2008/09/30

Amerikansk finanssektor er overreguleret

En 2007 undersøgelse af Velichety, Park, Jung, Lee og Tanriverdi modsiger klart de seneste dages vrøvl om et ureguleret finansmarked.

En respondent siger i undersøgelsen; Company perspectives on business value of IT investments in Sarbanes-Oxley compliance:

In fact, I would state that, given the internal control
processes already in place given our status as a regulated
banking company, there has been little, if any, value gained
from the internal control component of SOX without even
giving consideration to the cost of compliance. When one
adds the cost of SOX 404 compliance, I believe this section
of the Act has actually financially harmed our shareholders
with no measurable reduction in the level of risk in their
investment in our Company.


Der har således allerede været massiv kontrol med finanssektoren uden nogen anden effekt en yderlige omkostninger ved at opfylde rapporteringskravene.

Mindre fokus på ligegyldig kontrol og mere fokus på markedskræfterne vil være at foretrække i fremtiden.

2008/09/29

Connie fatter ikke at USA er gennemreguleret

Enhver der har været på en handelshøjskole i mere en fem minutter vågner op om natten bade i koldsved og råber Sarbannes-Oxley.

For uanset det vrøvl man bla. skal høre fra Connie Hedegaard, så er markedet ikke frit, og i USA er markedet gennemreguleret i overdreven kontrol bla. gennem Sarbannes-Oxley.

Det er derfor befriende at læse en artikel på Berlingeren af en der rent faktisk bygger sin tekst om faktuel viden.

Jacob Mchangama skriver på Berlingske i artiklen Kan vi regulere os til velstand?:
En ny undersøgelse fra George Mason University viser endvidere, at den amerikanske stat bruger betragtelige ressourcer på at regulere bank- og finanssektoren, hvilket ikke ligefrem er i tråd med en laissez-faire tilgang. I 1960 brugte den føderale regering hvad der svarer til 190 millioner dollars (2000 niveau) på at regulere bank- og finanssektoren. I 1990 var tallet over 1,5 milliarder dollars, mens det i 2008 var steget til omkring 2,3 milliarder dollars.

Læs og lær, Connie.

kvinder går på uni og mænd tjener penge

Når lighed efterhånden bliver den vigtigste parameter i alle forhold som politikere og journalister beskæftiger sig med, ja så er det let at opfinde nogle problematiskevinkler man kan belyse i ligegyldige reportager.

Et eksempel fra DR: Favorisering af piger på uddannelser

78 procent af pigerne får en ungdomsuddannelse mod 72 procent af drengene. Og ser man på de videregående uddannelser trækker pigerne for alvor fra. 32 procent af drengene har en videregående uddannelse eller er i gang med en, når de er 25, mens det gælder 46 procent af pigerne.


Problemet er tilsynladende at det ikke er den samme procentdel for både drenge og piger. Da en lang række uddannelser i dag har pensum af en karakter af hvad jeg vil kalde almindelig godnatlæsning, så er det svært at se relevansen i en sådan opgørelse.

Et eksempel fra business.dk: Mænd for stadigt større pensioner
Tallene viser, at hver gang kvinder lægger 100 kroner til side, kan en mand lægge 170 kroner med samme formål. Det er en forskel, der er steget med 20 kroner siden 2001.

Aha, det er altså også et problem at mænd kan spare mere op til pension. Man må foretage et valg. Når nu stigningen i livsindkomst kun er marginal ved at tage en længere videregående uddannelse, som kvinder tilsynladende vælger, ja så er det vel klart at pensionerne er større for de der vælger at arbejde, som mænd tilsynladende gør.

Veluddannede kvinder og velhavende mænd, det kan jeg ikke se noget problem i.

2008/09/26

Danskerne danser efter Skats melodi

Danmark er gennemreguleret, og gennem skatten styrer politikerne vores afærd ved økonoimiske incitamenter.

Forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen skriver bla. følgende om fænomenet på fpn.dk:

Ser vi på Danmark, er det særligt med vores pensionsopsparing, at væsnet har held med at designe vores liv. Er skatten for høj, er medicinen at indbetale til pensionen. Da fradraget blev fjernet i Norge, mistede befolkningen i høj grad lysten til at spare op på den måde.


Læs hele hendes klumme her.

2008/09/25

Mindre tilslutning til licenstvangen

Det er ikke kun i Danmark at borgerne bliver mere og mere trætte af licensen. Både i Sverige og Storbritianinen er utilfredsheden stigende.

