Cepos tog grueligt fejl om topskatten

Gang på gang har Cepos fremturet med hvordan en fjernelse af topskatten, delvis ville finansiere sig selv. Dette er imidlertid langt fra korrekt.

Det er Rockwool fonden, der er på banen med en analyse af topskattens kvaliteter, eller mangel på samme, der endegyldigt hamrer Cepos påstande i jorden om delvis selvfinansiering.

En fjernelse af topskatten vil nemlig ikke være delvis finansieret, langt fra, men være mere end selvfinansieret. For hver 100 kr. i topskattelettelse, vil det offentlige få 120 kr. mere ind i skat.

Man skal dog ikke glemme alle de positive effekter af topskatten. At vi med topskat sikrer at Danmark taber velfærd. At vi med topskat sikrer at det offentlige får mindre ind i skat. At vi med topskat sikrer at veluddannede foretrækker at holde mere fri, trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet og i det hele taget bruger mindre tid på at efteruddanne sig og holde de faglige kvalifikationer på et højt niveau.

Det bliver herefter spændende at se forklaringen fra politisk side, hvorfor der ikke er råderum til at droppe 15 milliarder fra topskatten mod at få 18 milliarder ind.

Tvang – Socialdemokraterne bliver ved deres læst.

Den der følger jævnlig med i politik og den generelle samfundsdebat, har næppe undgået at bemærke regeringens til tider desperate kamp for at komme til at være mere socialdemokratiske end Socialdemokraterne selv, med god hjælp fra de småborgerlige socialdemokrater i Dansk Folkeparti.

Dog kan ingen (og forhåbentlig vil ingen) overgå Socialdemokraternes opfindsomhed, når det kommer til at opfinde tvangsforanstaltninger til at løse såvel reelle som indbildte problemer.

”Hver tiende barn mistrives, og det kan hjælpe at sende barnet i vuggestue, dagpleje eller børnehave”, rapporterer DR.

Det fremgår desværre ikke hvor de tal kommer fra eller hvordan man er kommet frem til det, men sådan er det jo oftest, når der køres nye problemer i stilling til politisk løsning. At være politiker er jo i høj grad, at finde på problemer man kan løse for at retfærdiggøre sine privilegier. Socialdemokraterne mener, ikke overraskende, at dette problem kan løses ved at tvinge børnene i børnehave og vuggestue.

Ideen er at børnene så kan omgås pædagoger og velfungerende børn.

Folketingets ubetingede 1. maj taler nr. 1 udtaler:

”Vi reagerer for sent. For mange familier går for meget i hundene, men hvis vi går tidligt i gang, har vi mulighed for at tage fat om problemet”, siger Mette Frederiksen (S).

Hun får støtte af dr. Jur. og professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, der dog med forbehold udtaler:

”Det store problem er altid, at forældrene ikke vil have det. Og man kan jo ikke forestille sig, at politiet kommer og henter dem og kører dem i børnehave”.

Jeg tror nu sagtens, at Mette Frederiksen kan forstille sig, at politiet kommer og henter børnene, det handler jo trods alt blot om at vedtage et lovforslag i Folketinget. På Tinget er traditionen, at bagateller som borgerrettigheder ikke er nogen hindring, eller noget man søger at overholde i lovgivningsarbejdet.

Efter at have set BUPL folde sig ud i løbet af efteråret, har jeg dog svært ved at forstille mig, hvordan tvungen omgang med pædagoger skulle hjælpe nogen. Men sådan er der jo nu engang så meget.

Interessant dom – staten beskytter monopol

Det engelske firma Ladbrokes har tabt sagen i Østre Landsret, om hvor vidt Danske Spils monopol er ulovligt.

Dommen kan undrer, da man i tide og utide skal hører om, at monopoler er skadelige.

Når det drejer sig om virksomheder, der under fri konkurrence har stor succes, begynder politikerne at ligge hindringer i vejen og i værste fald splitte selskabet op. Dette på trods af at monopoler under fri konkurrence skyldes dygtighed.

Nu er det blot sådan, at der som oftest ikke findes monopoler under fri konkurrence. Derfor har politikerne opfundet begrebet monopollignende tilstande. Dette begreb dækker over, at kan politikerne ikke lide en stor aktør på markedet, såsom Microsoft eller Arla, så kan politikerne gribe ind over for aktøren.

Når det så kommer til et rendyrket monopol på markedet som Danske Spil. Et selskab hvis monopol ene og alene består i kraft af politikernes lovgivning. Her forhindrer man ved lov fri konkurrence, men alligevel er det lovligt.

Lighed for loven er et væsentligt begreb, i et samfund der vil holde borgerrettighederne i hævd.

Konklusionen er, at i Danmark er lovbeskyttet monopol i orden, monopol opnået gennem fri konkurrence og lighed for loven er ulovligt.

Som dokumentation er der link til selskaber, der vil forsøge at drive virksomhed i Danmark under fri konkurrence:

Ladbrokes
Scandic
Betfair
Betandwin

Fogh overrasket over alderdom

Fogh udtaler, iflg. DR:

” I de kommende år kommer der så mange flere ældre, at det er urealistisk at skære de offentlige udgifter ned”.

