Sådan elimineres socialtbedrageri

Komplekse problemstillinger løses ofte ved simple løsninger.

Kritisk Presse stiller følgende råd til fri disponering.

Fjern overførselsindkomsterne!

Løsningen er den såre enkle, at hvis der ikke er overførselsindkomster, så kan der ikke udbetales overførselsindkomster i strid med reglerne og man har dermed med et slag elimineret socialtbedrageri.

Ulemper: Arbejdsudbuddet øges og knofedt bliver udsolgt

Fordele: Skatten på alt kan sættes ned

Da politikerne ret ofte har eksekverings problemer, når selv simple forslag som dette skal udføres, er der bare at sige:

Just do it!

Konservative alias Kulturradikalt Folkeparti

To Konservative forsøger her i sommervarmen at befæste sig som Kulturradikalt Folkeparti. Danskerne er nemlig for dumme til selv at bestemme i hverdagen og i bedste kulturradikale ånd stiller Konservative Per Ørum Jørgensen og Jakob Axel Nielsen sig gerne til rådighed i opdragelsen af danskerne til at gøre det rigtige i hverdagen.

Lukkeloven er en lov som er et klokkeklart indgreb i butikkernes egen planlægning af hvornår det er bedst at holde åbent. Til debatten om afskaffelse af lukkeloven siger Per Ørum Jørgensen:

Jeg mener, at man bør tage hensyn til de butiksansatte, de mindre erhvervsdrivende og til befolkningen i yderområderne, som risikerer at få meget langt til det nærmeste indkøbssted

Kritiske Presse kommer her med en eksklusiv oversættelse af, hvad Per Ørum mener:

Folk er for dumme til selv at fastsætte åbningstiderne i deres butikker, og de butiksansatte er alt for dumme til selv at aftale, hvorledes deres ugentlige 37 timers arbejdsplan skal se ud. Så er det kun rimeligt at jeg alene vide.

Per Ørum Jørgensen er dog ikke en enlig kulturradikal, der har forvildet sig ind hos de Konservative. Helt ind i regeringsgemakkerne stiller Kulturradikalt Folkeparti op. Om sundhed har Jakob Axel Nielsen gjort sig nogle tanker om borgerlighed og fundet borgerlige principper for lette og derfor forkastelige og udtaler derfor:

Jeg er parat til at bruge statens magt til at give folk mulighed for at træffe nogle bedre valg. Det er der ingen tvivl om. Vi har en situation, som er alarmerende, hvis vi ikke gør noget. Rent pragmatisk er jeg indstillet på at dreje på flest mulige håndtag.

Kritisk Presse behøver næppe komme med en oversættelse her.

Sundhedsministeren er dog tydeligvis det nyeste medlem af Kulturradikalt Folkeparti. For hvor Per Ørum Jørgensen som dreven kulturradikal argumentere med at bestemme hvad der er rigtigt og forkert for folk, så glemmer Jakob Axel Nielsen at pakke sin forkærlighed for at bruge statens magt ind i kulturradikal sniksnak om folkets eget bedste. Kom igen Jakob Axel Nielsen.

Indtil videre er stillingen i Kulturradikalt Folkeparti formandsvalgkamp:

Per Ørum Jørgensen: 1
Jakob Axel Nielsen: 0

Champagnepropperne springer når de får førtidspension

Ole Thyssen, der er professor på CBS, giver i følgende citat fra Berlingske Tidende et glimrende indblik i den kultur som velfærdsstaten så nidkært gennem økonomiske incitiamenter har været med til at indføre:

Der er mange, der satser på at gøre karriere inden for velfærdsmarkedet. Ligesom nogle fejrer, at de bliver udlært, så ryger champagnepropperne endelig når de får tilkendt førtidspension.

Når en marxist skriver krimi

Afdøde Stig Larssons krimi triologi om det aparte makkerpar Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander har haft stor succes de seneste år. Da min rejsekammerat havde valgt at købe første bind af triologien i Kastrup Lufthavn før afgangen til Middelhavets kyster, er ”Mænd der hader kvinder” blevet emne for dette blog indlæg. For selvfølgelig skulle jeg da læse den, mente min rejseledsager (hvad mon det er, der gør at folk altid skal pådutte andre deres læsevaner?), og tja hvorfor ikke finde ud af, hvad det er, som er så godt ved Stig Larsson. Min dom er, at det er en god krimi, så hvis man er til krimier er den værd at læse.

At bogen finder vej til denne blog er såmænd ikke hovedplottet, der er tilforladeligt nok, men den indledende historie der er grundlaget for at hovedpersonen Mikael Blomkvist påtager sig en opgave for en pensioneret industrimagnat.

Stig Larsson afslutter hovedplottet for derefter at give sig i kast med en afslutning på den indledende sidehistorie. Havde jeg været forlægger, ville jeg have sparet læseren for de sidste 58 sider, hvis eneste formål er at give hovedpersonerne det sidste ord over for en skurk, men i forløbet begår de den marxistiske fejlslutning at når ”de gode” bruger onde midler, så er det i orden for deres mål er jo ædelt. Hvilket dog gør hovedpersonerne til anti-helte i mine øjne, hvilket tydeligvis ikke har været meningen fra forfatterens side. Ok, sådan er skønlitterære helte nu engang, der kan man sagtens lyve, stjæle og lade folk myrde, så længe man gør det for den gode sag. Urkomisk bliver det dog når hovedpersonen omtaler det som landsforræderi når spekulanter sælger ud af svenske beholdninger for at købe tyske værdipapirer. Det går tydeligvis hen over hovedet på forfatteren, at det internationale finansmarked allokere kapitalen derhen, hvor der er størst afkast.

Ved læsningen af de sidste 58 sider af bogen undrer det mig ikke hvorfor forfatteren havde testamenteret sin formue til kommunisterne.

Sommerferie læsning

Som altid går en del af sommerferien med lidt afslappende læsning. I år er ingen undtagelse. Det er især blevet til en del læsning i ugen under sydens sol.

Der blev der læst litteratur i vidt forskellige genrer og af variende kvalitet.

Der i sydens sol blev det til:
Velstandens kilder af David Gress
Freakonomics af Levitt og Dubner
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson
Historien om den danske utopi af Henning Fonsmark
Faldet af Albert Camus

Alle vil de få en kommentar med på vejen i kommende blog indlæg (det er i hvert fald ambitionen) fra min hånd.

Udlændingepolitisk paradoks

Den danske udlændingepolitik har nu i en årrække oplevet det paradoks, at mange udlændinge der gerne vil bosætte sig i Danmark bliver afvist, samtidig med at højtuddannede udlændinge man gerne vil have til landet betakker sig.

Førstnævnte gruppe rammes af tilknytningskrav, flygtningekvoter, 24 årsregel.

Sidst nævnte gruppe rammes af indkomstskatten. Højtuddannede lokkes med lav beskatning i de første tre år.

Tre år er ikke lang tid hvis man evner at tænke langsigtet. Højtuddannede er ofte folk der evner at tænke langsigtet. Langsigtet er ikke noget der kendetegner dansk udlændingepolitik.

Indfør derfor fri indvandring og sæt skatten ned.