Gang i Galehuset!

Meget dårligt kan siges om dansk politik. Og meget dårligt SKAL siges om dansk politik. Men kedeligt - det er det bestemt ikke.

Første akt startede med Morten Messerschmidt (tidl. DF), som måske/måske ikke heilede og sang nazisange i Grøften i Tivoli. Egentlig lidt synd for Morten; han virker som én af de mere fornuftige DF'ere - specielt hvis historien ikke er sand.

Nogle få dage senere sprang den største bombe. Naser Khader meldte sig sammen med Anders Samuelsen ud af "De Radicoole" og dannede et nyt parti, Ny Alliance. Med sig fik de Gitte Seeberg fra Konservative. Rent politisk har vi endnu ikke hørt meget til NA, men deres udspil på skatteområdet (max. 40 pct.) er klart det bedste, som er blevet fremlagt de sidste mange år.

Her på Kritisk Presse følger vi NA med spænding. Hvad indeholder partiet reelt? Er det et socialliberalt parti, som ikke kun lægger vægt på den del af navnet, der indeholder "social"? Eller er det bare endnu et midterparti på linie med de omtrent 10 mio. andre partier, som findes på den leverpostegssocialdemokratiske politiske midte i dansk politik. Anders Samuelsens udtalelser om "ultraliberalister" kunne desværre tyde på det sidste.

Få dage senere udgav "the queen of blowjobs", Louise Frevert (det skulle man i hvert fald tro jf. de billeder, som blev hængt op i det meste af KBH under kommunalvalgkampen), en bog, hvor kun kaldte Pia Kjærsgaard for en sur mokke. LF blev naturligvis smidt ud, og således kunne cirkusset fortsætte.

Endelig forlod Leif Mikkelsen - en af de få liberale kræfter i Folketinget - Venstre for at melde sig ind i NA. Forhåbentlig kan det få diskussionen om den manglende debat om alt, der minder om frihed og liberalisme, til at blusse op igen. Vi tror det dog ikke. Men vi har vel lov til at håbe?