Pennevenner

Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad har ifølge TV2 skrevet til Paven. Tidligere på året skrev han til George W. Bush. Her på Kritisk Presse kan vi også godt lide at have pennevenner, men noterer med tungt hjerte, at Irans ambassadør endnu ikke har svaret.

Nu er det sandsynligvis også kun Irans præsident, der er den eneste iraner, som ikke er præst, der har mandat til at deltage i en åben brevveksling om diverse emner, hvorfor mit brev til Irans ambassadør i Danmark selvfølgelig ikke er eller kan blive besvaret.

Det er dog værd at notere sig, at præsidentens talsmand siger, at der i brevet til Paven blandt andet står:

"De uretfærdige tilstande, der findes i øjeblikket, kræver samarbejde mellem religioner for at bekæmpe dem".

Det kunne være værd at overveje at skrive et brev til præsidenten, at de uretfærdige tilstande i blandt andet Iran skyldes manglende frihed. Hvilket jeg sådan set også var inde på i brevet til den kære ambassadør Ahmad Daniyali i sin tid:

”Hvis alle iranere blev betragtet som lige fra fødselen og med lige muligheder. Hvis staten i Iran sørgede for at alle iranere har ret til ejendomsret, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, så ville ingen iranere se sig nødsaget til at flygte, så ville ingen iranere anse selvmord for en bedre skæbne end at blive sendt til Iran, så ville ingen iranere sultestrejke foran andre landes parlamenter, nej så ville Iran være den sikre hjemstavn, som iranere kan vende hjem til når de har været på opdagelse ude i verden.”

Så vidt jeg har fulgt med gennem dagspressen, så har George W. Bush aldrig svaret på Mahmoud Ahmadinejads brev. Jeg har aldrig fået svar fra den iranske ambassade. Jeg håber da for præsidenten at Paven svarer, for selvom man ikke nødvendigvis behøver at blive enige ved dialog, så er dialog dog nødvendigt for at opnå forståelse og respekt af og fra anderledes tænkende.