Republikansk kongresmedlem forklare statsstøtte

Så har man hørt den med.

Man ved ikke om man grine eller græde, når man hører Joe Knollenberg (R) forklare sig her:

Youtube

Selv venstrefløjen vil nu af med topskatten

Før var topskatten venstrefløjens yndlingsskat nummer 1.

Fagbevægelsen, der aldrig har kunnet fordrage, hvis det kan betale sig, at gøre en indsats, vil nu skride ind over for topskatten.

LO-formand Harald Børsting siger til Berlingske:

Rigtig mange helt almindelige lønmodtagere betaler topskat, og det har aldrig været meningen. Af den grund er fagbevægelsen nødt til at se på topskat med andre øjne i dag, end vi gjorde for få år siden

Børsting ligger ikke skjul på, at topskatten nød fagbevægelsens opbakning, fordi det var en misundelsesskat. I dag betaler mange af LOs medlemmer topskat, og det er jo ikke noget at være misundelig over i følge LO toppen. Derfor vil LO have topskatte grænsen sat op, så færre skal betale den.

Med LOs velvilje noget af vejen, er der ved at være en enestående chance, for at gennemføre en skattereform der afskaffer det progressive skattesystem her til lands. Så vil der igen være incitament til stede, til at arbejde og uddanne sig på liv og løs.

7 år er gået- nu lover skatteministeren store skattelettelser

Skatteminister Kristian Jensen lover store skattelettelser

Jeg vil ikke sætte beløb på. Jeg kan blot sige, at vi har gennemført skattelettelser tidligere, men nu skal vi lave ambitiøse skattelettelser

Tidligere har regeringen givet skattelettelser for 10 mia. kr.
Topskatten fylder kun 2 % af det samlede skatteprovenu, men har en lammende effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen og uddannelseslysten i Danmark.

Kristian Jensen, du behøver ikke at være særlig ambitiøs for at fjerne det progressive skattesystem her til lands. Start med det. Du og kumpaner har haft 7 år til det. På tide, at der vises lidt handling på området. Løfter køber ingen stemmer længere.

Historien om årets VUers skifte har godt nok været på rundtur

En historie der startede på Altinget.dk om årets VUer 2007, der er skiftet til Ung Alliance er nu også på 180grader, hvor den er døgnets mest læste, og på TV2.dk.

Det bliver spændende at se om Ung Alliance og Liberal Alliance for lidt medvind efter dette skifte.

Altinget har fejlciteret: Ung Alliance går ind for max 20% uanset LA

I går citerede jeg følgende fra Altingets artikel:

Hvis Khader siger 40 procent i skat, siger vi 20 procent i skat. Vi bliver nød til at tvinge LA mere hen mod højre og til at være mere liberale, hvis vores samarbejde skal kunne fungere

I følge mine oplysninger går Ung Alliance ind for max 20 % i skat, uanset hvad Liberal Alliance går ind for.

Det fremgår ikke, hvorfor man lige er nået frem til max 20 % i skat.

Thomas fra Lommefilosoffen skriver i kommentarfeltet berettiget:

20 % er da alt for meget. 5 % er bedre.

Kjeld Flarup har længe argumenteret for max 20 på sin blog af samme navn, og skriver bla. følgende om hvorfor 20 %:

At gå fra 50% til 20% stat, kan ses som et kvantespring fremad, men stadigt indenfor de rammer som vi kender.

Årets VUer - nu Ung Alliance - kræver max. 20 % i skat

Årets VUer 2007 Stinne Simonsen er skredet fra uliberale VU og gået med i Ung Alliance.

Samuelsen og Khader skal ikke føle sig sikre, til Altinget.dk udtaler hun:

Hvis Khader siger 40 procent i skat, siger vi 20 procent i skat. Vi bliver nød til at tvinge LA mere hen mod højre og til at være mere liberale, hvis vores samarbejde skal kunne fungere

Sådan!

Venstres Ungdom: Rimeligt at betale skat til andre lande.

