2007/01/29

S vil hæve skatten

Hvis nogen skulle mene at regeringens skatteambitioner ikke er særlig beundringsværdige, ja så melder Socialdemokraterne da anderledes hårdt ud.

I forbindelse med regeringens nedsættelse af selskabsskatten som skalkeskjul for at man fjerner en række fradrag udtaler Henrik Sass Larsen til DR vedr. Socialdemokraternes kommende planer ved evt. regeringsdannelse:

"I forbindelse med en kommende skattereform forbeholder vi os retten til at justere på selskabsskatten, når vi kommer til"

Om de pågældende skattefradrag også bliver genindført melder han intet om, men det er nok ikke planen og sim sala bim - skattestigning fra dag 1 under Socialdemokraterne. Skattepolitisk kan man således få lov til at vælge mellem pest eller kolera. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, gør du?

Den der gemmer til natten, gemmer til skatten

Adm. Direktør for SAXO bank, Lars Seier Christensen, har denne velskrevne kommentar til regerings skatte pakke for erhvervslivet. Lidt godt fra kommentaren:

Den alvorligste af konsekvenserne er direkte konfiskation med bagudvirkende kraft af allerede beskattede penge - noget som man trods alt troede - eller mere nøjagtigt, håbede - sig sikret imod med en borgerlig regering, der konstant bryster sig af sit skattestop. For mig var det et tocifret millionbeløb denne gang.

Mange af læserne er sikkert aldeles ligeglade med den effekt, sådanne konfiskationer har på min og andre entreprenørers motivation for at blive ved med at prøve at skabe værdi i dette land, men jeg synes ærligt talt. det er temmelig anstrengende.

Og næsten det værste af det hele - samtidig med at regeringen stjæler aktionærernes penge, så hyler Socialdemokraterne op om "skattelettelser" Selv de mest tålmodige kapitalister med base i Danmark må da for alvor overveje deres situation efter denne farce.

Og

Så ja, overskriften på lovpakken med 22% lyder jo fantastisk, men som altid med gaver fra danske politikere, så viser der sig et andet billede, når man har pakket gaven ud og taget venligheden nærmere i betragtning.

Ikke overraskende, så er den helt store synder - igen, igen - den høje marginalskat på indkomst, der nu også tvinger skatten på udbytte og kursgevinster op. Den ligegyldige, demotiverende, revenueneutrale, globaliseringsfjendtlige, misundelsesmotiverede, bredt rammende "top"skat.

Hvornår får vi dog taget det nødvendige livtag med denne dræber for den danske økonomi og den danske velfærdstats fremtid??

I dagens udgave af Børsen, kan man ligeledes læse en nedsabling af skattepakken.

På havnen skal være liv og glade dage

For sådan skaber man en god by. Uden en blanding af boliger (selvfølgelig et godt mix af leje, andels og ejer boliger), erhverv og fest kan man ikke skabe den gode by. Derfor er det selvfølgelig en anselig fejl, at de danske havne er ved at blive plastret til med byggeri i beton, stål og glas. Vi mister jo den traditionelle havnekultur, som bestemt er bevaringsværdig, eller?


Ideal billedet om den gode by, forstiller en by med mange forskellige mennesker, ejere, lejere, forretningsfolk, tivoli folk samt bistandsklienter. Dette bygger på mange fejltagelser, først så tror jeg på, at folk godt selv ved hvem de vil bo sammen med, hvilket ofte er ligesindede. Og grunden til, at der bliver bygget boliger og ikke forlystelsesparker og butikker er, at det er boliger der bliver efterspurgt på den beliggenhed. Men vi skal give mere end hvad markedet kan…!?, for lokalplandiktaturet ved nemlig bedst:

Målet er den gode by, men det kræver langt mere end at overplastre nogle kaj-arealer med nye boliger. En havn er dødssyg, hvis der kun er boliger. Eller hvis der kun er erhverv. Eller hvis der kun er en stor forlystelsespark. Der skal en blanding til, og selv om markedet har efterspurgt boliger, skal politikerne have mod til at ville noget andet og mere. Der skal være liv på havnen, og det får man ikke kun via nogle dyre kvadratmeter,« siger Søren Møller Christensen.

