En puritaner taler ud

"Der er ingen puritanere i Forebyggelseskommissionen...”

Sådan udtaler Morten Grønbæk i Information. Artiklen slutter med: Han dyrker motion på sin cykel, men kører også i bil. Mådehold er ledetråden, måske bortset fra, når det kommer til metoderne, han vil tage i brug over for tobaksindustrien og dens støtter.

Det er denne kedelige mand, som kalder til kamp mod tobaksindustrien og åbenbart også liberalister, fordi de hylder noget, der kaldes frihed. Frihed kan Hr. Grønbæk ikke lide, fordi det kan mennesker slet ikke styre. Dog har han ret i en ting. Tobak er usundt og slår mennesker ihjel. Dette er der ingen grund til at benægte, for selvfølgelig er tobak ikke sundt. Skyldes hans forbuds idéer, at han har valgt en puritansk diskurs? Morten Grønbæk siger selv, at han ikke er puritaner, men det er dog netop, hvad jeg vil kalde ham.

Han har da ret i, at han ikke er puritaner i ordets oprindelige betydning. Hvis man slår ordet puritansk op i ordbogen, så står der: som har el. er præget af en meget streng moral og en opfattelse af at fysisk nydelse er syndigt.

MG vil indføre en streng moral ved hjælp af lovgivning. Om hans årsag er, at han mener, at det vil hjælpe på folks levetid, eller om han fandt det forkert i forhold til gud er sådan set underordnet. Man får samme resultat. En puritaner som ikke accepterer andet end sin egen moral. Hans moral er dog ikke mere sand end andres, selvom han tilsyneladende tror det. (Det gør fanatikere gerne.)

I sidste ende handler det om, hvordan man ser på mennesker. MG tror på svage mennesker. Disse mennesker findes, men løsningen er ikke at hæmme dem endnu mere.

"Ikke gennem individ-orienterede opfordringer i form af sundhedskampagner som 'uge 40' og '6 om dagen'. Desværre, for jeg er varm tilhænger af oplysning. Strukturelle tiltag derimod - for eksempel en generel ordning med skolemad eller en drastisk afgiftsforhøjelse på tobak - når frem til og værner om de svage, som ofte er dem, der ikke magter at tage sagen i egen hånd. Det sære er, at Danmark sammenlignet med de andre nordiske lande er så dårlig til at tage hånd om de svage, selv om vi gerne bryster os af det modsatte. I Danmark var der i 1920'erne en stærk afholdsbevægelse, men den blev løbet over ende af de moderne tider."

I ovenstående passage snakkes der om at hjælpe (tvinge) den svage til at leve sit liv på en anden måde. Den rigtige måde. Det sjove er, at han tilsyneladende tror, at en forhøjelse af afgifter vil hjælpe de svage. Han kigger på antal ryger, men det er slet ikke det interessante. De rigtige svage ender med at være dem, som ikke kan stoppe og som pludselig skal betale store summer for at ryge. De ender med at blive ofre for MG's puritanske regler. De bliver fanget i hans syge spil med andres liv. Men hvis man er fan af at gøre folk til hjælpeløse misbrugere, så skal man da endelig fortsætte med at hæve afgifterne.

Til sidst hylder 'ikke puritaneren' MG afholdsbevægelser. Det er selvfølgelig fint nok, hvis MG skabte sådan en bevægelse, så kunne vi da i det mindste vælge. Men en ægte puritaner ønsker ikke, at man skal kunne vælge.