Nyhed: Kristelig Fagforening er kristen

DR rapporterer: Kristelig Fagforenings vedtægter siger at hovedbestyrelsens medlemmer skal være kristne.

Kristelig Fagforening er kommet i politisk modvind få uger efter sejren ved Menneskerettighedsdomstolen, som afskaffede 100 års fagforeningstvang i Danmark og kendte eksklusivaftaler ulovlige.

Naser Khader (R) "undrer sig" over det og Bjarne Laustsen (S) mener at det er hyklerisk.

Hvordan kan man undre sig over at en kristen forening kræver en kristen bestyrelse? Mon også de undrer sig over at præster i folkekirken skal være kristne?

I Danmark skulle der gerne være forsamlingsfrihed. At man har frihed til at samles i foreninger betyder også at man har frihed til at vælge hvem man vi samles med. Ellers ville forsamlingsfriheden være ligegyldig.

Danmark eftergiver gæld til afrikanske lande

Danmarks Radio: Danmark vil eftergive gæld til Afrikas fattigste lande for 3,5 milliarder kroner.

Det er da interessant at regeringen hele tiden taler om, at skattelettelser først kan komme på tale når hele udlandsgælden er betalt. Samtidig vælger man så at gå med på Bono vognen og eftergive gæld i Afrika.

Nå, men så kan det da være, at nogle afrikanske skatteborgere kan få en skattelettelse, man er jo et skarn hvis man ikke kan glæde sig på andres vegne. Nu tror jeg dog næppe det er tilfældet, eftersom eftergivelsen af gælden er noget med en eksportkreditpulje der får pengene, hvilket IBIS og Dansk Røde Kors allerede har udtalt sig negativt om.

”Pengene ryger tilbage i den danske statskasse, så man kan altså ikke påstå, at der er tale om en nettotilførsel af penge til verdens fattigste lande”, siger kampagnekoordinator i IBIS, Morten Emil Hansen. Og? Fristes man til at spørge. Troede at formålet med at betale skat var at løse vigtige public service opgaver for det danske samfund eller hvad undskyldningen nu ellers plejer at være.

Nu er det ikke kun professionelle velgører der melder sig på banen, også universitetsfolk melder sig på banen. Ekstern lektor på Center for Afrika studier på Københavns Universitet, mener således at det er et problem at man ikke kan sikrer at pengene bliver brugt fornuftigt i de afrikanske lande. Uanset hvad så bliver pengene næppe brugt fornuftigt. Et af de pågældende lande der har fået eftergivet noget gæld er således Sudan. Det bliver da spændene at se hvor fornuftigt regeringen i Sudan kan bruge pengene på, så vidt jeg ved, er der vist stadig nogle sorte tilbage i Darfur som de kan skyde eller fordrive. Når bare det sker på en effektiv måde plejer de forskellige statslige instanser jo at være tilfredse, for så er det jo sket i tråd med de forvaltningsmæssige principper. Hvis det så samtidig kan gøres både sparsommeligt og produktivt, så kan man endda få ros fra statsrevisorerne.

Det allerbedste ved at eftergive gæld til lande i Afrika er dog, at så kan despoterne få mulighed for at låne penge endnu engang til den evige kamp mod borgere, som ikke kan finde sig ordentligt tilrette med undertrykkelsen.

DR holder sammen på samfundet?

Politiken: DI ønsker at DR skal outsource mere af deres produktion og holde sig fra at producere underholdningsprogrammer.

Statsradiofoniens nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen ønsker dog ikke at sende flere af licenskronerne ud af huset:

»DR skal fortsat spille en rolle som det kit, vi har brug for til at holde sammen på samfundet. Hvis politikerne vælger at balsamere DR, træffer de en meget afgørende beslutning om fællesskabet og sammenhængskraften i Danmark«, sagde Lisbeth Knudsen.

Hvem er "vi" og ville samfundet virkelig falde fra hinanden uden Danmarks (Demokratiske) Radio? Hvordan mon samfundet hang sammen før radio og tv?

