2006/07/24

Hvad er det, jeg skriver under på? Part 2

Ak ja endnu engang bliver man konfronteret med en underskriftsindsamling. Denne gang er det en underskriftsindsamling på vegne af de sulte strejkende iranske asylansøgere på Christiansborg Slotsplads.

Akkurat som da kritiskpresse sidst kommenterede en underskriftsindsamling, så spørge man også sig selv denne gang: ” hvad er det, jeg skriver under på?”. Dette spørgsmål besvare underskriftsindsamlingen på informativ vis, da underskriftsindsamlingens forside klart og tydeligt skriver formålet. Ordlyden er som følger:

SÆT DIN UNDERSKRIFT HER HVIS DU MENER:

1- AT ANSVARET FOR DE MANGE ASYLANSØGERS TRAGISKE SELVMORD I DE SENERE ÅR
LIGGER HOS VK-REGERINGEN OG DERES PARLAMANTARISKE STØTTEPARTI, DANSK FOLKEPARTI.

2- OG DU VIL ANKLAGE DENNE REGERING, ANDERS FOGH OG PIA KÆRSGAARD FOR KRÆNKELSE AF MENNESKERETTIGHEDER.

3- - KRÆVER AT ALLE AFVISTE ASYLSØGERES SAG BEHANDLES PÅ NY.

4- - KRÆVER AT DANMARK OVERHOLDER DE INTERNATIONALE FLYGTNINGE-KONVENTIONER.

5- - KRÆVER EN ANSTÆNDIG ASYLPOLITIK.

6- - KRÆVER ASYL TIL ALLE ASYLSØGERE DER HAR BOET I MERE END 2 ÅR HER I DANMARK.

Aha ser man det. Man kan i hvert fald ikke komme og klage over at det ikke er klar og tydelig tale. Samtidig med at man gerne vil have folks opbakning til at støtte asylansøgerne, så bruger man samtidig også underskrifts indsamlingen til indenrigspolitiske formål at svine regeringen til. For hvorfor skrive under på at regeringen krænker menneskerettighederne, som jo kan koges ned til at ejendomsret, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Bevares vi har verdens højeste skattetryk som jo er en del i strid med menneskerettigheden ejendomsret, men de to andre har vi da. Så at opfordre folk til at skrive under på at regeringen er skyld i at Iran krænker iranernes menneskerettigheder er næppe en metode der skaber massiv opbakning ud over underskriftsindsamlernes eget politiske ståsted. I dette tilfælde vil det sige Enhedslisten. Nu har Enhedslisten fået en del nye medlemmer på det sidste, så jeg glæder mig alligevel til at hører i dag kl. 13, når de vil overdrage underskrifterne til flygtningeankenævnet, hvor mange underskrifter der er skrabet sammen. Eller sagt på en anden måde, hvor mange medlemmer og sympatisører har Enhedslisten i det hele taget.

Underskriftsindsamlingen fik ikke undertegnedes underskrift, da undertegnede ser grunden til at de sulte strejkende iranere er asylansøgere, som den centrale problematik. Nemlig det forhold at den iranske civilbefolkning lever under grove krænkelser af menneskerettighederne fra deres egen magtelites hånd.

Iran har endda en officiel repræsentant i Danmark i ambassadør Ahmad Daniyali, som i arbejdstiden holder til på adressen Svanemøllevej 48, 2100 København Ø. Så kan man møde op og diskutere muligheden for da som minimum at lade være med at anholde folk i Iran for at sige eller skrive deres mening. Man kan selvfølgelig ringe på telefon nr. 39160003. Hvis man synes mere om at sende et brev kan man gøre det ved den gammeldags maner og bruge Post Danmark eller sende en telefax på 39160075 eller sende e-mail, som jeg har gjort, til iran-embassy@iran-embassy.dk

Nedenstående er min e-mail til ambassadøren:

Kære Hr. Ambassadør Ahmad Daniyali

På 36. dag sultestrejker iranske asylansøgere på Christiansborg Slotsplads. Baggrunden for sultestrejken er Majid Samaris selvmord på Hanstholm Asylcenter den 19. juni, der i frustration over at få afvist sin asylansøgning, og dermed stod til at blive sendt tilbage til Iran, ikke så nogen anden udvej.

I sandhed en tragisk begivenhed at folk sultestrejker af frygt for at blive sendt til deres fødeland. Det er især som dansker svært at forstå at man kan have så anstrengt forhold til det land, som jo burde være den sikre hjemstavn hvorfra man kan tage på opdagelse i verden og vende sikkert hjem igen til familie og venner.

Sådan er det ikke, men sådan burde det være. Mens andre aflevere underskrifter og klager over den danske regering, så skriver jeg i stedet til dig i din rolle som Irans officielle repræsentant i Danmark. For i sidste ende er det her løsningen på problemet ligger.

