Ekstra penge til kommunerne 2

Jeg har tidligere været inde på, at de ekstra penge til kommunerne er dårligt givet ud. Det giver hverken mere eller bedre velfærd at smide gode penge efter dårlige. Hele humlen i økonomi, og dermed også i dette tilfælde, er at udnytte sine ressourcer bedst muligt. I stedet for at se på en bedre udnyttelse af ressourcerne, har flere kommuner, med Århus kommune i spidsen, hylet løs i medierne om hvor forfærdeligt de har det, og at de har vendt hver er krone, og at besparelserne vil ramme børnene. Mage til hyleri kan man næppe opleve blandt børn, dertil er børn alligevel for glade, til at hyle dagen lang.

Normalt er medierne glade for at hoppe med på hylekorets præmisser, for det giver så gode historier at se voksne mennesker tude for åben skærm, men i dette til fælde har TV2 leveret et glimrende stykke journalistisk arbejde.

TV2 har gjort noget så uhørt for danske medier at finde nogle tal frem, så man selv kan se, om hylekoret har ret, eller om der blot hyles som en skoleelev, der synes det er synd for sig selv, at der skal afleveres dansk stil i morgen, selvom der har været en uge at skrive den i. På samme måde tuder kommunerne over, at de ikke for længst har rettet op på de nødvendige steder. Nu mener alle kommunerne selvfølgelig, at de har rettet op, hvor der rettes kan, og lige netop derfor er det forfriskende med TV2s liste over hvad det egentlig koster at drive dagsinstitution i de forskellige kommuner. Hos hylerne nr. 1, Århus kommune, er udgiften pr. barn 56.353 kr. om året. I Ribe kommune kan man gøre det samme for 30.297 kr. om året. En forskel på 26.056 kr. om året. Det kan være at Århus kommune skulle overveje at køre alle børnene de 148 km til Ribe hver morgen.

En anden interessant ting ved TV2s opstilling er når man sammenligner den årlige forælder betaling pr. barn. Her koster det i Århus 19.965 kr., til sammenligning koster det i Ribe 18.700 kr. pr. barn. Ingen af stederne skal forældrene betale hvad prisen for pasningen reelt koster, og det er rimeligt absurd at det kun er 1.165 kr. dyrere at får passet sit barn i Århus end i Ribe.

Det er da klart, at forældrene ikke har nogen fornemmelse, af det de køber, hvis de skal betale det samme, uanset hvor godt det er, eller hvor dyrt det er. Det koster mere i alle kommunerne pr. barn, end hvad det koster pr. år pr. studerende for de fleste videregående uddannelser. Har man sit barn i en århusiansk dagsinstitution i de pågældende 10 år, som udgiften er udregnet efter, er det da lidt skuffende, hvis barnet som 10 årig ikke er hjernekirurg.

Lad dog forældrene betale den fulde udgift for dagsinstitutionerne, og så skal der ikke gå længe, før selv Ribe kommune må tage sig sammen eller se tomme dagsinstitutioner. For 30.297 kr. om året for at få passet et barn er meget hvis man har været vant til at kunne slippe med 18.700 kr., især når det ikke engang er børnene, der tuder hele tiden.

ATP vil investere i nye danske veje

I årevis har en af forklaringerne på hensigtsmæssigheden i at have verdens højeste skattetryk været at man jo så bla. kunne køre på vejene.

Ja, det skal jeg da lige love for. Carl Bro har alene for Kbh. kommune anslået, at der er et efterslæb på en milliard kroner i renovering af kommunens veje. Skatteborgerne i Kbh. må da føle sig grundigt snydt.

Ikke nok med det, så kommer ATP (vores alle sammens tvangspension), nu med et, ifølge Socialdemokraternes trafikpolitiske ordfører Poul Andersen, interessant forslag. Hvad med at ATP skyder de tvangs opkrævede pensionsmidler ind i renovering af vejnettet, lyder forslaget.

Det er dog ikke meningen at ATP vil stå for driften, men underdirektør Henrik Gade Jepsen fra ATP er dog af den overbevisning, at investeringen vil give afkast.

Det bliver spændene at se, hvordan denne såkaldte investering kan give afkast, såfremt samarbejdet med nogen af de ikke nærmere definerede samarbejdspartnere bliver til noget.

Nu kan man jo så mene, at man som skatteborger allerede har betalt, for hvad man troede var til bla. vedligeholdelsen af vejene. Mon man som skatteborger i Københavns kommune kan få lov at trække sin andel af milliard efterslæbet af på næste selvangivelse, det ville da kun være rimeligt.

Ekstra penge til kommunerne

Selvom kommunerne i årevis ikke har haft styr på økonomien, så er det alligevel lykkedes, at hyle så meget op om hvor hårdt man har det (pga. af ledelsesmæssig inkompetence?), at regeringen er gået med til en ekstra bevilling på 424 millioner.

