Til bogudgivelse helt ude på Amager

Fra morgenstund til frokost.

7.15 vækkeuret ringer. A-menneske bliver jeg aldrig. Bare liiiige 5 minutter mere. Når alligevel at blive klar inden Liberalisternes Ungdoms formand i Kbh kommer forbi. Ja, han tror stadig på projektet trods Ny Alliance. Folk med drømme er inspirerende.

Tager af sted med bus mod Hovedbanen. Hvorfor skal folk, der skal købe billet, altid masse sig foran ved busstopstedet. Argh.

Man kan nå at blive enige om mange ting på sådan en bustur. Bedst til prisen er da dummeste udtryk overhovedet.

Af gratisaviser er Nyhedsavisen dog bedst til prisen.

På Hovedbanen skiftes der til buslinie 40. Afsted til naboøen. Henrik Gade Jensen sidder foran os. Jacob Bræstrup står oppe hos buschaufføren.

Nu står Henrik Gade af. Bræstrup står stadig oppe ved chaufføren. Vi bliver siddende. Hellere køre for langt end for kort.

Vel ankommet før kl. 9. Vi er der før Henrik Gade Jensen. Check in.

Kaffe og croissanter. Hej Lars, dav Rune, tillykke Ole, dav med dig, hej, hej og hej.

Lau er ikke kommet. Jeg er vores eneste mand på stedet.

Vi går ind i salen og finder en plads. Kigger i den hvide papirspose med hank af snor og med Saxo Banks logo på siden, der er på stolen. Indholdet er 2 A4 sider. En med programmet for lanceringen og en med deltagerlisten. Saxo Banks årsrapport. En fin spiral notesbog. En kuglepen. Samt selvfølgelig bogen vi er her for. Taberfabrikken. Forord, historie, konsekvenserne og afslutning. I alt 167 sider. Det er hurtig læst. Sidst jeg fik en bog af Saxo Bank tog det en evighed. Ayn Rand, Atlas Shrugged.

9.30. Folk er ved at være på plads. Samuel Rachlin er ordstyrer og står tålmodigt oppe foran. Paneldeltagrene har sat sig. Fra venstre mod højre er det Ole Birk Olesen, Claus Hjort Frederiksen, Kim Fournais, Lars Seier Christensen, Mads Lundby Hansen og Villy Søvndal. Villy Søvndal er godt nok ikke kommet endnu, så vi må nøjes med navneskiltet.

Ditlev Tamm kommer og sætter sig på samme række. Ja, vi har vores hvide papirposer med Saxo Bank logo og hanke af snor, så tag du bare dem der. Lau kommer. Sætter sig ved siden af os. Ditlev har taget papirposen på stolen. Vi snupper en til Lau fra rækken foran. Der kommer ingen og sætter sig der. Heldigvis.

Så er vi klar. Samuel Rachlin byder velkommen. Det er tradition på stedet at starte med en sang. Der synges ”Det er i dag et solskinsvejr” til klaver.

Samuel Rachlin giver hver paneldeltager tid til et oplæg. 10 minutter til Ole Birk Olesen og Claus Hjort Frederiksen. 5 minutter til resten. Villy Søvndal er stadig ikke kommet, men skulle komme, fortæller Samuel os.

Ole starter. Præsentation af bogen og tak til hjælperne. Hint: læs forordet. Velfærdsstatens ekspansion på 45 år. Taberfabrikken.

Claus Hjort kommer på. Velfærdsstaten er en vinderfabrik siger han. Ingen synes enige. Det er jo også Cepos-segmentet der er til stede i dag.

Lars Seier Christensen om nødvendigheden af at blande sig i samfundsdebatten. Også for erhvervsledere.

Kim Fournais. Måske var det ham der sagde det med samfundsdebatten.

Mads Lundby om samfundsøkonomien. Suppleret af sit uundværlige powerpoint. Forventet årlig vækst de næste 5 år. 1,5%. Danmark klart i bunden af alle OECD landene.

Villy Søvndal er stadig ikke kommet.

Jeg bladrer i bogen. Godt med grafer. Det er ofte interessant. Desværre er der ikke brugt samme indeks år ved alle sammen.

Så er der paneldebat. Da flere har langet ud efter Regeringen og Claus Hjort i deres oplæg, får han lov at starte. Ak ja, stakkels mand har været med til at tabe mange valgkampe i årenes løb. Derfor var det nødvendigt at blive mere pragmatiske efter valget i 98, hvor man manglede et mandat for at Uffe var blevet statsminister.

Oles tur. Han nævner at han ikke er vant til at holde taler da han jo er journalist og plejer at stille spørgsmålene. Han vil bruge sin taletid på at interviewe Claus Hjort. Stor moro i salen. Ole siger at da det er hans taletid, forbeholder han sig retten til at afbryde Claus Hjort når han vil. Samuel Rachlin bryder ind: ”Du er her ikke som journalist, men som forfatter, Ole. Et spørgsmål må du stille Claus og så er det videre”.

De andre taler også, det går lidt frem og tilbage. Villy er stadig ikke kommet, men han skulle være klar til at tage fra Christiansborg, fortæller Samuel.

Bladrer i bogen. Jesper i bogen er sur på Nyrup regeringen. De halverede dagpengene. Ufaglært job er kedeligt, dagpenge er trods alt bedre, synes han. A-kasserne løber rundt på grund af statstilskud for han at vide. ”Det er rigtig nok, men man tænker sgu ikke så meget over det, når man sidder i det. Jeg er heller ikke for fin til at udnytte systemet - når jeg nu engang er i situationen, så malker jeg det sgu. Jeg prøver da at få så høj en ydelse som muligt. Det gør man jo.”

Villy er stadig ikke kommet.

Claus Hjort fortsætter med sit vælgertække paradigme. Han skal til møde senere med sin svenske kollega. ”Ja dem kan I lide, hva? Men se hvor dårlige meningsmålinger de har i øjeblikket”. Claus får en seddel af sin sekretær. Mon der stod at Leif var skredet?
Han undskylder Regeringens handlingslammelse på borgerlig-liberale tiltag med, at man ikke på 6 år kan ændre hvad Socialdemokraterne har bygget op på 50. Ole påpeger at det kun tog 15 år. Fra 1960 til 1975 fordobledes den offentlige sektors andel af BNP.

Claus skal af sted. De resterende i panelet går over til spørgsmål fra salen. Villy meddeler via Samuel Rachlin, at han ikke kan nå at komme. Afstemning på Borgen om kunstigbefrugtning af lesbiske. Villy har nok stemt ja. Sagen handler trods alt om, at det skal være skattefinansieret for lesbiske at blive insemineret.

11.30 arrangementet slutter. Komplimenterer David Gress på vej ud, for at have været "modig" nok i dag til at tage slips på. Tager på arbejde.