X-Men: Last Stand

For nylig var jeg inde og se den nye X men film. Det er jo egentlig underholdende nok i sig selv. Da det jo er bygget op om den klassiske kamp mellem det gode og det onde, og da staten spiller en aktiv rolle i filmen, så er en lille analyse er forskellige fremstillinger på sin plads. Om det klassiske de gode mod de onde holder er nok lidt tvivlsomt. Ved ikke om det er et bevidst valg eller ej. Det virker ikke sådan for det er mere den klassiske med at vi er åh så tolerante og forstående fordi vi er på statens side. Hvilket AOKs anmeldelse også ligger op til:

Handling”Vi befinder os i en ikke så fjern fremtid, hvor mutanter og mennesker lever side om side. Eller side om side er måske så meget sagt, for de ualmindelige væsener, der på grund af en speciel genetisk kombination er blevet begavet - og forbandet - med en række temmeligt usædvanlige egenskaber, skaber også frygt hos mange.
Videnskaben har derfor udviklet en metode til at 'de-mutere' mutanterne. En behandling, der deler mutanterne selv i to lejre: Xaviers (Patrick Stewart) X-Men, der kæmper for forståelse og tolerance, og Magnetos (Ian McKellen) Broderskab, som slår et slag for darwinismens 'survival of the fittest'. Det bliver en kamp med telepati, magnetfeltsmanipulation og med skybrud og voldsomme lynnedslag! ”

Så vidt så godt. Det er klart at denne film koncentrere sig om hvordan man skal forholde sig til vaccinen der kan fjerne X genet. Selve vaccinen, er som alt her i verden, født af velmenende mennesker. I dette tilfælde en videnskabsmand, som vil kurere sin søn.
Der er ingen tvivl om at Magneto helst så at verden blev styret af folk med X genet, hvor Xavier vil have at man skal leve i fred og fordragelighed med de der ikke har x genet. I sig selv er dette to sider af samme sag. Sagen er hvordan man skal forholde sig til diskriminationen fra dem der ikke har X genet. Malcom X eller Onkel Tom.
Filmens forsøg på at fremstille det som en kamp med de gode og de onde, og at man skal acceptere hvad man er, uanset hvad man er, får et skud for boven af filmen selv.
God som staten er skal det selvfølgelig være frivilligt om man vil have vaccinen eller ej. Det er jo så for vidt godt nok, i dette tilfælde er der endda tale om at man tilsyneladende bliver hvid hvis man får vaccinen. Det ville selvfølgelig også være ret surt ikke at have nogen særlige kræfter og så rende rundt og være blå som en smølf.

Men ak, det er selvfølgelig ikke noget Magneto kan lide, for hvad er der galt med at have x genet når det er en gave? Frivillighed er ikke Magnetos kop te og derfor holder Broderskabet sig ikke til at demonstrere foran de militær bevogtede steder, hvor man kan få et skud normalitet.

Denne eskalering af begivenhederne får præsidenten til at give ordre om at sætte militæret ind mod Broderskabet. Pudsigt nok kan man se et maleri af Lincoln på væggen bag generalen der modtager ordren. Den eneste præsident der har været perfid nok til at sætte militæret ind mod sin egen befolkning.

Når man sådan sætter sig op mod staten, så ophører frivilligheden som en selvfølge. Magneto får ret i at staten vil misbruge vaccinen, militæret er nemlig ikke sen til at arrangere et baghold ned våben der kan afskyde vaccinen. Hvad der er mere bemærkelsesværdigt er at de gode med x genet finder dette i orden og endda selv gør det.

Til sidst besejrer de gode selvfølgelig de onde. Præsidenten er endda så flink at holde en tale hvor han udnævner en med x genet til at repræsentere mennesker og mutanter i FN. Ja, status quo er opretholdt, for hvor filmen starter med hvordan Xavier og Magneto forholder sig til diskriminationen, så ender det med at Onkel Tom holdningen sejrer. For de med x genet, er vel ikke mindre mennesker end dem der ikke har x genet. På samme måde som f.eks autister vel også er mennesker.

Moralen synes at være at man skal kunne leve sammen, men hvis man adskiller sig for meget fra normen så skal K.K. Steinicke nok være til hjælp.