Kim Jong Il er dog sikkert enig i at en statsstyret TV kanal er nødvendig for at holde sammen på samfundet. Derfor sørger den Nordkoreanske TV kanal for både nyheder og underholdning. Helt uafhængigt af økonomiske interesser.

Artiklen lufter til sidst et synspunkt om at public service kan håndteres af andre end DR:

Men er det naturgivent, at Danmarks Radio er bedst til at levere public service?

Nej, mener medierådgiver Thomas Madsen-Mygdal. Han foreslår, at politikerne giver public service-midlerne til dem med de bedste idéer.

Her er et andet forslag: afskaf statsstyret "public-service" og lad borgerne selv give deres penge til de medier som hver enkelt mener har de bedste idéer.

Retorik: en case study

Retorik er en ofte undervurderet disciplin. Det mærkes oftest ikke hos læseren hvordan selv nærmest ubetydelige formuleringer, alligevel får indflydelse på læserens opfattelse af det skrevne.

Et eksempel er denne formulering i Berlingske Tidende:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det barske udspil.”

Bemærk valget af tillægsordet barsk: ”Venstre afviser ikke det barske udspil.”

Dette giver læseren en fornemmelse af, at der må være tale om et udspil som har en særdeles negativ indflydelse. Dette indtryk får man på trods af, at der ikke står noget i artiklen fra udspillet, som kan underbygge denne fornemmelse.

Tværtimod citeres Pia Christmas Møller i artiklen for at sige: ” Raske og rørige skal i fremtiden ikke forvente, at der bliver en skattefinansieret tilbagetrækningsordning”.

Det kan ingen vel være uenige i. Raske og rørige forventes at forsørge sig selv er vel snus fornuftigt.

Hvordan mon læseren ville opfatte denne formulering:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det snus fornuftige udspil.”

Her er der pludselig tale om et udspil, der af læseren på forhånd opfattes som særdeles positivt.

Man kan jo selv lege videre med valg af tillægsord.

F.eks ville Kurt Thyboe nok formulere sig således:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det rafi seje udspil.”

Eller Jelved:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke det kreative udspil.”

Det ville nu være at foretrække hvis der blot stod:

” De Konservative presser på for en fuld udfasning af efterlønnen, og Venstre afviser ikke udspillet.”

Politiken: Film påvirker unge til at ryge

Artiklen er et glimrende eksempel på at man ikke behøver at trykke alt der kommer fra Ritzau, især ikke hvis man ikke har tænkt sig at forholde sig til telegrammet.

Der er nemlig to interessante problemstillinger som Politiken ikke forholder sig til. For det første er det ikke noget nyt at der konkluderes i undersøgelser at børn påvirkes af film. Tænk blot på hvor ofte at det er blevet fremført at voldelige unge er blevet påvirket af voldsfilm, uden at der selvfølgelig følger nogen forklaring på hvorfor millioner og atter millioner seere af voldsfilm ikke tager skade af at se Bruce Willis i aktion.

For det andet forholder Politiken sig ikke til Vibeke Manniches udtalelser.

”Som minimum opfordrer Manniche til, at det angives med et mærke på en film, om der bliver røget. Så kan forældre og forbrugere vælge de røgfyldte film fra, anfører hun.”

Nu findes der mærkning af film i forvejen. Der mærkes for den anbefalede alder man mener man skal have for at man egner sig som publikum. Denne ordning kunne man da snildt udvidede til at omfatte rygende personer. Det ville dog nok udvande ideen med aldersgrænsen betragteligt, det er nok også derfor Vibeke Manniche foreslår rygemærkning. Nu er der blot også mange andre sundhedsskadelige ting man kan mærke for. Hvad med film hvor der spises fastfood eller drikkes alkohol osv. Ja film hvor de er længe oppe om natten skulle så i givet fald mærkes, da manglende søvn påvirker hjernen med dårlig koncentration til følge.

I stedet for Indland burde denne slags artikler holde sig hvor de hører hjemme, under læserbreve.