2008/09/04

24 mandater fra et liberalt Danmark

Mandatfordelingen siden 2001 har betydet, at der kun har været muligt med en borgerlig statsminister, så længe der bliver danset efter DFernes pibe. DF har vist sig at være de kortsigtedes overførselsindkomstafhængiges parti. Der er ingen udsigter til at DF skulle skrotte denne populistiske strategi. Uden nævnværdig opposition til regeringsmagten er der kun den mulighed tilbage at et mere liberalt
Danmark opstår ved, at der efter næste folketingsvalg er muligt at tælle til 90 liberale i folketingssalen.

Sidst så det lovende ud med Ny Alliance i meningsmålingerne i starten af valgkampen. Men forsamlingen af landsbytosser, krav om dronningerunde og manglende matematik færdigheder gjorde det hurtigt til en illusion, at der skulle kunne opnås 90 mandater af borgerlige i folketinget.

Iøjeblikket er situationen den, at VK regeringen har 63 mandater fordelt med 46 til Venstre og 17 til Konservative. VK regeringen mangler dermed 27 mandater for at kunne føre borgerlig politik.

De Radikale kan levere 10 mandater. Liberal Alliance kan levere 3 mandater. Det giver 13 mandater i alt, hvilket betyder at der skal vindes 14 ekstra mandater for at der kan føres borgerlig politik efter næste folketingsvalg.

Problemet er dog at man efter et valg ikke kan regne med, at de Radikale vil pege på en borgerlig regering. Så det er Liberal Alliance, der skal nå at lære af sidste valgkamps fadæser og komme ud af starthullerne for at der kan blive talt til 90 borgerlige mandater efter næste valg.

En VK regering med Liberal Alliance som støtteparti kræver at de tilsammen får 24 ekstra mandater. Venstre og Konservative opnår næppe mandat fremgang efter 7-10 år i regering (alt efter næste FV dato). Liberal Alliances udfordring bliver at øge de 3 mandater til 27, og her hjælper det ikke blot at gå på strandhungst hos utilfredse Venstre og Konservative vælgere.

En kæmpe udfordring ligger forude for Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Stemningen skal vendes. Det kan gøres ved at Liberal Alliance fortsætter den hyppige liberal retorik og at regeringen begrænser lovgivningen af adfærdsregulernde regler og andet socialdemokratisk inspireret politik frem til næste valg.