10 personer der gik bort i året der gik
Mange steder er der tradition for at lave lister over begivenheder og andet, når året når sin afslutning. Her på Kritisk Presse føler vi os på ingen måde for gode til lister, selvom det godt nok virker lige lovligt pubertært at lave denne slags lister.
Denne listes formål er at fremhæve 10 af de største personer der er gået bort i 2006, uanset deres negative eller positive bedrifter i samfundsmæssig betydning der hvor de har haft deres gang og indflydelse.
11. marts Slobodan Milošević (f. 20. august 1941)
Serbiens tidligere præsident. Endte sine i dage i en fængselscelle inden retssagen mod ham var færdig. Kendt især for sin deltagelse i krigen i Bosnien og for sine aktioner mod Kosovo albanerne. Desværre forsøgte krigsforbryderdomstolen at inkludere revl og krat i retssagen mod Milošević, og krigsforbryderen nåede derfor, desværre, at dø inden der kunne blive afsagt dom.
29. april John Kenneth Galbraith (f. 15. oktober 1908)
En af det 20. århundredes største økonomer. Desværre led han som mange andre økonomer før ham, samtidig med ham og nu efter ham, af den tilsyneladende for økonomer så hyppigt forekommende erhvervsskade at tro at man kan skabe noget gennem politisk regulering af økonomien. Selvom han var en af fortalerne for ideen om at goder kan være underproduceret eller overproduceret. Det er pudsigt nok altid offentlige goder, som politikere udbyder og i høj grad selv bestemmer definitionen af, der er underproduceret. Overproduktionen som jo må være den naturlige modsætning findes naturligvis blandt private goder, dvs. de goder borgerne selv kan bestemme og de vil have. Ideen er derfor at politikere med støtte fra økonomer som Galbraith skal regulere økonomien så offentlige goder ikke bliver underproduceret. Der findes godt nok en teknisk definition på offentlige goder, som ikke særlig mange goder falder ind under. Herfra skal dog lyde tak for indsatsen alligevel.
31. oktober Pieter Willem Botha ( f. 12. januar 1916)
Tidligere Sydafrikansk premiere minister og præsident. Selvom der under Bothas ledelse blev gjort visse lempelser i forhold til de racediskriminerende love over for sorte og farvede, vil Botha stadig blive husket for at være en i rækken af Sydafrikanske apartheid ledere under hvis lederskab der blev begået systematisk menneskerettighedskrænkelser.
9. november Markus Wolf (f. 19 januar 1923)
Spionchef i det tidligere DDR i 33 år. Var en uhyre dygtig til sit job og bar dermed en stor andel i et regime kunne fastholde og ødelægge så mange skæbner indtil det uundgåelige sammenbrud i 1989. Wolfs dødsdag faldt symbolsk nok sammen med 17 årsdagen for murens fald.
16. november Milton Friedman (f. 31. juli 1912)
Endnu en af de største økonomer i det 20. århundrede. Var om nogen en af personerne der eftertrykkeligt manede Keynes teorier om ekspansiv finanspolitik i jorden. Hos Friedman stod det frie initiativ altid højt, hvilket dog gør det lidt paradoksalt at han også var manden bag kildeskatten.
Den lille fadæse med kildeskatten viser også en styrke ved Friedman, at han var en meget aktiv aktør i samfundsdebatten. Free to choose er en bog alle læsere af denne blog bør læse, og det kan også anbefales at finde tv serien af samme navn på google video. Æret være hans minde.
17. november Ferenc Puskas (f. 2. april 1927).
Ungarsk fodboldspiller. Medtaget på denne liste på grund af sin status som en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde og Ungarns bedste nogensinde. Ungarns fodboldlandshold med Puskas var et af de bedste i verden i starten af 50`erne. Hoppede af efter at Sovjetunionen havde slået hårdt ned på 56 revolutionen, og blev dermed et symbol på det ungarske folks utilfredshed med den sovjetiske indflydelse i Østeuropa.
10. december Augusto Pinochet (f. 25. november 1915)
Chiles tidligere præsident. Kom til magten ved et militærkup der havde til hensigt at genindføre demokratiet i Chile efter at despoten Allende på få år havde kørt landet i sænk i økonomisk og demokratisk forstand. Gennem Friedman inspirerede økonomiske reformer lykkedes det Pinochets militærjunta at få Chile til at have den stærkeste økonomi i Sydamerika. Demokratiets genindførsel gik det mindre godt med. I 17 år måtte Chiles befolkning leve under forhold hvor ens politiske overbevisning kunne betyde døden.
23. december Henning Fonsmark (f. 1. maj 1926)
Tidligere chefredaktør hos Berlingske Tidende og så meget andet. Personen som Anker Jørgensen kaldte for ”borgerlig hofideolog”, en bemærkning som må betegnes som et hæderstegn når den kommer fra den statsminister der sammen med Estrup har været den mest landskadelige politiske leder siden grundlovens vedtagelse i 1849. På trods af at Henning Fonsmark nok må kategoriseres som konservativ, skal hans intellektuelle indsats for et borgerligt Danmark ikke forklejnes. Herfra kan det i hvert fald varmt anbefales at læse Fonsmarks bog ” Historien om den danske utopi”.