Hvornår lærer byplanlægger og lokalpolitikere, at man ikke kan sætte folk i kasser og blande dem som man vil? Lad folk bo der hvor de vil, lad dem bo som de vil og stop med, at presse egne idealer om hvordan folk skal bo ned over andre.

2007/01/27

Vincens Steensen-Leth om kultur

Her på Kritisk Presse er intet medie uden for rækkevide. Denne gang har det nyeste nummer af Euroman været udsat for kritiske blikke herfra.

Her har ejeren af Danmark længst bevarede familiegods en både sjov og tankevækkende kommentar:

"Så kom han hjem, overtog gården og sad her med hele den tids kultur og viden, som han kunne brede ud i det omliggende samfund. Som overklasse følte de, at det var deres pligt. I dag er overklasse jo noget helt andet. Man betaler så meget i skat, at folk tænker: 'Nu vedkommer det ikke mig mere. Jeg betaler min skat, og så er resten op til staten.' Først var det adelen og senere borgerskabet, som satte den kulturelle standard. Den nye overklasse, fagforeningsbosser og den slags, har jo ingen sans for kultur..."

Det er mange tankevækkende problemstillinger Den sidste adelsmand stiller op her.

2007/01/26

Politiet vil forlænge varetægtsfængslingen af offer

På mandag udløber varetægtsfængslingen af offeret fra det mislykkedes røveriforsøg mod en urmager forretning i indre by i København.

Ifølge Politiken vil Politiet kræve offret varetægtsfængslet i yderligere 14 dage.

Ideen med varetægtsfængsling er følgende:

1. Af hensyn til borgernes retsbevisthed. Hvilket jo her vil sige at folks retsbevisthed skulle blive krænket af at have røverioffrer gående frit omkring.

2. Af hensyn til opklaringen. Eftersom sagen er blevet opklaret ene og alene af den grund at to af røverne blev såret, så er det svært at se hvad røverieofferet kan gøre for at obstruere efterforskningen.

Til Politiken siger kriminalkommissær Henning Schou Kofoed at

Politiets ønske om fristforlængelse skyldes, at der stadig er mangler i efterforskningen

Hvad de mangler er vil kriminalkommisæren dog ikke ud med, men her på siden har vi da hele tiden hæftet os ved den væsentlige mangel ved sagen, at man har varetægtsfængslet røveriofferet

Sådan er DR bygget op

Det er med undren at man kan følge sagen om Foghs kritik af DR. Her vil ikke blive diskuteret selve dokumentaren som jeg indrømmet kun så halvdelen af, da den første halvdel var fyldt med hentydningert til at når der var sket noget i Irak, så var der sikkert også sket noget i Afghanistan. En slags Foucault redaktionel linie på dokumentaren, for tortur har der helt sikkert været. Er den ikke synlig, så er den skjult. Ellers var dokumentaren en række interview med danske soldater og derudover copypasting (hvad kalder man det i filmmediet) af 60 minutes dækning af samme emne.

Kritikken går på at Statsministeren kritisere pressen, og at det skulle være et udtryk for et forsøg på indskrænkelse af ytringsfriheden. Nu er det bare sådan at DR er en STATS-ejet kanal og Fogh er STATS-minister. Selvfølgelig må politkerne kritisere DR så meget de lyster vedr. DRs dækning, det er jo dem selv der ejer skidtet og sørger for finansieringen ved lov at tvangsopdrive midler til foretagendet. Hvis DR var så objektiv som de selv påstår, udfra antagelsen af at det er muligt at være objektiv i det redaktionelle arbejde, hvorfor tror de så selv at bestyrelsen er politisk udvalgte. Selvfølgelig kan man ikke rapportere objektivt, det burde da være noget man lærte på journalitshøjskolen, tilgengæld kan man være omhyggelig og kildekritisk. Hvilket enhver der har hørt P1 ved ikke er et journalistisk krav på DR.

DR har selvfølgelig også nogle forcer. Her kan nævnes en lang række serier ( som jeg aldrig har set), der trækker store seertal til hver søndagaften. Man kan selvfølgelig undre sig over at et medie som finansieres gennem tvangsindrevende midler fastslået ved lov, har behov for at måle seertal.

