2006/11/24

Cepos tog grueligt fejl om topskatten

Gang på gang har Cepos fremturet med hvordan en fjernelse af topskatten, delvis ville finansiere sig selv. Dette er imidlertid langt fra korrekt.

Det er Rockwool fonden, der er på banen med en analyse af topskattens kvaliteter, eller mangel på samme, der endegyldigt hamrer Cepos påstande i jorden om delvis selvfinansiering.

En fjernelse af topskatten vil nemlig ikke være delvis finansieret, langt fra, men være mere end selvfinansieret. For hver 100 kr. i topskattelettelse, vil det offentlige få 120 kr. mere ind i skat.

Man skal dog ikke glemme alle de positive effekter af topskatten. At vi med topskat sikrer at Danmark taber velfærd. At vi med topskat sikrer at det offentlige får mindre ind i skat. At vi med topskat sikrer at veluddannede foretrækker at holde mere fri, trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet og i det hele taget bruger mindre tid på at efteruddanne sig og holde de faglige kvalifikationer på et højt niveau.

Det bliver herefter spændende at se forklaringen fra politisk side, hvorfor der ikke er råderum til at droppe 15 milliarder fra topskatten mod at få 18 milliarder ind.

7 Comments:

Blogger Allan said...

personligt mener jeg godt man kan skære i topskatten, da den ikke fører til nogen særlig udligning. Derimod skal man sætte en langt større skat på arbejdsfrie indtægter såsom aktieindtægter, friværdi og pensionsrenter. Her er muligheden for at lave en langt større udligning og sikre et velfærdsdanmark..

fre. nov. 24, 12:22:00 PM 2006  
Anonymous Anonym said...

@ Allan

Læste du artiklen? Der er penge at tjene på at fjerne topskatten.


Jeg ved ikke helt hvad du mener med udligning. Er det meningen alle skal tjene det samme, eller hvad mener du?

fre. nov. 24, 07:09:00 PM 2006  
Anonymous Anonym said...

"For hver 100 kr. i topskattelettelse, vil det offentlige få 120 kr. mere ind i skat."

Mener du ikke mindre ??

fre. nov. 24, 07:20:00 PM 2006  
Anonymous Anonym said...

Hvis man fjerne topskatten vil det bedre kunne betale sig at arbejde. PT betaler 915.000 danskere topskat. Hvis man fjerner denne (uretfærdige) skat, vil mange flere arbejde mere og dermed skabe vækst.
Nu vælgere mange noget arbejde fra, fordi det sempelthen ikke kan betale sig at arbejde, hvis man skal betale over 60% skat af sidsttjente kr.

Husk på hvis jeg tjener 100.000 kr pr år og du tjener 1 million, betaler du allerede 10 gange mere i skat - hvorfor skal du straffes endnu mere via en topskat?

Flad skat er at foretrække, fordi den er mere fair OG fordi den rent faktisk vil bidrage med flere penge til statskassen ifølge denne artikel, som Rasmus Ole omtaler

lør. nov. 25, 11:08:00 AM 2006  
Blogger Rasmus Ole Hansen said...

@ Allan

Det er da godt vi er enige i at topskatten bare skal væk.

Jeg er lidt mere forbeholden over for dit forslag om beskatning af såkaldte arbejdsfrie indtægter. Hvis du mener papirværdien, så mener jeg ikke det giver mening. Er det ved salg af ejendom og aktier, så kan vi da se på det. Man skal dog have for øje at der er fordele i at folk selv ejer deres bolig, og placerer deres opsparing i erhvervslivet.

@ NN

Den er god nok. Topskatten har den effekt at højtuddannede har økonomiks incitament til at tage tidligere fri for at lave gør det selv arbejde (eller arbejde sort). Rockwoolfondens undersøgelse viser således at fjernelsen af topskatten rent faktisk vil betyde en øget skatteindtægt samlet set.

@ Henrik

Nu handler indlægget, ulig mig, om at det offentlige kan øge skatteindtægterne ved at fjerne topskatten.

Om hvad der er retfærdigt eller uretfærdigt tager jeg ikke stilling til, da det jeg kommentere en økonomisk undersøgelse og ikke en filsofisk undersøgelse.

Undersøgelsen konstatere blot at topskatten betyder mindre skatteprovenu for Skat. Samtidig konstatere undersøgelsen at prisen for lighed er mindre velstand og dermed mindre velfærd for alle.

lør. nov. 25, 01:40:00 PM 2006  
Anonymous Anonym said...

Det er vel ikke udpræget positivt, at staten vil få flere penge, fordi man afskaffer topskatten. Det kan maksimalt være et godt argument overfor de røde banditter i folketinget.

Jeg forstår dog godt din pointe:)

fre. dec. 15, 07:36:00 PM 2006  
Anonymous Anonym said...

Liberalister ønsker, at samfundskagen bliver så stor som overhovedet mulig.

Socialister ønsker at fordele samfundkagen helt ligeligt, også selvom det betyder at den bliver langt mindre end ellers.

Konservative ønsker at deres bid ikke bliver mindre, end den plejer at være.

Danskerne er vel en slags konservative socialister.

ons. feb. 14, 01:43:00 PM 2007  

Send en kommentar

<< Home