Løsningen ligger lige for. Hvis du nu sammen med andre for det officielle Iran satte jer ned og fandt en løsning. Det kan da ikke være særlig godt for dit lands image at se sultestrejkende landsmænd på fortovene i andre lande. Hvis alle iranere blev betragtet som lige fra fødselen og med lige muligheder. Hvis staten i Iran sørgede for at alle iranere har ret til ejendomsret, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, så ville ingen iranere se sig nødsaget til at flygte, så ville ingen iranere anse selvmord for en bedre skæbne end at blive sendt til Iran, så ville ingen iranere sultestrejke foran andre landes parlamenter, nej så ville Iran være den sikre hjemstavn, som iranere kan vende hjem til når de har været på opdagelse ude i verden.

Held og lykke med det

Med venlig hilsen

2006/07/04

Tid, penge og opsparing

Mr. Law behandler glimrende forslaget om en "tidsbank".

Forslaget er himmelråbende groteskt. Det er ufatteligt at den slags tages seriøst.

"Tidsbank" er misvisende. Tiden går og kan ikke spares op ligesom penge kan. Forslaget har ikke noget med en tidsmaskine at gøre. I virkeligheden er der tale om at spare penge op. Blot på en mere avanceret, betonkommunistisk måde. For man kan da sagtens knokle i et job for derefter at sige op. Så har man masser af tid - men måske ikke nogen indtægt. Med tidsbanken er ideen så at man kan få udbetalt penge selvom man ikke arbejder.

At befolkningen har svært ved at bestemme over deres tid, er et problem skabt af statens regulering. Og bureaukraternes svar er ofte mere af samme ildelugtende skuffe.

Med færre skatter, der går til Familie- og Arbejdslivskommissioner og andet bureaukrati, ville det være nemmere at spare penge op og styre sit eget liv. Bankerne findes allerede, så mangler man bare at kunne beholde sine penge.

2006/07/01

Historien om de fem forvirrede svenskere

Det handler selvfølgelig om Roskilde Festival denne gang. Roskilde Politi har sammen med Gert Høj fra Skat (det hedder han altså), beslaglagt 1.700 dåser øl på festivalens først dag ifølge Politiken.

Umiddelbart forestiller man sig at der er tale om en organiseret bande af hælere som har stjålet festivaldeltagernes øl og solgt dem videre.

Tro om igen, øllene der blev beslaglagt var med Politikens ord: ” Rammerne er billige - og ulovlige”. Uha det er godt vi har Gert Høj. Gert fra aktionsgruppen fik heldigvis grebet ind over for det yderst farlige salg. Eller som politiken skriver om der kaotiske situation: ” Glade og tørstige festivalgæster stimler sammen foran en lille vogn fyldt med dåseøl”.

Især blev 5 svenskere godt overraskede over at man ikke måtte tage billige øl med og sælge dem videre (stadig billigt) til deres danske broderfolk. Eller som Gert Høj (på beslaglæggelser) selvtilfreds udtaler til Politiken :” At man nu ud over at betale afgift for øllene også får en bøde og får beslaglagt sine øl, kom som en overraskelse for de fem svenskere, som vi "handlede" med. Jeg håber, at det får dem til at overveje, om det er umagen værd en anden gang”.

Læser man samme historie på DR nyhederne kan jeg nu godt forstå de stakkels forvirrede svenskere. Her af fremgår nemlig at man først bliver pålagt at betale en ølafgift til staten på 24 kr. pr. ramme. Derefter skal de så betale 5.000 kr. i noget Skat kalder for kioskbøde, hvilket er en bøde for handel med øl der ikke er blevet betalt afgift af. Allerede her er den første af de fem svenskere nok rimeligt forvirret, for de er da lige blevet opkrævet 24 kr. i afgift pr. ramme. Den anden svensker er også rimelig forvirret for han troede det kun var rockerne der udstedte dumme bøder. Dernæst skal der også betale 5.000 kr. i overtrædelse af pantlovgivningen. Det er her den tredje svensker bliver forvirret, for hvordan kan en offentlig myndighed opkræve bøder med den begrundelse at man trænger sig en på en privatejet virksomhed forretningsområde. Ja den fjerde svensker bliver også rimelig forvirret, da han høre at det er Hans Christian Schmidt fra Venstre, der som Miljøminister i 2002 gav Dansk Retursystem A/S eneret til at indsamle engangsemballage i Danmark. Den sidste og femte svenske, som utroligt nok ikke endnu var blevet forvirret, måtte også give fortabt, da de fem svenskere oven i de pålagte afgifter og dumme bøder, også skulle betale 2.500 kr. i opbevaringsomkostninger for de beslaglagte øl.

De fem forvirrede svenskere, der hjemme fra havde lært at skik følge land fly, besluttede sig for at vende tilbage i 2008, når Dansk Retursystem A/S eneret udløber. Med dagens begivenheder på nethinden gik de fem forvirrede svenskere til ro i deres iglo telte og drømte om glade og tørstige festivalgæster, der stimler sammen foran en lille vogn fyldt med dåseøl.