I Storbritanien er Sir Antony Jay en af de argeste modstandere af licensen. Læs her hvad medforfatteren til Javel har minister har at sige til Børsen om licenstvangen til BBC:
Firs års snigende udvidelser har skabt en kolos af et omfang som ingen nogensinde havde forestillet sig. Digitale kanaler koster 3 mia. kr. om året. BBC online koster over 1 mia. kr. om året og er jo slet ikke broadcasting overhovedet, hvis man så lige ser bort fra den unfair konkurrence som påføres dem, de ikke holdes i live af statsstøtte. Der er heller ingen grund til at bruge seernes penge på at byde på sportsbegivenheder, spille film og amerikanske serier.

Som borger i Danmark er det let at drage parallellen til DR og TV2. Sir Antony Jays kritik af licens er fuldt ud berettiget. Carina Christensen, kom nu bare igang med at sælge DR og TV2.

2008/09/24

ATP: Lad dårlige banker gå konkurs i fred

ATP direktør Lars Rohdes holdning til diverse bankers selvforskyldte krise må få en hver borger i Danmark til at ønske at han var Nationalbank direktør.

Til Tv2.dk udtaler han:
Kunder, ejere og alle andre skal være opmærksomme på, at der er en risiko ved at drive bank. Jeg erkender, at der nok er tale om særlige hensyn lige nu, men en dårligt drevet bank skal have det privilegium at få lov til at gå konkurs i fred

2008/09/23

Konkurs er markedets sjæl

At drive forretning er at løbe en risiko. Man scorer enten gevinsten eller bære selv tabet.

Sådan er det ikke i bankverdnen. Her kan bankerne løbe store risici og tørre evt. tab af på skatteyderne. En mands fejl, alles ulykke.

Lad dog bankerne høste som de har sået. De banker der ikke kan klare sig på markedet fortjener ikke at være der.

Da nationalbankerne tilsynladende er villige til at købe ting der ingen værdi har for skatteydernes penge, kan man overveje og gøre som denne amerikanske hjemmeside:

Buy My Shit Pile

Formålet er at sælge ubrugelig ting, da den kun er et spørgsmål om tid før nationalbanken går ind og køber. God humor der stiller til skue, hvor absurd det er at en mands fejl i bankverdnen bliver alles ulykke.

2008/09/22

Gene Simmons:"Læs bøger og vær flink mod de rige"

Gene Simmons fra KISS giver i et interview til BusinessWeek flere guldkorn
Be a voracious reader. When I first came to America, I was blown away and blessed the day the founding fathers gave us free libraries. It was the first time since the Gutenberg Bible that all information became available to all levels of society. Everyone has the same access to information, which is access to power.

Når nu så mange i Danmark er på overførselsindkomst, så er der masser af muligheder til kompetenceudvikling ved selvstudier. Bøger kan lånes helt gratis via bibliotek.dk.
Wal-Mart is the largest employer. If Wal-Mart goes out of business, how many millions will be out of work? It is the biggest businesses that run the economy. That is why I say, be nice to rich people. I don't remember the last time a poor person gave you a job.

I Danmark har politikerne travlt med at plukke "de rige" (slagteriarbejdere?), hvilket sikkert er grunden til at mange politikkere klamrer sig til taburetterne, de ville jo næppe kunne få et job af nogen.

Husk at læs interviewet, der er flere gode udsagn.

2008/09/21

Socialdemokrat anbefaler tidbegrænset førtidspension

År efter år opgiver det offentlige at hjælpe mennesker til en bedre tilværelse og parkerer dem på førtidspension. Ude af øje ude af sind synes mantraet at være.

Formanden for Kerteminde Kommunes arbejdsmarkedsudvalg Michael Gammelgaard(A) siger til Fyns Stifttidende:

Vi kunne godt bruge en tidsbegrænset pension på eksempelvis et par år. Så kunne en person med en psykisk lidelse slippe for presset, få ro og måske få det bedre igen og blive klar til en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I 2006 brugte det offentlige 34.600.000.000 kr. på at afskrive borgere i Danmark som umulige nogensinde at kunne få en meningsfyldt tilværelse baseret på selvforsørgelse. I øjeblikket drejer det sig om 234.207 personer som det offentlige har opgivet fuldstændigt. Ordet skandaløst er passende her.

Indførelse af en tidsbegrænsning af førtidspensionen er det der skal til. Helst en fuldstændig afskaffelse ville være en passende tidbegrænsning at operere med.

2008/09/19

Venstre er ved at miste næste generation

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg tager let på, at VU Århus nye medlemshverningskampagne tager udgangspunkt i et opgør med moderpartiet.

Til JP udtaler hun:
Jeg kan kun bakke op om, at VU Århus får nogle flere medlemmer

Det er en noget nonchalant holdning at have, når man mindes de Konservatives proces fra Statsministerparti til kun at have 17 mandater i dag, samt reduceret til en rolle som skødehund for Venstres socialdemokratiske velfærdslinie.