Summa summarum privatiser DR hvis det er så slemt at ejeren kritiserer manglen på journalistisk håndværk, hvis man ikke synes det er slemt, så privatiser det alligevel. Det forslag er der nok ikke 90 mandater for i Folketinget, da det jo alligevel er så dejligt at have sit helt eget propagandaorgan lige ved hånden, hvor man kan optræde som fransk klovn i diverse underholdningsprogrammer .

Vi opklarer ikke sagen, og I må ikke forsvare jer selv

Sådan må konklusionen nødvendigvis være når man læser DRs artikel om Politiets opklaringsprocent. Politiet har ikke mange chancer for at kunne opklare en røveri sag mod urmagere, men ve den der forsvare sin ejendom, så skal Politiet nok være der til at slå ned på røverioffret. Sådan er det i hvert fald i København.

Der hentydes naturligvis til den varetægtsfængslede urmager, hvor Politiet ironisk nok kun har fanget røverne, fordi de selv ringede ind pga. deres skudsår.

Politiinspektør Svend Foldager Pedersen fra Kbh Politi udtaler til DR, at

Han kan sagtens forstå, at urmager- og guldsmedebranchen er frustreret over den ringe opklaringsprocent, men han kan ikke umiddelbart se, hvordan hans afdeling kan gøre det bedre.

Herfra forslås det at man kunne begynde med ikke at forfølge røverioffrerne så nidkært som nu.

2007/01/19

VM i cykling til København

København vil gerne støtte VM i cykling i 2011 med 7 mio. Martin Gertsen forklare:
"Danskerne får nogle store cykelbegivenheder tæt på, og det er en god forretning for byen. Der kommer en masse mennesker til byen, og så er det et fantastisk brand for København" siger Københavns Kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) til TV2.
Men der er flere grunde til, hvorfor dette er en dårlig idé. Lad os tage udsagnet om, at det er god forretning. Jeg tvivler på at Københavns forretninger, hoteller etc. vil opleve nogen nævneværdig fremgang ved et VM i cykling, men selv hvis dette skulle ske, så lad os tage Bastiats lære om også, at se på det der ikke er synligt og ikke kun det synlige. Hvor kommer de 7 mio. fra? De kommer fra skatteyderne selvfølgelig og dermed fra kommune skatten. Dvs. selv hvis de 7 mio. kommer tilbage, grundet VM, så vil der værre tale om en omfordeling fra skatteyderne til dem der vil nyde godt af et VM (dvs. beværtninger og hoteller). Derudover vil en del penge gå til spilde i det offentlige bureaukrati.

Den anden grund til, at København skal værre vært for denne begivenhed, skulle værre øget branding af København. Som inkarneret cykelsports fan tvivler jeg stærkt på dette, nogen der kan huske hvor sidste års VM blev holdt, og hvis du kan, gav det så byen et bedre brand? Nej vel.

Hvorfor er det så, at Københavns kommune ikke kan se dette? Det er fordi, at de ligger under kraftigt pres fra en lobby gruppe (Dansk Cykelunion), som vinder stort, mens taberne (skatteyderne) hver især taber lidt, og dermed ikke har noget stort incitament til, at ligge pres på politikkerne.

Så summa summarum, de 7 mio. til VM i landevejs cykling er højst sandsynligt en underskud forretning for Københavns kommune. Et spild af gode skattepenge, der vil ligge langt bedere i Københavns indbyggers lommer.

P.S. Endnu en god grund til, at København ikke skal værre vært for VM er, at det højst sandsynligt vil blive et tamt VM der ender i en massespurt.

2007/01/18

I Gladsaxe må man selvfølgelig godt forsvare sin ejendom

Med gårsdagens post om Københavns Politis nidkære forfølgelse af røveriofferet, kom den ikke særlig overraskende varetægtsfængsling af offeret. Af en eller anden grund skal alle, der er sigtet for en strafferetslig forseelse, varetægtsfængsles. Ideen med varetægtsfængsling er, at hvis den sigtede kan være til hindring for opklaringen eller til fare for andre, så skal vedkommende varetægtsfængsles. Ingen af delene er tilfældet her, medmindre det da er for at gøre det sikkert at lave væbnet røveri mod Vintage Ure frem til den 30. januar.

