Magtens tredeling og brugen af varetægtsfængslinger

Et grundlæggende princip ved det liberale demokrati er magtens tre deling. Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Dette er til for at sikre magtmisbrug over for landets borgere.

I praksis betyder det dog at Folketinget vedtager love og udpeger regeringen, som udpeger dommerne. Ikke lige den tætteste form for tredeling man kan tænke sig til.

Varetægtsfængslinger kan komme på tale efter retsplejelovens § 762 efter dommerens skøn ud fra anklagemyndighedens anmodning om varetægtsfængsling af den anklagede.

Især punkt 1 til 3 under stk. 1 er værd at bemærke inden varetægtsfængslinger vendes gennem to konkrete sager fra medierne.
§ 762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller
2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller
3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.
Stk. 2. En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået
1) en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller
2) en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 134 a, §§ 244-246, § 250 eller § 252, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Stk. 3. Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Første sag, med tv2nyhederne som kilde:

”Østre Landsret har netop afgjort, at en 35-årig mand fra Østerbro ikke får de krævede 224.000 kr. i erstatning for tre en halv måneds varetægtsfængs­ling, hvoraf de 41 dage var i isola­tion. Manden havde nemlig handlet så uforsigtigt, at han selv var skyld i fængslingen.
Politiet havde aflyttet en telefonsam­tale, hvor en af mandens venner, der var mistænkt for narkohandel, bekla­gede sig over, at han var presset af Bandidos. Senere observerede politiet, at vennen gav den 35-årige en tung kuffert, som vennen hentede igen efter et par dage. Det viste sig efterfølgende, at kufferten indeholdt 15 kg hash.
Den 35-årige blev ikke dømt for at have opbevaret hashen, fordi anklagemyndigheden ikke kunne bevise, at han vidste, hvad kufferten indeholdt”.

Læg mærke til at personen i dette tilfælde er blevet varetægtsfængslet i ret lang tid, når anklagemyndighedens chance for en dom hviler på sindelags kontrol, nemlig om det kan påvises at den anklagede vidste hvad der var i kufferten. Et yderst spinkelt grundlag at varetægtsfængsle en mand på. Efter retsplejeloven, som jo er til for borgernes skyld, burde dommeren ikke agere politiets forlængede arm. Slet ikke når der burde være en adskillelse mellem den udøvende og dømmende magt. Dernæst stadfæster Øster Landsret så at det er i orden at dommeren har ageret politiets forlængede arm. Da dommerne jo selvfølgelig udpeges af regeringen og som oftest har arbejde i for den udøvende magt gennem ansættelse i justitsministeriet, burde man måske fremover præcisere over for nyudnævnte dommere at de nu arbejder for den dømmende magt og uafhængigt af deres tidligere arbejde for den udøvende magt. Ellers er der jo blot tale om anklager og dommer i samme skikkelse.


Anden sag, med tv2 nyhederne som kilde (igen):

” Anklagemyndigheden i Holbæk mente ikke, der var hjemmel i loven til at varetægtsfængsle en 22-årig bilist for vild kørsel lørdag aften.
Bilisten, der ikke havde kørekort, kørte over for rødt med 80 km/t, hvor han måtte køre 60, og ramte en kvinde i et fodgængerfelt. Kvinden blev slyn­get 40 meter gennem luften og livsfar­ligt kvæstet.
Alligevel fik bilisten lov til at gå efter endt afhøring. Der var ikke grundlag for at kræve ham fængslet, mente politiet.
Men det er De Konservatives retsord­fører, Helge Adam Møller, helt uenig i:
"Han er jo taget på fersk gerning. Der er ingen tvivl om, at det er ham, der har gjort det, han har ikke kørekort, han kører over for rødt lys, han kører dobbelt så hurtigt. Det er opfyldt, alt det, vi har vedtaget i Folketinget," siger Helge Adam Møller til TV 2 NYHEDERNE.
Socialdemokraternes retsordfører Morten Bødskov supplerer:
"Det er sådan en situation, hvor man bør kunne varetægtsfængsle, så den pågældende kan blive holdt væk fra gaden og altså ikke rende ind i forældre og andre pårørende dagen efter, at ulykken er sket," siger Morten Bødskov.
Politiet i Holbæk oplyser her til aften, at juristerne nu har revurderet sagen og besluttet, at den 22-årige skal anholdes og stilles for en dommer”.

Det interessante ved den sag er at politiet i første omgang ikke har ment at der var grund til at kræve sigtede varetægtsfængslet. Her skal der huskes på at det er politiet som kræver sigtede personer varetægtsfængslet. Det er i hvert fald hvad der står i Retsplejeloven:

§ 764. Retten afgør på begæring af politiet, om sigtede skal varetægtsfængsles.


I denne sag er to fra den lovgivende magt uenige i den udøvende magts dispositioner, hvilket de giver til kende over for tv2nyhederne, ja de to er endda så hjælpsomme at formulere en begrundelse som politiet kan videregive til dommeren. Herefter må retsplejeloven nok hellere blive opdateret således at § 764 ændres til: ” Retten afgør på begæring af politiet eller folketingsmedlemmer, om sigtede skal varetægtsfængsles”.

Magtens tredeling består hermed i, at den lovgivende magt påvirker den udøvende magt til at få den dømmende magt til at gøre, hvad den lovgivende magt ønsker.