Formanden for VU udtaler:

Helt grundlæggende mener jeg, at det er rige staters ansvar at hjælpe fattige stater

Det skal gøres ved at bevare U-landsbistanden, hvilket i praksis betyder at danske skatteborgere betaler skat til andre lande.

Hvis danskere vil betale skat i andre lande flyttede de nok derhen. Der af reglen med at man indkomstbeskattes efter sin bopæl.

Vil danskerne støtte U-landsprojekter gør de det nok for egne penge, og ikke som staten der bruger andres.

Grundlæggende er VU formandens holdning sympatisk, men det er midlet ikke. Der skal frihandel til, så enkelt er det.

Antorinis numse som emne på statsministerens pressmøde

Statsministeren var totalt fraværende i forbindelse med finansloven, hvor en dagpengereform faldt totalt til jorden.

Anderledes synlig og klar i mælet er statsministeren, når det handler om numseklap:

Jeg har andre ting at tage mig til, men synes ikke, at det er pænt at gå og tage på damerne på den måde.

Så er Sander og andre advaret inden Venstres landsmøde i weekenden:
Hold fingerne fra Anne-Mette.

Tam protest fra Kastholm over Hedegaards fyring

Claes Kastholm har ikke skrevet i Groft Sagt i 3 uger. Alligevel vil han overveje at droppe klummen efter en betænkningstid på 14 dage.

Hold nu op Claes. Just do it.

Mere konstruktivt ville det være, at protestere i spaltepladsen Groft sagt stiller til rådighed. Det skriger jo til himelen, at Lisbeth Knudsen er redektør for Berlingske, samtidig med at Groft sagt skal forestille, at være det borgerliges tæskehold.

Finanslovens højdepunktet var Antorinis numse

Finanslovens indhold denne gang gav som sædvanlig ingen liberale fodaftryk, på den glædelige side var det også småt med indrømmelser til socialisterne fra DF.

Den matte finanslov er sikkert grunden til at Ekstra Bladets historie om Sanders angivelige numseklapning af Antorini, har domineret i dag.

Ekstra Bladet: Beskyldt for at gramse på Antorini

180grader:
Sander beskyldt for at gramse på Antorini: "Jeg kan ikke huske det"

Liberal kommentator til Fogh: Fyr Sander

Politiken: Minister beskyldes for at gramse

Berlingske: Antorini tavs om sex-anklage

I blogland har den heller ikke fået for lidt: Jarls blog, Dansk Politik, Raapil

Indrømmet. Det er nu også mere underholdende end rensning af Jellingestenen og penge til uhumske skoletoiletter i socialdemokratiske kommuner.

Venstre ordfører foreslår mere statsstøtte

Selvom A4 kan betro os, at Danmark er blevet mere borgerligt-liberalt, så forhindrer det ikke Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby, at foreslå mere statsstøtte, som skal komme netmedierne til skade:

Jeg er ikke klar til at lægge mig fast, men det handler om, at man skaber samme vilkår. De store dagblade bruger også støtten til at udvikle nye medier med net-tv og podcast. Dem, der ikke laver avis i dag, kan ikke få støtte. Det er en skævvridning, som vi er nødt til at kigge på

Ellen Trane Nørbys logik er, at når dagbladene får statsstøtte, så skal netmedierne også:

Der er ganske mange medier, som kun er på internetplatform, som folk bruger, og som spiller en rolle. Selvfølgelig skal de medier ikke være udelukkede fra at få støtte

En borgerlig-liberal logik ville være, at der ingen grund er til, at støtte noget der klarer sig uden. Tværtimod burde der vel ses på muligheden for at fratage dagbladene støtte, men så vil de nok bruge deres spalteplads på, at afsætte regeringen.

A4 meningsmåling: Danmark er blevet mere borgerligt

Man tror det er en syg joke, men A4 mener i ramme alvor, at Danmark er blevet mere borgerligt-liberalt land under Fogh.

Interessant tese i et land med verdens højeste skattetryk. Et land der under Fogh har fået en endnu større offentlig sektor, dårligere retsikkerhed, samt utallige små indgreb i den personlige frihed. Under Fogh må en værtshusejer ikke engang selv bestemme om gæsterne må ryge eller ej. Til trods for det mener Ugebrevet A4, at Danmark er blevet mere borgerligt-liberalt.

