Villy og liberalismen

Villy Søvndahl (VS) bliver stillet to interessante spørgsmål i weekendavisen, som kan få de fleste liberale til at ryste på hovedet. Men de to spørgsmål siger faktisk ligeså meget om det parti, som kalder sig for et liberalt parti.

Spørgsmål nr.1

- Hvordan definerer du socialisme?
»Som menneskers mulighed for i højere grad at styre deres eget liv.«

Spørgsmål nr.2

– Det ville en liberalist skrive under på som definitionen på liberalisme.
»Ja. Jeg vil så mene, at mange af de ting, liberalisterne i praksis gennemfører, er med til at svække menneskers mulighed for frihed i deres eget liv

Svaret på spørgsmål nr. 1 virker komisk for alle liberale, fordi en mand som går ind for, at staten skal blande sig på alle tænkelige måder, mener, at man giver folk større mulighed for at bestemme over deres eget liv. Men det er dog mere svaret på spørgsmål nr. 2, som jeg finder dybt rystende. Man kan selvfølgelig bare forkaste det med, at VS ikke aner, hvad liberalisme er. Men det interessante er faktisk, at han tror, at liberalisme er det, som regering laver (det tror mange andre også. De fleste er dog medlem af venstre). Venstre har statsministerposten, så de sætter dagsorden. De kalder sig selv for Danmarks liberale parti, derfor tror VS fejlagtigt, at det er liberal politik, som de fører. Øget kontrol og en større offentlig sektor har ingenting med liberal politik at gøre. Måske burde de i stedet kalde sig Danmarks borgerlige parti. Så kan det være, at VS vil svare anderledes på spørgsmålet næste gang.

Store dynamiske effekter ved at fjerne top- og mellemskat

Karsten Anker Petersen har på 180grader skrevet en glimrende klumme, hvor han hudfletter den religiøse lighedstanke i dansk politik. Han glemmer blot, at nævne, at der er store dynamiske effekter ved at lade folk beholde deres indkomst, og glemme alt om uligheden.

Det skrev vi allerede her på Kritisk Presse i oktober. Droppede Danmark top- og mellemskatten ville Danmark, ifølge Nobelpristageren i økonomi Edward Prescott, opleve et løft i beskæftigelsen på 600.000 personer og en stigning i BNP på 300 milliarder kr. Hvilket selvfølgelig også, desværre, vil betyde 100 milliarder kr. ekstra skattekroner til det hæmningsløse offentlige forbrug. Sådan går det jo næppe, for som Karsten Anker Petersen er inde på, så er lighedstanken (vel mærke kun den økonomiske lighed) en religiøs tvangstanke i dansk politik, kun overgået af den katolske kirkes dogmer i middelalderen. Derfor blev de dynamiske effekter i samfundsøkonomien aldrig et tema i valgkampen. Muligvis derfor Venstre – Danmarks liberale parti, endnu engang fortsatte stilen med vælger tilbagegang.

Julegaveønske til Kristian Jensen

Til Kristian Jensen. Vores alle sammens Zakæus:

Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Her boede en mand ved navn Zakæus, som havde en overordnet stilling ved det romerske toldvæsen, og som derfor var meget rig. Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne derfor ikke se for de mange mennesker. Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfi-gentræ for at få Jesus at se, for han regnede med, at han ville komme forbi ad den vej. Da Jesus nåede frem til træet, så han op og sagde: »Skynd dig at komme ned, Zakæus! Jeg vil besøge dig i dag.«
Zakæus klatrede ned i en fart og førte glædestrålende Jesus med sig hjem. Men mængden mumlede forarget: »Alle ved, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!« Zakæus standsede og sagde til Jesus: »Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har snydt nogen, så giver jeg vedkommende fire gange så meget tilbage.« Jesus sagde: »I dag er frelsen kommet til dette hjem. Denne mand er også en Abrahams søn, og Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det, som er fortabt.«

Fra Lukas evangeliet kapitel 19; Biblen på hverdagsdansk.

2 års fødselsdag

21. december 2005 blev det første indlæg skrevet her på bloggen af Lau. Ideen til bloggen startede med en (berettiget?) irritiation over DRs vinkling på nyheder. En vinkling, hvor man i en del tilfælde skulle, om ikke blot være lettere skadet på venstre hjernehalvdel, så i hvert fald være mere eller mindre virkelighedsfjern for ikke, at kunne se DRs nyheder som videreformidling af venstreorienterede dogmer.

Fra at være to skribenter på bloggen i starten. Er staben siden blevet udvidet med Erik Kofoed, Hans Jonas Hansen og Jesper Juul Andersen. Jesper Juul har desuden skrevet en række artikler til Liberator. Aktiviteten er ikke altid så høj på denne blog, men der er også kommet en del andre til siden vi startede, som man jo også skal læse, udover de der selvfølgelig var der i forvejen. Blandt andet frekventerer jeg selv jævnligt Punditokraterne, KapitaLisbet, Verden fra min altan, Skattetryk.dk, Jarls blog m.fl. Jarls blog er desuden lidt af et forbillede for, hvordan man med en aktiv indsats kan opbygge en stor og trofast læserskare.

