BUPL på banen

Det er altid underholdende at hører folk udtale sig om emner, der ligger uden for deres fagområde, men alligevel pynter sig med ekspertens fjer på baggrund af en eller anden post de besidder. I dette tilfælde er det formanden for BUPL, Henning Pedersen, der øser ud af sin indsigt i økonomi og budgetlægning til Ritzaus og troligt refereret af DR:

”Regeringens styring af kommunernes økonomi slår nu direkte igennem som forringelse af den offentlige service. Det er regeringens skattestop, og det er den snævre vækstramme i kommunernes økonomi, der gør, at kommunerne ikke har nogen som helst mulighed for at lave budgetter, der hænger sammen”.

At budgetterne ikke hænger sammen skyldes vel, at man i kommunerne ikke er særlig gode til at holde udgifterne på samme niveau som indtægterne. Det er ellers det økonomi handler om, at holde hus, eller i denne forbindelse, at holde kommune.

Den omtalte styring fra regeringens side består således blot i, at man gerne vil have at kommunerne lader være med år efter år at overskride budgettet, bare for engang skyld, som kommunalbestyrelsen ellers i forevejen burde gøre iflg. Lov om kommunernes styrelse. Den ”snævre” vækstramme er aftalt med indenrigsministeriet, og at man allerede nu klynker over at man skal overholde budgetterne man selv ligger, tyder på at vi er vidne til det kommunale selvstyres kollektive selvmord.

Henning Pedersen er selvfølgelig lige glad med det overordnede budget, for ham handler det om at gøre sit job, hvilket er at pleje sin interesseorganisations interesser. For at gøre det gælder det om at tude så højt man kan, og BUPL har da også allerede arrangeret den obligatoriske underskriftsindsamling i fællesskab med forældreorganisationen FOLA og pædagogmedhjælpernes organisation Fog og Arbejde. Det skal da ikke undrer mig at missionen lykkes, og at der kommer nogle ekstra bevillinger fra staten ved efterårets finanslovs forhandlinger.

Så selv om markedskræfterne er sat ud af spil med hensyn til finansieringen, og det derfor handler om hyle højest i koret ved den årlige budget forhandling, i stedet for at brugerne blot måtte beholde deres skattekroner og derefter bruge dem på den institution de selv har lyst til, så lever markedskræfterne dog stadig med hensyn til valg af institution, hvilket historien om kræsne københavnske forældre i Berlingske beretter om. Her er problemet at 43 % at københavnske forældre er så kræsne, da de alligevel ikke selv skal betale hele regningen, kun vil acceptere deres ønskeinstitutionen. Ikke nok med at mange har den frækhed, det er, kun at ville have det de synes er bedst. De træffer endda deres valg på baggrund af institutionens rygte og fra anbefalinger af andre. Det har ifølge Henriette Brockdorff, også fra BUPL, den konsekvens at de dårligste institutioner får færre penge til rådighed. Ja, heldigvis.