26. december Gerald Ford (f. 14. juli 1913)
Tidligere amerikansk præsident. Nok mest kendt som den klodsede arbejdsomme politiker, der blev hentet ind som vice præsident af Nixon hvis administration langsomt var begyndt at falde fra hinanden på grund diverse sager der hobede sig op. Overtog præsident posten da Nixon måtte gå af, og tabte til den lalle glade peanutbonde Jimmy Carter ved valget i 76. I Fords korte præsident periode sket der alligevel væsentlige ting. De sidste amerikanske soldater forlod Vietnam, militært nåede Ford dog lige at stå bag en massakre ved at give Indonesiens præsident Suharto lov til at angribe Øst Timor i ”selvforsvar” hvilket kostede 100.000- 200.000 mennesker livet. Jeg vil dog vælge at huske Ford for Helsinki aftalen med Sovjetunionen, der retrospektivt betød at Brezhnev skrev under på at hans eget styre var illegitimt.
30. december Saddam Hussein (f. 28. april 1937)
Tidligere irakisk præsident. Døde som den eneste på listen for andres hånd, ved hængning tidligt i morges. I modsætning til mange af hans egne ofre, fik han en rettergang, og blev fri for tortur. Saddam formåede at være i krig i det meste af sit lederskab. Først mod Iran og derefter i to omgange med USA. Derudover var han fra start til slut i gang med en krig imod sin egen befolkning, totalt blottet for menneskelig anstændighed. Belært af Milosevic sagen, hvor man gabte over for meget, var sagen mod Saddam isoleret til en enkelt massakre. Det kunne have været interessant hvis man efterfølgende havde kørt sager om Saddams andre forbrydelser, så de også var blevet belyst nærmere. Set med danske øjne ville giftangrebene mod kurderne have været yderst interessant, når nu Danmark i en periode havde installeret en af udøverne, af Saddams forbrydelser mod kurderne, i asyl i Sorø.
Denne listes formål er at fremhæve 10 af de største personer der er gået bort i 2006, uanset deres negative eller positive bedrifter i samfundsmæssig betydning der hvor de har haft deres gang og indflydelse.
11. marts Slobodan Milošević (f. 20. august 1941)
Serbiens tidligere præsident. Endte sine i dage i en fængselscelle inden retssagen mod ham var færdig. Kendt især for sin deltagelse i krigen i Bosnien og for sine aktioner mod Kosovo albanerne. Desværre forsøgte krigsforbryderdomstolen at inkludere revl og krat i retssagen mod Milošević, og krigsforbryderen nåede derfor, desværre, at dø inden der kunne blive afsagt dom.
29. april John Kenneth Galbraith (f. 15. oktober 1908)
En af det 20. århundredes største økonomer. Desværre led han som mange andre økonomer før ham, samtidig med ham og nu efter ham, af den tilsyneladende for økonomer så hyppigt forekommende erhvervsskade at tro at man kan skabe noget gennem politisk regulering af økonomien. Selvom han var en af fortalerne for ideen om at goder kan være underproduceret eller overproduceret. Det er pudsigt nok altid offentlige goder, som politikere udbyder og i høj grad selv bestemmer definitionen af, der er underproduceret. Overproduktionen som jo må være den naturlige modsætning findes naturligvis blandt private goder, dvs. de goder borgerne selv kan bestemme og de vil have. Ideen er derfor at politikere med støtte fra økonomer som Galbraith skal regulere økonomien så offentlige goder ikke bliver underproduceret. Der findes godt nok en teknisk definition på offentlige goder, som ikke særlig mange goder falder ind under. Herfra skal dog lyde tak for indsatsen alligevel.
31. oktober Pieter Willem Botha ( f. 12. januar 1916)
Tidligere Sydafrikansk premiere minister og præsident. Selvom der under Bothas ledelse blev gjort visse lempelser i forhold til de racediskriminerende love over for sorte og farvede, vil Botha stadig blive husket for at være en i rækken af Sydafrikanske apartheid ledere under hvis lederskab der blev begået systematisk menneskerettighedskrænkelser.
9. november Markus Wolf (f. 19 januar 1923)
Spionchef i det tidligere DDR i 33 år. Var en uhyre dygtig til sit job og bar dermed en stor andel i et regime kunne fastholde og ødelægge så mange skæbner indtil det uundgåelige sammenbrud i 1989. Wolfs dødsdag faldt symbolsk nok sammen med 17 årsdagen for murens fald.
16. november Milton Friedman (f. 31. juli 1912)
Endnu en af de største økonomer i det 20. århundrede. Var om nogen en af personerne der eftertrykkeligt manede Keynes teorier om ekspansiv finanspolitik i jorden. Hos Friedman stod det frie initiativ altid højt, hvilket dog gør det lidt paradoksalt at han også var manden bag kildeskatten.