Når man samtidig tænker på, at f.eks. folk på kontanthjælp, ikke kan få støtte til udgifter, de burde have forudset, så er det bemærkelsesværdigt, at folk ikke selv kan spare op til alderdommen. Det er jo ikke sådan, at det kommer som en overraskelse for folk, at de bliver ældre, men det gør det åbenbart for statsministeren.

Fogh siger videre:

” Hvis jeg i 1995 havde vidst det samme, som jeg ved i dag, om vore udfordringer, ville jeg have formuleret det anderledes”.

Her hentyder Fogh til at der i Venstres princip program fra 1995 står, at Venstre vil arbejde for at sænke skattetrykket, og at det skal ske ved lavere offentlige udgifter og øget vækst i det private.

Hvis Venstres vælgere i 1998 havde vidst det samme som de ved i dag om vore udfordringer, ville Venstres vælgere sandsynligvis på blødende knæ have tigget og bedt Uffe Ellemann om at forsøge sig med et folketingsvalg mere.

Arbejdsmarkedsbidrag; hvor lang tid er midlertidigt?

Spørgsmålet i denne overskrift er afledt af at have læst Jyllands-Posten.

Det er den lidt omvendte verden, når socialdemokrater og Enhedslisten taler om at staten snyder lønmodtagerne og selvstændige erhvervsdrivende for skattelettelser.

Da jeg bekendt er i min positive periode, så må jeg tilstå, at Thor Pedersen gør et godt job i sit forsvar af Nyrup regeringens midlertidige indførsel af arbejdsmarkedsbidrag fra 1993. Arbejdsmarkedsbidraget, som bekendt er en skat på 8 %, før man taler om A-indkomst. Hos Skat er det selvfølgelig ikke en skat, fordi man kalder det noget andet. Sådan er der nu engang så meget, og nogen hopper da givetvis også på de forskellige julelege, med at kalde ting noget andet for at få det til at tage sig anderledes ud. Dog kunne det være rart at vide, her 13 år efter indførslen af den midlertidige 8 % skattestigning, hvornår midlertidigt ophører og permanent starter.

Finansloven for 2007: Tilbagegang på alle områder (næsten)

Finanslovsaftaler er den tilbagevendende disciplin, hvor folketingspolitikerne bliver enige om, hvordan dine penge skal bruges, for det kan du jo ikke selv finde ud af.

Da den siddende regering for længst har tabt dagsordnen er finansloven samtidig det sted hvor regeringen kan vise at man magter at bruge endnu flere penge på velfærdsstaten. At folk selv bedst ved hvad der er velfærd i deres liv, er vel nærmest en kættersk tanke i velfærdsstatsreligionen.

Overordnet set handler finansloven blot om at rykke lidt rundt på tallene, ja skattelettelser er der jo ikke ”råderum” til for det er jo vigtigt at bruge 700 milliarder om året i den offentlige sektor, og ikke en krone af disse, har borgerne intelligens nok til, selv at priotere over.

Ligesom kunstnere har forskellige perioder, som f.eks. Picasso og hans blå periode, vil jeg anlægge et syn på finansloven, ud fra det man kan kalde skribentens positive periode.

Hvad positivt kan man som den suveræne dansker glæde sig over i finansloven?

Tænke, tænke

Vær positiv, vær positiv.

Aha der var den: Sodavandsafgiften sættes ned med 30 øre pr. liter.

For hver liter sodavand jeg derefter drikker, kan jeg selv bestemme over 30 øre mere end hidtil. Jeg skal godt nok drikke mange liter sodavand, før jeg spare bare noget i nærheden af det antal milliarder, som regeringen praler af at have brugt ekstra på den offentlige sektor siden 2001.

Mange bække små gør som bekendt en stor å, så jeg er positiv over for denne storsindede nåde der kommer alle sodavandsdrikkerer til gode.

Nogen skal selvfølgelig rakke ned på denne ene glædelige begivenhed. Over en bred politisk kam er der enighed om, hvor farligt det er, at en liter sodavand bliver beskattet med 30 øre mindre. DR gengiver nogle citater, og de taler jo for sig selv:

”Man skal være skruet mærkeligt sammen i hovedet, når man sætter afgiften ned på sodavand samtidig med, at man skærer i kommunernes økonomi. Det er en grotesk måde at prioritere velfærden på - og hån mod børnefamilierne”, siger Ole Sohn (SF)

Tænk lige på den næste gang du køber sodavand. Du håner børnefamilier lige op i ansigtet.

”Sodavand med sukker til overvægtige børn er lige så sundhedsskadeligt som rygning”, siger Jørgen Winther (V).

For ikke at tale om den særdeles skadelige passive sodavandsdrikning.

”Jeg har set børn på helt ned til ti år med gammelmandssukkersyge”, siger Lone Møller (S).

Hvad børn, med tilsyneladende for mange lommepenge hjemmefra, har med noget som helst at gøre, blæser i vinden. Regner man lommepengene til børnene ud i literprisen for sodavand, ja så stiller afgiftslettelsen da ellers forældrene i børnefamilierne i en gunstig situation ved kommende lommepenge forhandlinger.

Ole, Jørgen og Lone skulle vist også lære at tænke positivt. For det er da positivt at man tilsyneladende kan bruge børnenes sundhedstilstand som benchmarking på hvordan det går med velfærdsstaten: Stor, oppustet, uden bid og med masser af kroniske skavanker.