Siden vi startede for 2 år siden, er der også kommet en liberal netavis til verden. 180grader læses hyppigt. Selvom man ikke altid er enig i lederen, så er der ingen tvivl om, at her er et medie, der i lighed med her på siden, fortolker menneskerettigheder noget anderledes end Institut for Menneskerettigheder og Morten Kjærum, nemlig udfra individet. Dvs. hvor menneskerettighederne fortolkes som negative rettigheder, med frihed som fravær af tvang. Hvor mennesket har selvejerskab over sig selv og sin ejendom. Denne respekt fra mennesket ligger langt fra især DR og Politikens verdensbillede, hvorfor disse to medier har været stærkt overrepræsenteret, når der har været langet ud efter nyhedsformidlere, der burde agere mere som en Kritisk Presse.

God jul.

Et dræbende forbud

Vi kender fænomenet fra Hollywordfilm, hvor narkobander er skyld i utallige mord for at styrke deres egen position på narkomarkedet. Som lørdagsholdning kan vi godt holde ud at se bander skabe død og ødelæggelse, men vi bryder os ikke om, at det også er ved at blive virkelighed i Danmark. Hvis det ikke allerede er det.

»Det er en kamp om kriminalitet, og vi har set den slags tidligere. For to år siden var der meget røre i miljøet og mange episoder, og vi ser det samme nu. Skyderi er et virkemiddel i de kredse, som man bruger til at manifestere sig over for hinanden. Samtidig ser vi en positionering i forhold til narkomarkedet,«

udtaler Kim Kliver, leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøtte Center, NEC til Jyllands Posten.

Det er denne virkelighed, vi bliver nødt til at forholde os til. Det er ikke bare et problem, der forsvinder af sig selv. Hvordan skal vi løse problemet? -Mere politi? -Bedre integration? De fleste partier i folketinget har nok en del løsninger, som de mener er de rigtige. Spørgsmålet er bare, om det er de rette løsninger. For at finde ud af det må vi kigge på hvad problemet skyldes?

Vi har nogle kriminelle som styrer et narkomarked med hård hånd. Det er muligt, at lukningen af Christiania har skærpet konkurrencen og skabt en magtkamp. Men der vil ikke være nogle kamp uden nogen at levere til. Så hvis vi går skridtet videre må det være forbrugeren, der bærer ansvaret for den øget vold. Uden dem ingen narko. Dette postulat er dog ren utopi. Det kræver en situation, hvor alle mennesker har samme moral til stoffer. Vores nuværende situation viser os, at det har vi ikke.

Så vi bliver nødt til at gå skridtet videre og kigge på, hvem der tvinger forbrugerne til at handle på det sorte (og i denne sammenhæng uhyggelige) marked. Hvis vi gør det, vil vi opdage, at det er staten, som tvinger forbrugeren til at støtte det kriminelle miljø via statens moralske regler. Moralske regler som ikke bliver delt af alle dens borgere.

Hvor mange skal dø før staten afkriminaliserer narko?

Desværre er chancen nok større for, at staten optrapper kampen mod narko, og at flere mennesker må lide. Almindelige danskere må bare håbe på, at de ikke bor i nærheden af næste skudsalve.

Al magt til sygeplejerskerne!

Den danske velfærd skabes af den produktive danske klasse. Den skabes af alle arbejdende danskere, dette er grundlaget for velstandskabelse og dermed velfærd. Dog sker det, at nogen enkelte grupper af de arbejdende dansker får storhedsvanvid og mener, at DE er grundlaget for velfærden, at de er den vigtigste brik i denne store kæde af værdiskabelse. Således lader det til, at nogle offentlige ansatte i denne tid har storhedsvanvid og mener, at de er den vigtigste brik.

Formanden for det dansk sygeplejeråd Connie Kruckow udtaler så ledes "De private må godt lave nogle markante lønstigninger, men hvis de offentligt ansatte, som er hele grundlaget for vores velfærdssamfund, får lønstigninger, er det pludselig en trussel for vores samfundsøkonomi. Det er noget vrøvl", men nej, de offentlige ansatte er ikke hele grundlaget for vores velfærdssamfund. De er dybt afhængige af resten af det produktive danske samfund.

Connie Kruckow's udtalelse bunder nok i en dyb mistro til, at resten af samfundet vil kunne varetage et sundhedsvæsen (og ældreplejen, psykiatrien etc) uden offentlig ansatte og dermed en offentlig sektor. Dertil kan vi andre jo fortælle hende, at det kan vi skam godt og vil med glæde påtage os opgaven. Men tilgengæld vil den offentlige sektor på ingen måde kunne præstere den velstandskabelse, som det private danmark forsørger staten med.