Link til undersøgelsen er her.

Metodemæssigt skulle man tro, at A4 har analyseret, hvordan det står til med liberale tiltag i Danmark under Fogh.

Den metode har A4 ikke valgt. A4 har i stedet valgt at spørge danskerne. Til trods for store statsligeindgreb i dette og hint, så mener et flertal af de spurgte, at Danmark har bevæget sig i en mere borgelig-liberal retning.

Når folk mener det, må det ifølge A4 være sandt.

Hurra for socialkonstruktivismen.

Tro ikke på alt der står i Børsen

Børsen skriver i artiklen Krise gør Australien til verdens billigste iPod-land om iPod pris-indexet udarbejdet af CommSec (PDF). En ny version af det lidt poppede Big Mac prisindex.

I artiklen står:

Den dyreste iPod nano i verden skal man til Argentina for at finde. Her koster den lille – og meget populære – musikafspiller hele 353 dollar. Den høje pris skyldes en galoperende inflation i det sydamerikanske land, som økonomer frygter kan stå over for sin anden statsbankerot i dette årti.

Forkert.


Som Kritisk Presses permanente udenlandskorospondent ;-) vil jeg bidrage med nogle perspektiver udenfor andedammen. Jeg bor tæt på Argentina og kan fortælle at grunden til at iPod's er så dyre, er at Argentina har en meget høj told på varer importeret fra lande uden for Mercosur. Mercosur er en handelsaftale imellem en række sydamerikanske lande - en slags sydamerikansk EF om man vil. Dette gør elektronik meget dyrt.

Det er rigtigt at inflationen er høj i den Argentinske peso, men dyrere varige forbrugsgoder så som iPods sælges normalt i dollars. Den høje told og moms i Argentina kan alene forklare den høje pris. Der er ikke nogen grund til at tro at inflationen i Argentinas peso skulle have noget med det at gøre.

Undertegnede har desuden for nyligt været i Australien og kan fortælle at Apple produkter rigtigt nok var billige pga. den australske dollar, der er faldet meget i forhold til den relativt stærke amerikanske dollar.

Når man læser i mainstream medier om emner man har forstand på, så er det forbløffende hvor mange fejl man finder. Det skræmmende er så - hvad med alle de emner man ikke har et nært kendskab til? Men det er jo ikke nogen nyhed at man ikke skal tro på alt hvad man læser i avisen.

Kunne en socialdemokrat have skrevet uafhængighedserklæringen?

I tirsdags blev Helle Thorning-Schmidt spurgt om, hvorfor hun deltog i en fest for Barack Obama. Hun kunne betro, de måbende seere, at Socialdemokraterne er Demokraternes søsterparti.

Jeg er ikke sikker på Obama, vil erklære sig enig i det.

Den amerikanske uafhængighedserklæring blev skrevet af bla. demokraten Thomas Jefferson, mon en socialdemokrat kunne have skrevet følgende ord:

Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.

Nej, vel.

Alle har en mening om McDonalds

Alle har en mening om McDonalds. På godt og ondt. Tænk engang, at burgere kan vække så stærke følelser.

Den spanske stjernekok &eceArchive=o">Ferran Adria har fået nok af kritikken af McDonalds burgerne:

Jeg mener ikke, at folk skal gå og sige, at McDonald’s mad ikke er godt, hvis de ikke giver mig et alternativ. For hvad er alternativet til samme pris? Det er som at sige, at alle burde køre i Aston Martin eller Rolls Royce, men de fleste mennesker kører ikke i dem, da bilerne har den pris, de har

Anderledes er modtagelsen af McDonalds nye kampagne mod fedme. One minut to move it.