Alt imens Inger Støjberg under VU Århus flere medlemmer, vokser facebookgruppen VUere for Liberal Alliance.

Trusslen er dog gået op for VUs landsformand Thomas Banke, der i en klumme på 180grader, forsørger at overbevise sine medlemmer om, at VUere stadig har bedste af at støtte Venstre. Bemærkelsesværdigt er det dog at argumentationen i klummen på intet tidspunkt indeholder en fremhævelse af Venstre som liberalt parti, men koncentrere sig om mudderkastning mod Liberal Alliance og Ung Alliance, og en bøn om at Ung Alliance ikke forsøger at kapre VUere.

Truslen tages seriøst af VUs landsformand. På tide at Venstre indser alvoren for hvad den nuværende socialdemokratiske velfærdslinie kan betyde på langtsigt, og genfinder den liberale kurs, som har ligget og samlet støv siden 2001. Alternativet er selvfølgelig at 30 Venstre MFere begynder at se sig om efter en mere samfundsnyttig beskæftigelse end at sidde i Folketinget.

2008/09/17

Løsningen på liberales problem

Liberalister agiterer tit for lavere skat. Logisk nok, da økonomisk frihed er vigtig for det enkelte individs frihed.

Problemet er blot, at rationelle argumenter ikke rigtig fænger. Selv den såkaldte borgelige regering har været nidkært i mod en hver retorik om øget økonomisk frihed (om ikke også personlig frihed i det hele taget).

Johannes Møllehave fortæller i Det skal mærkes at vi lever, hvordan (også) liberale skal formulere sig for at overbevise andre mennesker:
Der er mange veje til mennesker. Som ung præst prøvede jeg altid at tale til forstanden. I dag ved jeg, at jeg skal tale til hjertet. Hvis jeg skal sige noget overhovedet er det følelsen, der skal tales til. Hvis man skal definere det bedste, så er der, at nogen kommer fra ét hjerte til et andet hjerte. Det mest sagelige må vel være at være elsket.

2008/09/16

SU er at betragte som et husstandsfradrag

Sammensætningen af det danske skattesystem gør, at alt for mange borgere ligger utroligt mange penge i skat hvert år. Gør man det, er det som jeg nærliggende at betragte sin samlevers SU som en kontant udbetaling af fradag for min skatteindbetaling. SU’en indgår som en samlet del af husstandens indkomst og er derfor at betragte som fradrag for den arbejdende halvdel i husstandens skatteindbetaling.

SU reglerne er dog indrettet på en måde, så udbetalingen afhænger af husstandsindkomsten. Det er for så vidt også fint nok. Fradragets størrelse eller mangel på samme nedjusteres efterhånden som den arbejdende part bidrager desto mere til husstandens samlede indkomst.

SU reglerne er dog skruet sammen, så det er SU modtagerens forældres husstandsindkomst fradraget gives efter. Da det i dette tilfælde er to personer, oplever den arbejdende part i husstanden således at husstandens samlede indkomst falder på grund at tredje parts indkomstforhold.

Det er blottet for enhver logik og konklusionen kan kun være at få ryddet op i den økonomiske adfærdsregulerings jungle som tidligere og nuværende folketingspolitikere har lagt som et åg på borgernes skuldre.

Ned med skatten og væk med overførselsindkomsterne.

2008/09/15

Nekrolog over Niels Jørgensen fra Blekingegadebanden

Modkraft bringer en nekrolog over afdøde medlem af Blekingegadebanden Niels Jørgensen, skrevet af Jan Weimann og Torkil Lauesen. (Tak for tippet til Skattetryk.dk )

Et sted i nekrologen skriver de to tidligere bankrøvere:
Niels så sig da heller ikke som politisk fange, da Blekingegadegruppen blev afsløret. Det var kriminalitet. Men det var en kriminalitet som var begrundet i globale politiske forhold. Niels – vi - befandt os i et dilemma, tog en beslutning og følgerne.

Er det at tage følgerne at myrde en mand og dække over morderen?
Mit svar er nej.

En info til læserne. Peter Øvig Knudsen holder 1. oktober et foredrag på bagrund af sit to binds værk om voldsmændene og bankrøverne fra Blekingegadebanden. Niels Jørgensen var den hovedmistænkte som politimorderen, måske vil han lette sløret for den teori, nu hvor hovedmistænkte er afgået ved døden.

2008/09/11

Journalist sætter konservativ til vægs

Mange har en mening om fodboldlandsholdets boykot af pressen efter 3-2 sejren over Portugal i aftes. Emnet optager også de konservatives idrætspolitiske ordfører Per Ørum. Til Ekstra Bladet udtaler han:

Morten Olsen ved jo godt, at man nemt kan måle om landsholdet har succes eller fiasko. Det samme gælder for os politikere, men vi går jo ikke og boykotter pressen i tide og utide.