I Herslev skete der et væbnet røveri, denne gang med skarpladt våben, mod en smykkeforretning. Røverne tog byttet og flygtede på knallert, hvor efter ejeren og en kunde tog forfølgelsen i bil. Knallerten blev ramt, røverne fanget og ejendomsretten blev håndhævet.

Vagthavende fra Gladsaxe Politi siger til DR:

"Det var kunden, der kørte bilen. Men umiddelbart er der ikke grundlag for at sigte ham for noget. De forsøgte at stoppe røverne ved at afskære dem vejen og kom så til at ramme dem ved et uheld"

I Gladsaxe kommer tvivlen nemlig offrerne til gode, og så ved man da, hvor man skal placere sin butik, hvis man vil handle med varer med stor risiko for røveri, såsom ure og smykker.

2007/01/17

Isskulptur studietur til Kina for 68.000 kr.

Kulturrådmand og tidligere borgmester i Århus kommune er hjemkommet sammen med en delegation fra Århus, fra en rejse til Harbin i Kina. En tur der kostede 68.000 kroner.

Var det ikke noget med at Århus skulle spare, noget med at borgerne var utilfredse med servicen? Jo, men så er det godt, at Flemming Knudsen kan forsikre os om at pengene blev brugt fornuftigt, de har blandt andet været med til åbningen af en isskulptur festival.

»Isskulpturer er en kunstart, hvor kæmpestore sneblokke af kunstig sne bruges i enorme bygningsværker med indefrossede neonlys. Det var imponerede. De havde en miniudgave af Notre Dame i Paris og af Den Kinesiske Mur. Fantastisk,« siger kulturrådmanden efter hjemkomsten.

Men hvad skal århusianer bruge det til, jo for der er også blevet skaffet spændende kunst til århus festuge, jo, jo.

»Samtidig inviterede også kineserne til at overvære Århus Festuge. Og den 18. februar kommer en kulturgruppe fra Shanghai, jazzgruppen JR Jazz Band, til fejringen af det kinesiske nytår i Musikhuset. Desuden talte vi bl.a. om mulighederne for en gensidig showcase, events og andre muligheder for at promovere vores erhvervsliv. I Harbin har man en sommerfestival, hvor jeg kan forestille mig, at vi kan præsentere århusiansk musik på højt niveau og omvendt.«

Dette må værre endnu en lektion i, at penge og kommunale embedsmænd må værre en af de dårligste kombinationer der findes.

(JP)

Sigtet for at forsvare sin ejendomsret

Vintage Ure i det indre København har nu endnu engang oplevet at blive udsat for væbnet røveri.

Sagen kort: Tre mænd træder tirsdag eftermiddag ind forretningen i Kompagnistræde og truer urmageren. Urmageren sætter sig til nødværge og affyrer et håndvåben, og sårer to af røverne. De sårede røvere tilkalder en ambulance ved Statoil tanken i Sydhavnen. Den tredje røver er stadig på fri fod. Onsdag formiddag fremstilles urmageren ved Københavns byret, sigtet for drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse.

Urmagerens reaktion kommer som følge af sidste gang hvor forretningen blev røvet, hvor niecen fik sat en pistol for tindingen. Dengang udtalte urmageren:

”Den ene gang skød de to huller i mit arbejdsbord, men der sker aldrig en pind med røverne. De er ude igen efter nogle måneder. Og sidste gang dækkede forsikringen kun 15 procent af mit tab. Så nu kan det være nok. Jeg gider ikke finde mig i det mere, så nu ordner jeg tingene selv”

Politiets holdning ved Viceinspektør John Amdisen er klar:

”Vi kan ikke have, at folk går rundt og skyder på hinanden. Den slags amerikanske tilstande vil vi helst ikke have i Danmark. Det er en meget uheldig tendens”