Professor ved Institut for Folkesundhed under Københavns Universitet, forsker Bjørn Evald Holstein siger:

Når en stor del af ens energiindtag kommer fra en energitung mad, som f.eks. burgere, sker der det, at man spiser færre frugter og grøntsager. Mæthedsfornemmelsen kommer desuden efter, man har spist, fordi man når at sætte en masse energitæt mad til livs, inden mæthedsfornemmelsen kommer efter 20-30 minutter

Sammen med en række kolleger udgav Bjørn Evald Holstein sidste år rapporten »Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge - oplæg til strategi«. Her i anbefales børn og unge at have 60-90 minutters daglig fysisk aktivitet.

McDonalds har fundet på kampagnen i samarbejde med professor i motion og fedme Paul Gately fra Leeds Metropolitan University. Paul Gately siger ikke at et minuts motion om dagen er nok, men:

Det skal ses som en begyndelse. Alt handler om engagement. Når børn først får begyndt, er de svære at stoppe igen. Derfor opfordrer vi dem til at bruge et minut på noget, de synes er spændende, og vi ved, at når minuttet udløber, vil de fleste børn være frustrerede over, at det allerede er gået

Det er en tankegang man kun kan bakke op om. Et minut er ikke nok, men det er stadig en begyndelse. Alle kan ændre sine vaner. Selvfølgelig er det ikke let. Er man først igang, i dette tilfælde et minuts motion, så er chancen større for, at man fortsætter med, at arbejde hen imod det mål, man har sat sig.

Og Verden Skælvede hos Saxo Bank

Tirsdag var jeg til bogarrangement hos Saxo Bank i anledningen af bankens oversættelse af Ayn Rands mammut værk Atlas Shrugged til dansk med titlen Og Verden Skælvede.

To fra Berlingske har skrevet om arrangementet.

Mikael Jalvig har skrevet et blog indlæg: Verden skælver, Saxo kælver.
Birgitte Erhardsen har skrevet en artikel om arranngemetet: Verdensrevolutionen udgår fra Saxo Bank.
Trods det fine billede af mig, hvor jeg sidder i mellem Flemming Lindeløv og Lars Hvidbergpå anden række, så kunne jeg ikke lade være at sende en e-mail til Birgitte:

Hej Birgitte

Jeg var også til stede ved arrangementet, du skriver om. På billedet er det mig på anden række nr. 4 fra højre, og efter at have læst din artikel, gætter jeg på, at du var kvinden, der sad tredje række nr. 3 fra højre.

Jeg kan læse, du kun har valgt at skrive om Steen Jakobsens provokerende, men dog underholdende og humoristiske oplæg.

Ja, det er sjovt, at lægger man Marx og Reagan sammen, så får man Sarkozy (Socialisme + Kapitalisme = Dirigsme).

Reportage er der dog ikke meget af, hvor er f.eks en gengivelse af Lars Seier Christensen og Kim Fournais oplæg?

At Saxo Bank har valgt sit værdigrundlag fra Ayn Rand, ville have været relevant, at skrive om, men du nævner dem ikke engang.

Når alt kommer til alt er din artikel et blogindlæg, og burde have været lagt op som et blogindlæg, akkurat som din kollega Mikael Jalvigs indlæg om samme arrangementer er blevet.

Med venlig hilsen

Rasmus Ole Hansen

Det er en gåde, hvorfor Birgitte Erhardtsens artikel ikke er blevet affærdiget som et negativt surt blog indlæg. Mon redaktøren har tvunget hende til at møde op til dette arrangement kl. 8 om morgnen, siden denne åbenlyse trang til at være negativ.

Fokus er alene på Steen Jakobsens afsluttende oplæg. Ja, gu var det provokerende. Men samtidigt forfriskende. Humoren var dog tilsynladende spildt på en morgensur Birgitte Erhardsen. Når Steen Jakobsen roser Bill Clinton og beder politikere og centralbankchefer om at gå på ferie i to år, for så vil det hele gå meget bedre, er sarkasmen spildt på en morgensur Birgitte Erhardtsen. Med lidt historisk/politisk/international/økonomisk bevisthed ville den opmærksomme lytter fange henvisningen til den periode under Clinton, hvor det gik bedst, var da finansloven ikke kunne vedtages pga. republikansk flertal i kongressen. Resultatet var to år uden øgede offentlige udgifter og tiltag. Derfor grinte det meste af salen.