Beløbet er godt nok til deling, så det bliver spændende at følge kampen om fordelingen. Her ligger Århus kommune allerede i spidsen for hylekoret. Ja, det er i den grad lykkedes at fremstille sig selv som en kommune, der ledes af folk der er så dårlige til at styre økonomien, at man skulle tro at man ansatte folk efterhånden, som de bliver fyret i AGF.

De ekstra penge til kommunerne falder næppe på et tørt sted, da det følger implicit af offentlig administration, at der til en hver tid er behov for uendeligt mange penge. Der af følger at man som leder i den offentlige sektor har klar interesse i at sætte en sammenhæng mellem bedre effektivitet og flere penge. Jo mere man hyler op om at der er en klar årsagssammenhæng, jo større ressourcer bliver der tilført budgettet.

Problemet er så blot, at der ikke er den årsagssammenhæng som diverse hylekor opstiller. Hvis der var årsagssammenhæng mellem antallet af kroner og effektiviteten ville det betyde at Vestsjællands Amt har de mest effektive sygehuse, eftersom de har fået bevilliget op til 100 millioner kr. for meget over de sidste tre år.

Nu er det bare sådan, at hvis lige prøver at bevæge sig en kort tur ud i virkeligheden, at det modsatte ofte er tilfældet. Overbevillingen er da også kun blevet opdaget, som følge af en undersøgelse af hvorfor Vestsjællands Amt dog har det mindst effektive sundhedsvæsen.

Interessant nok er der alle mulige bortforklaringer på hvad der mon kan være sket, for det kan jo næppe være det planøkonomiske sundhedsvæsen, som fjerner al incitament, der er skyld i den manglende effektivitet, at fejlen skal findes.

Resultatet af ekstra bevillingen til kommunerne bliver nok blot den sædvanlige med, at nu har kommunerne så formået at bruge ekstra 424 millioner, uden at det gavner hverken fra eller til.

Værnepligt

Med meddelelsen om at Martin Geertsen ikke vil satse på folketinget, men fortsat ligge sine kræfter på Københavns Rådhus, er det lige pludselig blevet Ulrik Kragh, der står på spring. Han er vel bedst kendt for at være hjemmeværnets civile chef.

Af nysgerrighed lagde jeg vejen forbi hans valg-hjemmeside for at se hvilke mærkesager, han brænder for og dermed hvad der skulle være hans liberale bidrag i folketinget. Det tog ikke mange sekunder at finde ud af at det er forsvarspolitik, som er den helt store dille for Ulrik Krag, og han har da også tidligere været Venstres forsvarspolitiske ordfører, da han sad i folketinget frem til valget i 2005.

Man kan ikke sige forsvarspolitik i Danmark uden at komme ind på værnepligt. Værnepligten er noget, som også Venstre af uransaglige årsager går ind for, da frihedsberøvelse vel næppe burde være en del af ”Danmarks liberale parti”, også selvom værnepligten nu er sat ned til 4 måneder. Om Ulrik Kragh blot følger partilinien, eller virkelig mener at frihedsberøvelse af borgere i kortere eller længere tid kan accepteres, må være op til den enkelte selv at vurdere.

Umiddelbart kan jeg kun være enig i, når Ulrik Krag skriver: ”Der findes ikke frihed uden ansvar”. Det bliver dog mystisk når han derefter fortsætter med sin egen fortolkning af hvad ansvar er: ”Ansvaret påtager vi os ved aftjening af værnepligten”.

Det er ren nonsens at påstå, at det ansvar der følger med frihed, er at lade sig frihedsberøve i 4 måneder. Frihedsberøvelse er ikke frihed, og derfor bliver ”Frihed under ansvar”, blot et tom floskel når man definere ansvar på denne måde, som Ulrik Krag gør det. Desværre står der ikke hvad hans definition af frihed er, for det må da være rigtig mystisk.

Frihed kan defineres som fravær af tvang. Pligt er tvang, når pligten ikke er pålagt af individet selv, som det, der er rigtigt at gøre. Ansvaret består dermed i, at man har ansvaret for sit eget liv. For selv at have frihed er man som individ medansvarlig for medborgernes frihed, i det samfund man lever i. Ansvaret består her i, at man respekterer sine medborgeres frihed og deres ansvar for deres liv.

Lovgivningen har ingen problemer med at definere hvad der er tvang, og hvad der ikke er tvang, når det kommer til interaktionen borgerne imellem. Her er det klart at man ikke må bruge vold mod sine medborgere eller stjæle af sine medborgeres ejendom. Formålet med staten er at beskytte den enkelte borger mod andre borgeres overgreb og straffe den pågældende gerningsmand. Desværre er der ingen der beskytter den enkelte borger, når staten foretager overgreb som en medborger ville blive straffet for at gøre. Det står enhver borger i Danmark klart at man ikke må frihedsberøve en anden i 4 måneder uden at blive anklaget for kidnapning.