På den baggrund har Københavns Politi krævet urmageren varetægtsfængslet. Hvad varetægtsfængslingen ses nødvendigt for fremgår ikke, for det er da ikke samfundet urmageren er til fare for, men urmageren er klart til fare for røvere af Vintage Ure, men så kan man jo blot lade være med at røve forretningen. Hvad der menes med amerikanske tilstande fremgår heller ikke, men det er tilsyneladende noget med at Viceinspektøren ser det som en uheldigt tendens hvis folk forsvare sig. Ifølge politiets egen forklaring til Politiken har røverne presset en pistol op under hagen på urmageren, hvilket får urmageren til at trække sin pistol og skyde. Røvernes pistoler har senere vist sig at være attraper.

Det bliver spændende, at høre hvad dommeren siger til politiets nidkære efterforskning af at finde noget at sigte røveriofferet for.

Da selvforsvar som bekendt er en uheldig amerikansk tendens ifølge Københavns Politi, vil det være på sin plads med et par citater fra juridisk kyndige:

Advokat Helle Lokdam:

”Der skal relativt meget til, før man dømmer folk for selvtægt, men det er også en vigtig vurdering, for der er ikke 'license to kill' her i Danmark”

Anette Storgaard, lektor i strafferet på Århus Universitet:

”Hvis der kommer en og angriber dig, så må du selvfølgelig give igen. Men hvis han for eksempel er gået ud af forretningen, så gør du selv noget, der er strafbart. Det er ikke det samme som, at du skal finde dig i at blive berøvet. Det er bare det samme som, at dér overtager samfundet retten og pligten til at komme efter ham”

Så juridisk set er det afgørende, hvornår skuddene er faldet, har det været da røverne var på vej ud af forretningen er det strafbart, da samfundet her har ansvaret. København Politi vil i denne forbindelse være dem der skal håndtere sagen på samfundets vegne, dog viser håndteringen af bla. ejendomsretsspørgsmålet vedr. Jagtvej 69, at Københavns Politi nok ikke har den helt store tillid hos forretningsdrivende københavnere som dem der forsvarer ejendomsretten.

Sigtelsen af urmageren bygger i min vurdering mest på den manglende våbentilladelse på det affyrede håndvåben. At Politiet så kræver varetægtsfængsling er jo blot en del af den normale procedure, hvis mål er at spærre alle inde, der er involveret i pågående sager.
Herfra ventes spændt på dommerens vurdering. En opretholdelse af en sigtelse mod offeret for drabsforsøg vil i hvert fald undrer meget.

Links
DR
Politiken 1, 2, 3.

2007/01/14

Højesteret har talt: 111 % i indkomstskat er ok

Sagen er ikke ny, og er desværre heller ikke specielt enestående. Det opstår engang imellem den situation at en borger med statsborgerskab i et land arbejder i en periode i et andet land. Kald det globaliseringen hvis man vil. Begge lande kræver så indkomstskat af borgeren, og det endda på trods af at de to lande ofte har lavet dobbeltbeskatningsaftaler til at hindre denne dobbelte skattepligt.

Til Berlingske Business kalder dr.jur. Niels Winther-Sørensen, ekspert i international skatteret, det åbenlyst urimeligt, at den samlede skat når op på 111 procent. Det tror jeg nu ikke men behøver at være ekspert i skatteret for at mene og dog. Hos Skat kan man ikke se problemet, for Højesteret har jo slået fast at skattepligten er i Danmark, så er det bare ærgerligt at borgeren har betalt skat til de engelske myndigheder. Skat ved specialkonsulent Leif Christensen mener det må være borgerens eget problem at kontakte de engelske myndigheder, for som han siger:
”Nu har den danske Højesteret talt, og derfor ligger sagen på englændernes bord. Han må nu tage kontakt til de engelske skattemyndigheder med henblik på at få en lempelse af dem”
Det er åbenbart ikke gået op for Skat, at den danske højesteret ikke har myndighed i England, ellers ville det jo være ligegyldigt at lave dobbeltbeskatningsaftaler.

