2006/12/30

10 personer der gik bort i året der gik

Mange steder er der tradition for at lave lister over begivenheder og andet, når året når sin afslutning. Her på Kritisk Presse føler vi os på ingen måde for gode til lister, selvom det godt nok virker lige lovligt pubertært at lave denne slags lister.

Denne listes formål er at fremhæve 10 af de største personer der er gået bort i 2006, uanset deres negative eller positive bedrifter i samfundsmæssig betydning der hvor de har haft deres gang og indflydelse.


11. marts Slobodan Milošević (f. 20. august 1941)

Serbiens tidligere præsident. Endte sine i dage i en fængselscelle inden retssagen mod ham var færdig. Kendt især for sin deltagelse i krigen i Bosnien og for sine aktioner mod Kosovo albanerne. Desværre forsøgte krigsforbryderdomstolen at inkludere revl og krat i retssagen mod Milošević, og krigsforbryderen nåede derfor, desværre, at dø inden der kunne blive afsagt dom.

29. april John Kenneth Galbraith (f. 15. oktober 1908)

En af det 20. århundredes største økonomer. Desværre led han som mange andre økonomer før ham, samtidig med ham og nu efter ham, af den tilsyneladende for økonomer så hyppigt forekommende erhvervsskade at tro at man kan skabe noget gennem politisk regulering af økonomien. Selvom han var en af fortalerne for ideen om at goder kan være underproduceret eller overproduceret. Det er pudsigt nok altid offentlige goder, som politikere udbyder og i høj grad selv bestemmer definitionen af, der er underproduceret. Overproduktionen som jo må være den naturlige modsætning findes naturligvis blandt private goder, dvs. de goder borgerne selv kan bestemme og de vil have. Ideen er derfor at politikere med støtte fra økonomer som Galbraith skal regulere økonomien så offentlige goder ikke bliver underproduceret. Der findes godt nok en teknisk definition på offentlige goder, som ikke særlig mange goder falder ind under. Herfra skal dog lyde tak for indsatsen alligevel.

31. oktober Pieter Willem Botha ( f. 12. januar 1916)

Tidligere Sydafrikansk premiere minister og præsident. Selvom der under Bothas ledelse blev gjort visse lempelser i forhold til de racediskriminerende love over for sorte og farvede, vil Botha stadig blive husket for at være en i rækken af Sydafrikanske apartheid ledere under hvis lederskab der blev begået systematisk menneskerettighedskrænkelser.

9. november Markus Wolf (f. 19 januar 1923)

Spionchef i det tidligere DDR i 33 år. Var en uhyre dygtig til sit job og bar dermed en stor andel i et regime kunne fastholde og ødelægge så mange skæbner indtil det uundgåelige sammenbrud i 1989. Wolfs dødsdag faldt symbolsk nok sammen med 17 årsdagen for murens fald.

16. november Milton Friedman (f. 31. juli 1912)

Endnu en af de største økonomer i det 20. århundrede. Var om nogen en af personerne der eftertrykkeligt manede Keynes teorier om ekspansiv finanspolitik i jorden. Hos Friedman stod det frie initiativ altid højt, hvilket dog gør det lidt paradoksalt at han også var manden bag kildeskatten.

Den lille fadæse med kildeskatten viser også en styrke ved Friedman, at han var en meget aktiv aktør i samfundsdebatten. Free to choose er en bog alle læsere af denne blog bør læse, og det kan også anbefales at finde tv serien af samme navn på google video. Æret være hans minde.

17. november Ferenc Puskas (f. 2. april 1927).

Ungarsk fodboldspiller. Medtaget på denne liste på grund af sin status som en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde og Ungarns bedste nogensinde. Ungarns fodboldlandshold med Puskas var et af de bedste i verden i starten af 50`erne. Hoppede af efter at Sovjetunionen havde slået hårdt ned på 56 revolutionen, og blev dermed et symbol på det ungarske folks utilfredshed med den sovjetiske indflydelse i Østeuropa.

10. december Augusto Pinochet (f. 25. november 1915)

Chiles tidligere præsident. Kom til magten ved et militærkup der havde til hensigt at genindføre demokratiet i Chile efter at despoten Allende på få år havde kørt landet i sænk i økonomisk og demokratisk forstand. Gennem Friedman inspirerede økonomiske reformer lykkedes det Pinochets militærjunta at få Chile til at have den stærkeste økonomi i Sydamerika. Demokratiets genindførsel gik det mindre godt med. I 17 år måtte Chiles befolkning leve under forhold hvor ens politiske overbevisning kunne betyde døden.

23. december Henning Fonsmark (f. 1. maj 1926)

Tidligere chefredaktør hos Berlingske Tidende og så meget andet. Personen som Anker Jørgensen kaldte for ”borgerlig hofideolog”, en bemærkning som må betegnes som et hæderstegn når den kommer fra den statsminister der sammen med Estrup har været den mest landskadelige politiske leder siden grundlovens vedtagelse i 1849. På trods af at Henning Fonsmark nok må kategoriseres som konservativ, skal hans intellektuelle indsats for et borgerligt Danmark ikke forklejnes. Herfra kan det i hvert fald varmt anbefales at læse Fonsmarks bog ” Historien om den danske utopi”.

