Syge mennesker og fordomsfulde tumper

Jeg har lagt mærke til, at anmeldelserne af Sicko ikke så meget handler om selve filmens kvalitet, men mere om man er enig i filmens budskab eller ej. Har anmelderen samme fordomme som Michael Moore, så elsker personen filmen. Hvis man læser en anmelder med et lidt mere nuanceret billedet af virkeligheden, så ses filmen ikke med samme begejstring.

I Berlingske Tidende giver Ebbe Iversen filmen tre ud af seks stjerner, fordi han ikke kan lide at blive behandlet som en tungt tænkende tumpe.

Når man så opdager at både Nyhedsavisen og Politiken har givet den fem ud af seks stjerner, så undrer mig sig over, om de godt kan lide at blive behandlet som tumper?

Når man læser deres anmeldelser, så finder man ud af, at de ikke har noget mod at blive belært som tumper, hvis bare de godt kan lide budskabet. Blandt andet skriver Politikens Dorte Hygum.

” Ifølge Michael Moore er det skattebetalte, europæiske sygehusvæsen lykken i modsætning til det privatiserede amerikanske. Men det bærer man over med som filmtilskuer, fordi Michael Moore har en god sag.”

Hun er fuldstændig ligeglad med, om det er sandt eller falsk, fordi hun kan godt lide budskabet. Så det er altså ikke en anmeldelse af filmens kvalitet, men om man kan lide budskabet eller ej?

Noe Habermann skriver:

"Forhåbentlig får den genoptaget en tiltrængt debat i Guds eget land.".

Han ønsker åbenbart ikke en debat i Danmark. Nåh nej, vores sundhedssystem er fantastisk. Der skal bare puttes flere penge i hullet, for i DK handler det ikke om Big Business. Kunne være Hr. Habermann skulle se en folketingsdebat, så vil han opdage, at der kun bliver snakket om penge. For selvom politikere ikke siger det højt, så ved de godt, at intet er gratis. Lad os dog endelig tage en debat om det.

Det mest interessante indlæg omkring sicko er en klumme af Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Han siger det nok mest præcist.

Vil man have bekræftet sine fordomme, er Michael Moores film »Sicko«, der har dansk biografpremiere i dag, glimrende, men vil man have en dybere forståelse af det amerikanske sundhedsvæsen og de udenlandske sundhedsvæsener, som Moore trækker frem som forbilleder, går man forgæves. Det er ærgerligt, for der er mange svagheder og styrker ved det amerikanske system.

Jeg skal se filmen den 12 oktober, og der vil jeg komme med min anmeldelse. Forhåbelig er den mindre farvet end de selvproklameret objektive journalister i Danmark.