2007/01/10

DF bag nyeste tilskuds forslag

En ting er sikkert. Når man samler 179 personer i en stor sal, og samtidig giver dem muligheden for efter for godt befindende at råde over andre menneskers ejendom, så vil der helt sikkert jævnligt komme forslag frem om nye muligheder at bruge de tilranede midler på.

Sidste nye forslag om hvordan det offentlige kan blande sig i andre menneskers liv, står DF for. DF kræver nu tilskud til enlige adoptivforældre rapporterer Politiken.

Forslaget møder opbakning fra flere sider, hvilket forslag om at optræde formynderisk over for borgerne jo oftest gør, her er det Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og så ment også De Radikale er med på ideen.

Det er i det politiske gummistempel ligstillingens hellige navn at forslaget bakkes op. Ja, meget har det udtryk, ligestilling, måtte stå model til siden Venstre defenitivt lagde enhver debat på hylden når ligestillings kortet bliver spillet af modparten. Læs blot hvad de Radikales familieordfører udtaler:

"Vi går i enhver henseende ind for ligestilling af forskellige familietyper. Og det vil sige, at vi ikke synes, at man fra statens side kan gå ind og sige, at det er bedre at få sit barn ved et ’one-night- stand’, end det er ved at få et barn gennem adoption. Jeg ser slet ingen grund til, at man ikke skulle ligestille i den her sammenhæng", Simon Emil Ammitzbøll.

Det er måske gået hen over hovedet på den unge Simon Emil, at ligstilling kunne betyde ligestilling for loven, og at man bedst muligt sikrer ligestilling for alle familietyper ved, at det offentlige ikke støtter nogen familietyper overhovedet. Det er næppe noget man får Simon Emil til at indse, men som trøst kan det bemærkes, at det nok er en del nemmere at overbevise Simon Emil om lighed for loven, end det var for Mark Strudal i FC Zulu at lære ham at tæmme en fodbold.

2007/01/08

Ungdomshuset belønnes for hærværk

Anderledes kan konklusionen ikke være når man læser artiklen i Politiken med overskriften "Alle parter tilfredse med møde om Ungdomshuset". Nu skal det selvfølgelig lige bemærkes at de forretningsdrivende på Nørrebro, det altid går ud over når Ungdomshusets brugere smadrer bydelen, ikke var med til mødet. Mødedeltagerne som var Overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, Talsmand for fonden Jagtvej 69 Knud Foldschack og MF for Enhedslisten Line Barfod, blev nemlig enige om at som tak for Ungdomshusets manglende respekt for andre mennesker, skal de selvfølgelig have lov til at overtage den nedlagte Brandstation længere henne ad gaden.

For lige at sætte møde deltagernes lemfældige tilgang til andre menneskers frihedsrettigheder i relief, er her et par citater for artiklen:

"De unge kan ikke forholde sig til luftkasteller, så jeg er meget glad for, at Ritt Bjerregaard nu tager ansvar og går ind med en konstruktiv løsning", siger Line Barfod.

Hærg og du skal få. Det er da virkelig ansvarligt og konstruktivt af Overborgmesteren. Gad vide hvor mange af Ritt Bjerregaards ca. 60.000 personlige stemmer der er enige i Line Barfods vurdering af Overborgmesterens lederskab i denne sag.

"Nu skal vi undersøge muligheden her til bunds. Jeg har ikke kunnet undgå at bemærke, at de unge er glade for Nørrebro, så derfor er det her en god løsning", siger Ritt Bjerregaard.

At løbe hærgende op og ned af gaden er en lidt besynderlig måde at vise glæde over sin bydel på, men folk har jo selvfølgelig hver deres måde at udtrykke deres følelser på. Ligefrem at kalde det en god løsning at blive enige om at give efter for vold, må dog lade meget tilbage at ønske af Ritt Bjerregaards forhandlingsevner.

2007/01/07

Connie Hedegaard som jubeloptimist

Weekendavisens forside historie i denne weekend omhandlede regeringens energipolitik, som man i regeringen åbenbart ikke helt kan blive enige om internt.