26. december Gerald Ford (f. 14. juli 1913)

Tidligere amerikansk præsident. Nok mest kendt som den klodsede arbejdsomme politiker, der blev hentet ind som vice præsident af Nixon hvis administration langsomt var begyndt at falde fra hinanden på grund diverse sager der hobede sig op. Overtog præsident posten da Nixon måtte gå af, og tabte til den lalle glade peanutbonde Jimmy Carter ved valget i 76. I Fords korte præsident periode sket der alligevel væsentlige ting. De sidste amerikanske soldater forlod Vietnam, militært nåede Ford dog lige at stå bag en massakre ved at give Indonesiens præsident Suharto lov til at angribe Øst Timor i ”selvforsvar” hvilket kostede 100.000- 200.000 mennesker livet. Jeg vil dog vælge at huske Ford for Helsinki aftalen med Sovjetunionen, der retrospektivt betød at Brezhnev skrev under på at hans eget styre var illegitimt.

30. december Saddam Hussein (f. 28. april 1937)

Tidligere irakisk præsident. Døde som den eneste på listen for andres hånd, ved hængning tidligt i morges. I modsætning til mange af hans egne ofre, fik han en rettergang, og blev fri for tortur. Saddam formåede at være i krig i det meste af sit lederskab. Først mod Iran og derefter i to omgange med USA. Derudover var han fra start til slut i gang med en krig imod sin egen befolkning, totalt blottet for menneskelig anstændighed. Belært af Milosevic sagen, hvor man gabte over for meget, var sagen mod Saddam isoleret til en enkelt massakre. Det kunne have været interessant hvis man efterfølgende havde kørt sager om Saddams andre forbrydelser, så de også var blevet belyst nærmere. Set med danske øjne ville giftangrebene mod kurderne have været yderst interessant, når nu Danmark i en periode havde installeret en af udøverne, af Saddams forbrydelser mod kurderne, i asyl i Sorø.

2006/12/29

Pennevenner

Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad har ifølge TV2 skrevet til Paven. Tidligere på året skrev han til George W. Bush. Her på Kritisk Presse kan vi også godt lide at have pennevenner, men noterer med tungt hjerte, at Irans ambassadør endnu ikke har svaret.

Nu er det sandsynligvis også kun Irans præsident, der er den eneste iraner, som ikke er præst, der har mandat til at deltage i en åben brevveksling om diverse emner, hvorfor mit brev til Irans ambassadør i Danmark selvfølgelig ikke er eller kan blive besvaret.

Det er dog værd at notere sig, at præsidentens talsmand siger, at der i brevet til Paven blandt andet står:

"De uretfærdige tilstande, der findes i øjeblikket, kræver samarbejde mellem religioner for at bekæmpe dem".

Det kunne være værd at overveje at skrive et brev til præsidenten, at de uretfærdige tilstande i blandt andet Iran skyldes manglende frihed. Hvilket jeg sådan set også var inde på i brevet til den kære ambassadør Ahmad Daniyali i sin tid:

”Hvis alle iranere blev betragtet som lige fra fødselen og med lige muligheder. Hvis staten i Iran sørgede for at alle iranere har ret til ejendomsret, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, så ville ingen iranere se sig nødsaget til at flygte, så ville ingen iranere anse selvmord for en bedre skæbne end at blive sendt til Iran, så ville ingen iranere sultestrejke foran andre landes parlamenter, nej så ville Iran være den sikre hjemstavn, som iranere kan vende hjem til når de har været på opdagelse ude i verden.”

Så vidt jeg har fulgt med gennem dagspressen, så har George W. Bush aldrig svaret på Mahmoud Ahmadinejads brev. Jeg har aldrig fået svar fra den iranske ambassade. Jeg håber da for præsidenten at Paven svarer, for selvom man ikke nødvendigvis behøver at blive enige ved dialog, så er dialog dog nødvendigt for at opnå forståelse og respekt af og fra anderledes tænkende.

DRs perfide kommentarer

DR rapporterer at Ritt nu vil sende Ungdomshuset ud på Christiania. Ja, den dame får mange ideer.

Christianitterne melder sjovt nok ikke tilbage med begejstring over udsigten til at få utilpassede voldelige galninge som naboer.

Det der herfra vækker undren er dog følgende afslutning i DRs rapportage:

”Huset på Jagtvej ejes nu af frikirken Faderkirken, der har afvist alle tilbud om at afstå bygningen for beløb, der langt overstiger den pris, som menigheden i 2001 betalte, da den overtog ejerskabet fra et aktieselskab, der i 2000 købte bygningen af kommunen.”