The Economist støtter frihandelsmodstanderen Obama

The Economist blev grundlagt i 1843, som et pro- frihandel og globaliserings tidsskrift.

Stor var overraskelsen, da jeg kunne læse på Ekstra Bladet, at The Economist citeres for at ville stemme på Obama, hvis de kunne.

Ekstra Bladet kalder også The Economist for et konservativt magasin, så mon ikke det var noget, Ekstra Bladet havde misforstået. Obama har ved flere lejligheder gjort sig bemærket med protektionistiske kommentarer. Det var desværre ikke en misforståelse fra Ekstra Bladets side. The Economist skriver:

The Economist does not have a vote, but if it did, it would cast it for Mr Obama. We do so wholeheartedly: the Democratic candidate has clearly shown that he offers the better chance of restoring America’s self-confidence.

Når nu The Economist ikke kan stemme, kan det undrer meget, hvorfor man så vil pege på en kandidat i det hele taget. Det er fint at være på vinderens side, men her burde The Economist nok have fokuseret på, hvad Obama vil betyde for frihandel og globalisering, som The Economist jo går ind for. Istedet vælger tidskriftet, at udbasunere sin støtte til en protektionist.

Til de dystre fremtidsudsigter for frihandel under Obama, skriver The Economist:

Despite the protectionist rhetoric that still sometimes seeps into his speeches, Mr Obama would not sponsor a China-bashing bill. But what happens if one appears out of Congress? Worryingly, he has a poor record of defying his party’s baronies, especially the unions.

Det lyder ikke beroligende. En svag præsident, der vil skade velstandsskabelsen i verden.

Til sidst sætter The Economist trumfen ind:

But Mr Obama deserves the presidency.

Det må man håbe, at fremtidens sultne børn i Sydamerika og Afrika også vil huske, når de spørger, hvorfor de ikke må nyde den velstand, som frihandel bringer med sig andre steder.

Så er det godt, at Dansk Industri kan sige det, som The Economist burde have skrevet:

Barack Obama er mere protektionistisk end John McCain. Den republikanske kandidat står fast på frihandel, og han er tilhænger af verdenshandelsorganisationen WTO og etableringen af flere bilaterale handelsaftaler. Demokraterne vil i højere grad bruge handelsaftalerne til at fremme snævre amerikanske interesser. Generelt er det ikke en fordel for dansk erhvervsliv

På langt sigt er det ikke til fordel for nogen som helst, men Obama er jo begunstiget af, at han ikke behøver, at tænke på kilderne til velstand, da han maksimalt sidder i otte år.

Obama vinder, fordi han har flest penge

Penge har en afgørende indflydelse i amerikansk politik. McCain var derfor prisgivet på forhånd, da han ikke kunne måle sig med Obamas kampagnemidler.

Den der har flest penge til rådighed, vinder oftest også valget.

Steven Levitt har i Freakonomics undersøgt valg til kongressen siden 1972.

Konklusionen er, at det ikke er afgørende, hvor mange penge kandidaten bruger til valgkamp. Ved de undersøgte valg har den vindende kandidat kunne halvere sine kampagneudgifter og kun miste 1 % af stemmerne.

Penge kan ikke købe sig til valgsejr. Tænk f.eks på Steve Forbes. Det afgørende er, hvordan kandidaten er.

At den vindende kandidat oftest har flest penge, skyldes istedet at folk vil være på det vindende hold.

Obama vinder, fordi han har flest penge.

Han har flest penge, fordi folk tror mest på, at han vinder.

Værnepligt giver ingen mening

Det resultat kommer DIIS frem til.

For os andre er det ikke noget nyt. Det giver ingen mening at tvinge unge mænd til at spilde flere måneder af deres liv. Et indgreb i den personlige frihed som ikke hører nogen steder hjemme.