Overskriftens ordlyd skyldes følgende fra Weekendavisens forside:

"Ligesom regeringerne i Frankrig, Storbritannien og Sverige, der har tilsluttet sig Angela Merkels tanker, mener Connie Hedegaard, at man skal tage advarslerne fra den tidligere cheføkonom i Verdensbanken Nicholas Stern alvorlig. Stern advarede sidste år om, at omkostningerne vil stige til det femdobbelte, hvis man ikke nu reagerer på klimatruslen."

Nu er det blot sådan at Nicholas Sterns fremskrivninger bla. antager at f.eks Nord Korea vil være rigere end USA om 100 år. Det vil personer med blot minimum af kendskab til Nord Korea anse for at være særdeles tvivlsom antagelse. Dog har Connie Hedegaard ment at man skal tage sådan en fremskrivning alvorligt.

For en yderligere kritik af Stern rapportens antagelser anbefales det at læse Christian Bjørnskovs kommentarer på Punditokraterne.

2007/01/06

Politikerord der irriterer

Inspireret af Berlinske Hade-ords kanon og også af Henrik Gade Jensens kommentar på CEPOS bloggen vedr. lighed og sammenhængskraft, kom vi her på Kritisk Presse til at tænke på ord, der skurer i ørene, når de bliver brugt af en politiker. Ordbrugen er enten blottet for indhold eller også lægger de i kategorien af misbrug af ellers tilforladelige ord.

Listen er hverken udtømmende eller forklarende. Det står læseren frit at finde på flere ord som i en politikermund får en helt anden mening eller bare er intetsigende fyld.

Ansvar
Demokratisk
Fair play
Folk
Fælles
Gratis
Lighed
Nødvendigt
Moralsk
Obligatorisk
Pligt
Ret
Samfundet
Sammenhængskraft
Social
Solidaritet
Ulighed

Alle er ordene, nogen politikerne bruger i forskellige sammenhænge, når det skal forsvares eller bortforklares at der udøves magt over borgerne. Selvom ordet magt selvfølgelig aldrig er noget en politiker vil indrømme og dermed bruge.

2007/01/04

Skattelettelser eller nazisme?

I en politisk diskussion i Danmark sker det uundgåeligt at sammenligningen med Hitler Tyskland og nazisterne kommer ind i diskussionen. Dette sker når en diskussion har overskredet punktet af latterlighed, hvor man ikke kan vende tilbage igen.

En sådan punkt af latterlighed har de mange meningsmålinger der hver uge pumpes ud i medierne for længst nået. Af uransagelige årsager gider aviserne trykke disse meningsmålinger, der i kvalitet hører hjemme i hestemagasiner for 13 årige piger.

Ugens meningsmåling er en undersøgelse, der ifølge Berlingske viser, at de fleste vælgere ønsker velfærd frem for skatter. I første omgang anså vi her på Kritisk Presse det for værende under vores standard at kommentere på en undersøgelse med klare metodemæssige selvmodsigelser. Da flere blogs som herfra frekventeres, såsom Dansk Politik, Jarls Blog og Punditokraterne alle refererer og til dels kommenterer meningsmålingen, vil vi da også give besyv med.

Først og fremmest røg Berlingske artikel dog allerede på at sætte velfærd lig med skattelettelser. Som en læser af Punditokraterne så rigtigt anfører i kommentarboksen, så kommer det jo meget an på hvad der menes med velfærd. Slår man velfærd op i ordbogen, betyder det lykke eller trivsel. Det er godt nok i en ordbog, hvor bjørnetjeneste stadig betyder en tjeneste, der gør mere skade end gavn. I en mere nutidig ordbog skal det da ikke undrer os at velfærd betyder lykke og trivsel som kun opnås gennem høj beskatning. Sat over for valgmuligheden mellem lykke og skattelettelser er det da utroligt at nogen overhovedet har valgt skattelettelser. Problemet er blot at der ikke er korrelation mellem lykke og skat, selvom der er mange, der dagligt prøver at bilde borgerne det ind.