Den lille fadæse med kildeskatten viser også en styrke ved Friedman, at han var en meget aktiv aktør i samfundsdebatten. Free to choose er en bog alle læsere af denne blog bør læse, og det kan også anbefales at finde tv serien af samme navn på google video. Æret være hans minde.
17. november Ferenc Puskas (f. 2. april 1927).
Ungarsk fodboldspiller. Medtaget på denne liste på grund af sin status som en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde og Ungarns bedste nogensinde. Ungarns fodboldlandshold med Puskas var et af de bedste i verden i starten af 50`erne. Hoppede af efter at Sovjetunionen havde slået hårdt ned på 56 revolutionen, og blev dermed et symbol på det ungarske folks utilfredshed med den sovjetiske indflydelse i Østeuropa.
10. december Augusto Pinochet (f. 25. november 1915)
Chiles tidligere præsident. Kom til magten ved et militærkup der havde til hensigt at genindføre demokratiet i Chile efter at despoten Allende på få år havde kørt landet i sænk i økonomisk og demokratisk forstand. Gennem Friedman inspirerede økonomiske reformer lykkedes det Pinochets militærjunta at få Chile til at have den stærkeste økonomi i Sydamerika. Demokratiets genindførsel gik det mindre godt med. I 17 år måtte Chiles befolkning leve under forhold hvor ens politiske overbevisning kunne betyde døden.
23. december Henning Fonsmark (f. 1. maj 1926)
Tidligere chefredaktør hos Berlingske Tidende og så meget andet. Personen som Anker Jørgensen kaldte for ”borgerlig hofideolog”, en bemærkning som må betegnes som et hæderstegn når den kommer fra den statsminister der sammen med Estrup har været den mest landskadelige politiske leder siden grundlovens vedtagelse i 1849. På trods af at Henning Fonsmark nok må kategoriseres som konservativ, skal hans intellektuelle indsats for et borgerligt Danmark ikke forklejnes. Herfra kan det i hvert fald varmt anbefales at læse Fonsmarks bog ” Historien om den danske utopi”.
26. december Gerald Ford (f. 14. juli 1913)
Tidligere amerikansk præsident. Nok mest kendt som den klodsede arbejdsomme politiker, der blev hentet ind som vice præsident af Nixon hvis administration langsomt var begyndt at falde fra hinanden på grund diverse sager der hobede sig op. Overtog præsident posten da Nixon måtte gå af, og tabte til den lalle glade peanutbonde Jimmy Carter ved valget i 76. I Fords korte præsident periode sket der alligevel væsentlige ting. De sidste amerikanske soldater forlod Vietnam, militært nåede Ford dog lige at stå bag en massakre ved at give Indonesiens præsident Suharto lov til at angribe Øst Timor i ”selvforsvar” hvilket kostede 100.000- 200.000 mennesker livet. Jeg vil dog vælge at huske Ford for Helsinki aftalen med Sovjetunionen, der retrospektivt betød at Brezhnev skrev under på at hans eget styre var illegitimt.
30. december Saddam Hussein (f. 28. april 1937)
Tidligere irakisk præsident. Døde som den eneste på listen for andres hånd, ved hængning tidligt i morges. I modsætning til mange af hans egne ofre, fik han en rettergang, og blev fri for tortur. Saddam formåede at være i krig i det meste af sit lederskab. Først mod Iran og derefter i to omgange med USA. Derudover var han fra start til slut i gang med en krig imod sin egen befolkning, totalt blottet for menneskelig anstændighed. Belært af Milosevic sagen, hvor man gabte over for meget, var sagen mod Saddam isoleret til en enkelt massakre. Det kunne have været interessant hvis man efterfølgende havde kørt sager om Saddams andre forbrydelser, så de også var blevet belyst nærmere. Set med danske øjne ville giftangrebene mod kurderne have været yderst interessant, når nu Danmark i en periode havde installeret en af udøverne, af Saddams forbrydelser mod kurderne, i asyl i Sorø.
posted by Rasmus Ole Hansen at 12/30/2006 02:45:00 PM
5 Comments:
Jeg ser ingen grund til at kalde Henning Fonsmark for "konservativ" - i hvert fald ikke i politisk forstand. Han var en stor tilhænger af personlig frihed og begrænset statsmagt, altså en klassisk liberal. Det fremgår klart af hans bog "Den suveræne dansker" fra 1991. Læs også Henrik Gade Jensen kronik om ham i Berlingske Tidende i dag (som af en eller anden grund ikke er lagt online endnu).
Nu mente jeg ikke konservativ i den forstand at det er en person fra Konservative Folkeparti.
Jeg er dog ved nærmere eftersyn, helt enig i din indsigelse.
Min Milosevic-nekrolog var altså bedre.
Ja, det er muligt, men du kan jo lægge den op på din egen blog http://amilabosnae.blogspot.com/
Efter Muhammedtegningesagen turde jeg ikke trykke det her på sitet : p
Jeg vil ikke forurene min blog med noget sådant. :p
Send en kommentar
<< Home