Rohdes farvel kan styrke ultra-liberalister

For engang skyld kommer DR med en historie, hvor analysen er nogenlunde korrekt. Hvis Martin Geertsen vælger at tage sæde i folketinget, vil det betyde at der kommer endnu en i folketinget, der tager det med individets rettigheder seriøst. Det med individets rettigheder i samfundet er jo ikke noget der råbes for højt om i dagens Danmark, hvor samfundet i tidens politiske sprog sættes lig med staten. Vover nogen at tale mod den dagsorden, så brændemærkes personen med det samme som ultra liberalist. På den måde bliver en politiker, der taler om og forsøger at værne om individets frihed til ytringsfrihed, ejendomsret og forsamlingsfrihed, med det samme stemplet som ultra liberal. For ultra har jo sådan en hooligan tone over sig, så enhver jo nok kan forstå at ultra liberal, det er farligt. Det bliver jo en trussel mod samfundet, siges det, hvis enhver borger, bare sådan lige har frihed til at ytre sig, at råde over sin ejendom og forsamles med andre borgere efter eget ønske. For det er jo staten der er samfundet, messes det, og man aner svagt Rousseaus spøgelse, der gnider sig i skægget. Tænk på sammenhængskraften i samfundet, den vil jo forsvinde, hvis ikke staten var der til at tvinge borgerne til de rette valg. Staten sikrer jo fællesskabet. Borgerne hver især har alt for mange forskellige ideer om hvordan livet skal leves, ja så må staten handle på fællesskabet vegne. At et fællesskab som ikke er baseret på borgere, der i frivillighed samles, og hver især drager omsorg og ansvar for dette frivillige fællesskab, minder om fællesskabet i Horsens statsfængsel er selvfølgelig en kættersk tanke, ja vel en ultra liberal tankegang. En sådan tilgang til fællesskab i frivillighed stammer fra N.F.S. Grundtvig. Havde han levet i dag, ville han nok have fået lov at sidde i Venstre folketingsgruppes skammekrog, sammen med Søren Pind og Peter Christensen, ja og måske også Martin Geertsen, hvis han altså på mandag vælger at overtage Rohdes plads.

BUPL på banen

Det er altid underholdende at hører folk udtale sig om emner, der ligger uden for deres fagområde, men alligevel pynter sig med ekspertens fjer på baggrund af en eller anden post de besidder. I dette tilfælde er det formanden for BUPL, Henning Pedersen, der øser ud af sin indsigt i økonomi og budgetlægning til Ritzaus og troligt refereret af DR:

”Regeringens styring af kommunernes økonomi slår nu direkte igennem som forringelse af den offentlige service. Det er regeringens skattestop, og det er den snævre vækstramme i kommunernes økonomi, der gør, at kommunerne ikke har nogen som helst mulighed for at lave budgetter, der hænger sammen”.

At budgetterne ikke hænger sammen skyldes vel, at man i kommunerne ikke er særlig gode til at holde udgifterne på samme niveau som indtægterne. Det er ellers det økonomi handler om, at holde hus, eller i denne forbindelse, at holde kommune.

Den omtalte styring fra regeringens side består således blot i, at man gerne vil have at kommunerne lader være med år efter år at overskride budgettet, bare for engang skyld, som kommunalbestyrelsen ellers i forevejen burde gøre iflg. Lov om kommunernes styrelse. Den ”snævre” vækstramme er aftalt med indenrigsministeriet, og at man allerede nu klynker over at man skal overholde budgetterne man selv ligger, tyder på at vi er vidne til det kommunale selvstyres kollektive selvmord.

Henning Pedersen er selvfølgelig lige glad med det overordnede budget, for ham handler det om at gøre sit job, hvilket er at pleje sin interesseorganisations interesser. For at gøre det gælder det om at tude så højt man kan, og BUPL har da også allerede arrangeret den obligatoriske underskriftsindsamling i fællesskab med forældreorganisationen FOLA og pædagogmedhjælpernes organisation Fog og Arbejde. Det skal da ikke undrer mig at missionen lykkes, og at der kommer nogle ekstra bevillinger fra staten ved efterårets finanslovs forhandlinger.

Så selv om markedskræfterne er sat ud af spil med hensyn til finansieringen, og det derfor handler om hyle højest i koret ved den årlige budget forhandling, i stedet for at brugerne blot måtte beholde deres skattekroner og derefter bruge dem på den institution de selv har lyst til, så lever markedskræfterne dog stadig med hensyn til valg af institution, hvilket historien om kræsne københavnske forældre i Berlingske beretter om. Her er problemet at 43 % at københavnske forældre er så kræsne, da de alligevel ikke selv skal betale hele regningen, kun vil acceptere deres ønskeinstitutionen. Ikke nok med at mange har den frækhed, det er, kun at ville have det de synes er bedst. De træffer endda deres valg på baggrund af institutionens rygte og fra anbefalinger af andre. Det har ifølge Henriette Brockdorff, også fra BUPL, den konsekvens at de dårligste institutioner får færre penge til rådighed. Ja, heldigvis.