Det er dog ikke DIIS argumentation, men da de kommer til rette konklusion trods fejlagtig metode, så fred være med det. DIIS har anlagt en nyttebetragtning. I direkte omkostninger udgør de værnepligte 318 milioner om året. Da 3/4 stopper, når tvangperioden udløber, er DIIS konklusion at 240 milioner spildes unødigt.

Dog foreslår DIIS i kamouflage som ligestilling, at bevares værnepligten, bør den også omfatte kvinder. DIIS argumenterer således med, at et indgreb i unge mænds personlige frihed bliver retfærdiggjort, hvis kvinder også tvinges til ligegyldig tidsspilde.

Landsforkvinde Karen Halberg fra Dansk Kvindesamfund siger klart nej:

Men jeg synes slet ikke, man skal have værnepligt for hverken kvinder eller mænd.

Skat vil tjekke 11 år gammel sag

Fodboldspilleren David Nielsen skriver i sin nye bog, at da han i sin tid skiftede til FCK, fik han en sign-on fee udbetalt i naturalier.

Arrangementet foregik ved, at David Nielsen købte varer, og derefter fik refunderet af FCK.

I følge dansk skattelovgivning er det strafbart ikke at oplyse om indtægter. Skat vil derfor undersøge sagen.
Det bliver spændende, at følge hvordan Skat vil bære sig ad, for denne sag er langt over 5 års fristen.

Gommorah af Roberto Saviano

Det kan være farligt at sige, skrive eller tegne sin mening.

Dette har Roberto Saviano fået at føle ved, at have skrevet en bog om Mafiaen i Napoli, som bogen hedder på dansk.

Efter at have set filmen Gommora. Læst en glimrende anmeldelse af bogen i berlingske. Har jeg derfor købt den, dobbeltroller eller ej, i Politikens boghandel ved Rådhuspladsen.

At bogens original titlen er Gommora er et ordspil på Camorra, som den napolitianske mafia hedder. Organisationens indflydelse er alt omfattende. Ikke kun i Napoli og Italien, men i hele Europa og resten af verden.

Forfatteren lever under jorden, og må sandsynligvis gøre det til evig tid. Alt i mens nobelprismodtagere i litteratur appellerer til den italienske regering om at øge beskyttelsen af Saviano

Gennem et utroligt stort netværk, er mafiaen blevet en integreret del af det europæiske erhvervsliv.

Mafiaen tjener nemlig ikke kun penge på narko og våbensalg, selv så almindelige vare som kondisko tjenes der store profitter på ved at udnytte indsmugling via Napoli havn til, at kunne give forbrugerne i Europa tilbud på mærkevare.

Saviano foreslår dog ikke mere regulering, men mindre. Det er igennem omgåelse af lovgivningen, at mafiaen gang på gang kan give det billigste tilbud. Det uanset om det handler om kondisko til opførelsen af store byggeprojekter.

Konsekvensen er blot at myndighederne inddirekte hjælper mafiaen med at sætte den fri konkurrence ud af spil, og i næste instans borgerrettighederne.

Bogen er gruopvækkende læsning og kan varmt anbefales.

En boganmelders habilitet

Boganmeldereres habilitet er oppe at vende i forbindelse med, at Politiken lader en Gyldendal ansat anmelde bøger udgivet fra Gyldendal.

Klaus Rothstein er en af de der mener, at en boganmelder ikke må være lønnet af et forlag. I en artikel i Weekendavisen, skriver han dog alligevel:

Sagen er, at vores kvaliteter opstår som summen af vores erfaringer, og derfor er det godt at en anmelder kender litteraturens verden fra mange perspektiver. Men man skal passe på sin habilitet som et umisteligt familieklenodie eller et kulturminde, for uden habiliteten, er man intet.

Det væsentligste for en boganmelders habilitet bliver således ikke dennes økonomiske uafhængighed, men om anmeldelsen passer til den opfattelse, som læseren får ved egen læsning. Hvad enten uenigheden om en bogs kvalitet skyldes smag eller boganmelderens økonomi, vil læseren ikke købe flere bøger efter denne boganmelders anbefaling i fremtiden.

Sådan vil det være, økonomi eller ej.