En anden misforståelse, som Konservatives nye skatteordfører hopper i med begge ben, er at der er noget der hedder gratis penge. Til Berlingske udtaler han således:

”Jeg tror, mange konservative siger, at vi godt må bruge pengene fra effektivisering på velfærd, fordi det er nogle »gratis« penge, vi har fået. Vores vælgere går ind for velfærd under forudsætning af, at det ikke sker ved et højere skattetryk”

Pengene er ikke gratis, men penge som borgerne har betalt for meget i skat. At der frigøres så mange ressourcer viser jo blot med al tydelighed hvor ineffektiv den offentlige sektor er i forvaltningen af borgernes retmæssige ejendom.

Det leder til den tredje misforståelse som bla. Dansk Politik er hoppet med på:

”Det er hårdt at være konservativ i Danmark, regeringspartneren vil ikke have skattelettelser, støttepartiet vil ikke have skattelettelser og selv partiets egne vælgere vil ikke have skattelettelser.”

Da det er topskatten, som jo er en skat der hæmmer den samlede velstand, er det som de Konservative gang på gang har argumenteret imod, og undersøgelsen handler om kommuneskat, som er en flad skat, er der intet belæg for at konkludere at partiets vælgere ikke vil have skattelettelser.

11 procent af respondenterne i undersøgelsen svarede:” ved ikke”, gad vide om det var alle dem, der kunne se det selvmodsigende i spørgsmålet og derfor ikke mente at undersøgelsen gav nogen mening. Se det kunne have været en interessant meningsmåling. Måske kommer den i næste uge, for det er sikkert som amen i kirken, at der i hvert fald kommer en eller anden meningsmåling i næste uge.

2007/01/03

Arbejdsløsheden er på min. 25 %

Her på Kritisk Presse står vi på ingen måde tilbage for talmagikere som Danmarks Statistik, Finansministeriet, Vismændene og andre der jævnligt tæppebomber medierne, for gennem statistiker at beskrive deres version af virkeligheden.

Alle videnskabelige undersøgelser starter naturligvis med valg af metode, så det starter vi med.

Valg af metode

Ved opgørelsen af arbejdsløsheden har vi valgt at definere en arbejdsløs, som en person uden arbejde, som er i den arbejdsdygtige alder.

Den arbejdsdygtige alder er defineret som værende det aldersinterval, som det offentlige kalder den arbejdsdygtige alder.

Datamaterialet er fundet ved at undersøge hvor mange i den arbejdsløse alder, der ikke spare op eller kun spare meget lidt op i pension, fordi de er på overførselsindkomst.

Analyse

Datamaterialet er fremkommet ved brug af andres arbejde.

Kilde er Politiken, der i en artikel skriver:

”En del af arbejdsmarkedet er stadig ikke omfattet af pensionsordninger, men endnu værre ser det ud for omkring en fjerdedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som står helt uden for arbejdsmarkedet, fordi de er på kontanthjælp, invalidepension og andre ordninger, der absolut ingen luft levner til at sikre alderdommen.”

Således er 25 % i den arbejdsdygtige alder arbejdsløse.

Konklusion

Trods svagheden i valg af kilde, og at man nu godt kan være uden arbejde og ikke modtage overførselsindkomst fra det offentlige, kan det konkluderes at 25 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er arbejdsløse.

Forslag til yderligere studier i emnet kunne være at undersøge om den reelle arbejdsløshed er endnu højere end hvad denne undersøgelse når frem til, hvis man i analysen inddrager offentlige aktiveringsprojekter som f.eks. MFere, DR, SKAT osv.

Vores favorit blandt socialistiske blogs

Til de der ikke har stiftet bekendskab med webloggen "Forenede Eder", kan den kun anbefales. Manden bag, Malthe Månebarn Busk, er "midtsøgende" socialist. Men det betyder ikke at hvad han skriver er uinteressant. Kritisk Presse bliver godt nok kategoriseret som højreorienteret propaganda, men det må vi affinde os med.

2007/01/02

Ungdomshuset er der stadig

Til alle jer der satsede på, at Ungdomshuset ville være ryddet inden Nytår til odds 17, og at ejendomsretten således ville gælde for matriklen Jagtvej 69, må desværre se jeres indsats som mistet.

I kan betragte jeres tabte indsats som en bøde for civilulydighed, da jeg udtrykkeligt skrev, at I ikke måtte spille hos andre end statsmonopolet.

Godt Nytår.