To ting der gør at man undres over denne slut replik, er:

1. Det har ingen sammenhæng med resten af rapportagen, og man aner en perfid bagtanke. Perfid, fordi man aner en forargelse fra DRs side over at Faderhuset ikke har villet sælge

2. Hvorvidt de afviste tilbud er højere, end hvad Faderkirken købte Jagtvej 69 for, har intet med noget at gøre. Når tilbudene er blevet afvist, har de ikke været gode nok, det er forretningspraksis for begyndere. En handel mellem to parter kan kun finde sted, hvis begge er enige.

Det er pudsigt, at lige DR bringer en sådan perfid kommentar til sidst. Men det er dog ikke særlig overraskende, at det lige netop er DR, der udviser en så basal manglende forståelse for, hvordan en handel finder sted. DR licens er jo et glimrende eksempel på, at DR ikke selv mener at de udbyder et godt produkt, og derfor gennem lovgivningen må tvinge alle med bestemte brugsgenstande til at betale. Fra på mandag skal DR endda også have licens fra husstande med Internet og mobiltelefoner. Så næste gang du hører om tabere ved handel, så må det være DR licens betalere der hentydes til.

2006/12/21

Misforståelse af ordet "kunde" i DR

24timer trykte en intern email fra DR: (min fremhævelse i fed)

[...]og Barfoed havde ikke behøvet at tage til droniningen på en regnvåd torsdag…. Et stort tillykke til Kontant-redaktionen!

Husk at minde vores mediekunder om, hvorfor det er fedt at være licensbetaler - ved hjælp af behørig kreditering af Kontant i artikler, speaks, spib’er og kgn’er når det kan passes ind…

Mvh.
Anders Kappel
Redaktionschef

Ledelsens opfordrer til at propagandere for licenssystemet. Og det der kaldes "mediekunder" lader til at være et internt ord for "licensbetalere". Men en licensbetaler er ikke en kunde. Kunder er nogle der frivilligt køber noget. Der er selvfølgelig en del licensbetalere der frivilligt ville betale for DR selvom de ikke var tvunget. Men i og med at de er tvunget, uanset om de ville betale frivilligt eller ej, kan de heller ikke siges at være kunder.

Hvis alle borgerne i Danmark blev tvunget til at betale for en bestemt avis, ville alle borgerne så også være avisens kunder?

Ungdomshuset - Spilnyt (ikke fra statsmonopolet)

Udover at glæde sig over at ejendomsretten stadig bliver respekteret en lille smule af det offentlige, kan man samtidig hos Betsson spille på hvornår man tror Ungdomshuset bliver ryddet. Spilstop er 24/12 kl. 23.59, så mandelgaven kan jo passende være 100 kr. på et væddemål hos Betsson. Her fra skal det dog ikke lyde som en opfordring, da det jo ifølge lovgivningen er dybt ulvoligt at anvende denne form for underholdning. Så følg endelig IKKE linket til Betsson og tryk på "Forretning og Politik" i menuen til venstre. Som information til de civile ulydige er oddsene:

Ungdomshuset ryddes inden nytår, odds 17
Ungdomshuset ryddes i januar 2007, odds 3,35
Ungdomshuset ryddes i februar 2007, odds 2,75
Ungdomshuset ryddes i marts 2007, odds 3,35
Ungdomshuset er der stadig efter 1. april 2007, odds 5,60

Gad godt at vide hvad de autonome spiller på.

Hattip: Politiken

2006/12/12

Mere om skat på biler

Det ville være synd at sige at bloggen opdateres jævnligt i øjeblikket. For mit eget vedkommende skyldes det at speciale skrivningen om forvaltningsrevision, er ved at være færdiggjort ( ved ikke hvad Laus undskyldning er).

Med Laus kommentar vedr. særloven for ministerbiler grundet chauffør, vil jeg lige benytte lejligheden til at referere til en Højesteretsdom af 30. juni 2006.

Her har en skatteyder tabt en sag til SKAT vedr. firmabil, og således blevet skattepligtig af at stå til rådighed for sit arbejde døgnet rundt.

Sagen kort er, at en tilkaldevagt har haft en pickup til rådighed fra sit arbejde. Bilen har været på den ansattes bopæl hele året rundt, undtagen i ferie periode, under sygdom o. lign. I disse tilfælde har en kollega haft bilen.

Det pudsige er dog, at sagen ikke falder på hvorvidt den ansatte vitterligt har brugt bilen privat, men med skatteministeriets ord er det nemlig uden betydning, om bilen faktisk benyttes, hvis blot den er stillet til rådighed for privat kørsel.

Det lyder lidt som filmen Minority Report, hvor Tom Cruise render rundt og straffer folk, der har tænkt sig, måske, at ville begå noget kriminelt.

Det kan Kristian Jensen så morer sig over, når han køre rundt i sin ministerbil, med lommepenge fra skatteyderne på cirka 1 million om året.

2006/12/02

Beskatning af firmabiler skærpes, men ministrene er stadig helt undtaget

Firmabiler bliver beskattet mere iflg. Børsen. Men det gælder ikke ministrene i folketinget. De er helt undtaget pga. en særlov, der fritager én fra beskatning af firmabil, hvis man har en chauffør til at køre bilen.