en overophedning af økonomien. I det private vil man brokke sig til topledelsen, hvis alle på arbejdspladsen mente, at de fik for lidt i løn. Det er netop, hvad Sosu hjælperne gør nu. Brokker sig til topledelsen.
Topledelsen er i denne sag regeringen, og vi kan kun håbe på, at AFR og co ikke lytter til deres krav. Men det gør de selvfølgelig ikke, fordi vi har en borgerlig liberal regering, som lytter til dem som har stemt på dem. Men hvem er deres stemmer? En af dem er Anne Lise Jensen, som udtaler i weekendavisen:
Desværre har hun nok ret. Der findes intet liberalt parti, og for jer som har stemt på venstre, må det være ligesom at få at vide, at julemanden ikke findes. Man føler selv en lille skam, fordi man kunne tro på noget så dumt.
Men nu ved i det. Fjenden er regeringen. For hvis AFR var liberal, så havde han sagt i sin nytårstale: "Jeg er ked af, at sosu hjælpere ikke føler sig værdsat, fordi man ikke tjener ligeså mange penge som i det private. Jeg lægger hermed op til en reform, som skal give jer mere i løn. Derfor vil jeres sektor blive privatiseret, så i igen kan gå på job med et smil."
Spørgsmålet er bare, om det i virkeligheden er social- og sundhedshjælperne, som man skal have noget i mod. Man kan vel ikke være sure på dem, fordi de gerne vil tjene en ekstra skilling. Det er vel lidt for naivt at tro, at de skal vise solidaritet med alle os andre. Det kan da godt være, at de risikerer at være skyld i en overophedning af økonomien. I det private vil man brokke sig til topledelsen, hvis alle på arbejdspladsen mente, at de fik for lidt i løn. Det er netop, hvad Sosu hjælperne gør nu. Brokker sig til topledelsen.
Topledelsen er i denne sag regeringen, og vi kan kun håbe på, at AFR og co ikke lytter til deres krav. Men det gør de selvfølgelig ikke, fordi vi har en borgerlig liberal regering, som lytter til dem som har stemt på dem. Men hvem er deres stemmer? En af dem er Anne Lise Jensen, som udtaler i weekendavisen:
»Der er dem, der påstår, at vi har flyttet vores stemme og stemt borgerligt, fordi vi har købt hus, men det er ikke det. Det var det, at de lovede bedre velfærd.«
Desværre har hun nok ret. Der findes intet liberalt parti, og for jer som har stemt på venstre, må det være ligesom at få at vide, at julemanden ikke findes. Man føler selv en lille skam, fordi man kunne tro på noget så dumt.
Men nu ved i det. Fjenden er regeringen. For hvis AFR var liberal, så havde han sagt i sin nytårstale: "Jeg er ked af, at sosu hjælpere ikke føler sig værdsat, fordi man ikke tjener ligeså mange penge som i det private. Jeg lægger hermed op til en reform, som skal give jer mere i løn. Derfor vil jeres sektor blive privatiseret, så i igen kan gå på job med et smil."
3 Comments:
Godt indlæg - kunne ikke være mere enig.
Jeg er meget enig i det, du siger. Men jeg har arbejdet en del med AFRs nytårstale, og på et tidspunkt siger han faktisk: "Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen." (læs hele talen her: http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=2951&s=1&str=stor) Hvis man analyserer det og tolker det en del (overfortolker, måske?), så kunne det, AFR prøver at sige, være, at de offentlige ansatte ikke skal kræve så meget i løn, sådan som situationen er lige nu?
Men AFR har intet gjort for at privatisere de år, han har været statsminister - staten er tværtimod vokset! Så jeg tvivler stærkt på, at det var det, han mente - desværre.
Celia:
Problemet med AFR er ikke at han kræver løntilbageholdenhed hos de offentligt ansatte. Problemet er at han ikke har privatiseret det hele. Lønnen i hele den offentlige sektor er jo ikke styret af markedskrafterne, og derved vil der altid være en skævhed i forhold til den private sektor.
Læs evt mit indlæg på
http://hvidgiraf.wordpress.com/2007/12/29/fattigdom-og-plan%c3%b8konomi/
Send en kommentar
<< Home