2006/09/11

Værnepligt

Med meddelelsen om at Martin Geertsen ikke vil satse på folketinget, men fortsat ligge sine kræfter på Københavns Rådhus, er det lige pludselig blevet Ulrik Kragh, der står på spring. Han er vel bedst kendt for at være hjemmeværnets civile chef.

Af nysgerrighed lagde jeg vejen forbi hans valg-hjemmeside for at se hvilke mærkesager, han brænder for og dermed hvad der skulle være hans liberale bidrag i folketinget. Det tog ikke mange sekunder at finde ud af at det er forsvarspolitik, som er den helt store dille for Ulrik Krag, og han har da også tidligere været Venstres forsvarspolitiske ordfører, da han sad i folketinget frem til valget i 2005.

Man kan ikke sige forsvarspolitik i Danmark uden at komme ind på værnepligt. Værnepligten er noget, som også Venstre af uransaglige årsager går ind for, da frihedsberøvelse vel næppe burde være en del af ”Danmarks liberale parti”, også selvom værnepligten nu er sat ned til 4 måneder. Om Ulrik Kragh blot følger partilinien, eller virkelig mener at frihedsberøvelse af borgere i kortere eller længere tid kan accepteres, må være op til den enkelte selv at vurdere.

Umiddelbart kan jeg kun være enig i, når Ulrik Krag skriver: ”Der findes ikke frihed uden ansvar”. Det bliver dog mystisk når han derefter fortsætter med sin egen fortolkning af hvad ansvar er: ”Ansvaret påtager vi os ved aftjening af værnepligten”.

Det er ren nonsens at påstå, at det ansvar der følger med frihed, er at lade sig frihedsberøve i 4 måneder. Frihedsberøvelse er ikke frihed, og derfor bliver ”Frihed under ansvar”, blot et tom floskel når man definere ansvar på denne måde, som Ulrik Krag gør det. Desværre står der ikke hvad hans definition af frihed er, for det må da være rigtig mystisk.

Frihed kan defineres som fravær af tvang. Pligt er tvang, når pligten ikke er pålagt af individet selv, som det, der er rigtigt at gøre. Ansvaret består dermed i, at man har ansvaret for sit eget liv. For selv at have frihed er man som individ medansvarlig for medborgernes frihed, i det samfund man lever i. Ansvaret består her i, at man respekterer sine medborgeres frihed og deres ansvar for deres liv.

Lovgivningen har ingen problemer med at definere hvad der er tvang, og hvad der ikke er tvang, når det kommer til interaktionen borgerne imellem. Her er det klart at man ikke må bruge vold mod sine medborgere eller stjæle af sine medborgeres ejendom. Formålet med staten er at beskytte den enkelte borger mod andre borgeres overgreb og straffe den pågældende gerningsmand. Desværre er der ingen der beskytter den enkelte borger, når staten foretager overgreb som en medborger ville blive straffet for at gøre. Det står enhver borger i Danmark klart at man ikke må frihedsberøve en anden i 4 måneder uden at blive anklaget for kidnapning.

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home