Da Per Ørum selv drager en parallelen mellem politikerene og fodboldspillernes forhold til pressen, er journalisten dreven nok til at sammenligne tibage med spørgsmålet der sætter Per Ørum til vægs:
Kan det ikke være, at landsholdet bare har ladet sig inspirere af Birthe Rønn pressehåndtering?

Per Ørums svar:
Nu vil jeg ikke drage sammenligninger der overhovedet.

Svaret taler vist for sig selv...

2008/09/10

S nye slogan: Vi kan, hvis du vil; sidst brugt af V i 1990

Længe har man kunne beskylde V for at føre socialdemokratisk politik. Strategien har virket. V har haft statsministerposten siden 2001. S har lavere og lavere vælger tilslutning. Liberale tanker er effektivt blevet holdt uden for repræsentation på tinge.

Nu slår S tilbage. Der er ikke noget ved at have en socialdemokrat som statsminister, hvis denne ikke er fra Socialdemokraterne. Hvad er mere nærliggende for S end at kopiere V. Som sagt så gjort. Et par socialdemokrater har været i arkiverne og fundet V slogans tilbage i tiden. Valget er blevet et V slogan fra 1990.

Vupti, en nyt slogan. Se filmen hos Socialdemokraterne

2008/09/09

Dagens forbud: Havegødning

Nu er det lidt snyd at skrive dagens forbud, da forbudet trådte i kraft pr. 1. september. I min fordomsfuldhed troede jeg først at forbudet var af hensyn til miljøet, men nej, det er for at forebygge muligheden for at terrorister skulle gå i det lokale havecenter og købe helårsgødning til at lave bomber af. Det er dem man på engelsk kalder dirty bombs (mon den danske oversættelse er stink bombe)

Nogle forhandlere har stadig ikke indrettet sig efter forbuddet. Hvilket i følge Plantedirektoratet må til livs med bøder.

De nu forbudte gødnings midler har været brugt siden 70´erne, men først nu er det blevet en potentiel terrortrussel at have midlerne til en lidt for grøn græsplæne.

Vi venter spændt på næste forbud der nødvendigvis må komme i kampen om at begrænse terrortruslen her til lands.

Fpn.dk

2008/09/08

Facebookgruppe: Afskaf rygeloven

Helge Sander der i weekenden kunne afsløre, at han skam kun stemte ja til rygeloven uden begejstring, har nu muligheden for at deltage i en Facebook gruppe ved navn Afskaf rygeloven

Gruppens formål siger intet om, at man skal være begejsret for at være med, så Helge Sander kan roligt tilmelde sin Facebook profil.

2008/09/06

Ja til rygelovgivningen uden begejstring

Videnskabsminister Helge Sander(V) stemte for rygelovgivningen, men uden begejstring. Denne absurde forklaring står at læse i denne weekends udgave af Søndagsavisen under "Ugen ifølge".
Helge Sander(V) kritiserer den seneste debat om yderligere stramninger af rygelovgviningen. For en gangs skyld er intervieweren ikke blot mikrofonholder og spørger derfor, uden tvivl med et forundret ansigtsudtryk:

Jamen, stemte du egentlig ikke selv for rygelovgivningen?


Nu skulle man tro, at afstemninger i folketinget var så enkle at man kan stemme enten ja eller nej eller undlade at stemme. Helge Sander(V) valgte den fjerde og hidtil ukendte stemme mulighed fra folketingssalen, og svare følgende på interviewerens spørgsmål:
Jo, men jeg stemte for uden begejstring

Nu handler artiklen om ugen ifølge Helge Sander(V), men man kunne godt have ønsket sig nogle opklarende spørgsmål til hvorfor og hvor tit Helge Sander(V) gør brug af denne fjerde svar mulighed. Med den manglende borgerlige politik er der uden tvivl mange VK vælger der siden 2001 har sat deres kryds ved liste V eller C, men som stemte uden begejstring.

2008/09/04

24 mandater fra et liberalt Danmark

Mandatfordelingen siden 2001 har betydet, at der kun har været muligt med en borgerlig statsminister, så længe der bliver danset efter DFernes pibe. DF har vist sig at være de kortsigtedes overførselsindkomstafhængiges parti. Der er ingen udsigter til at DF skulle skrotte denne populistiske strategi. Uden nævnværdig opposition til regeringsmagten er der kun den mulighed tilbage at et mere liberalt
Danmark opstår ved, at der efter næste folketingsvalg er muligt at tælle til 90 liberale i folketingssalen.

Sidst så det lovende ud med Ny Alliance i meningsmålingerne i starten af valgkampen. Men forsamlingen af landsbytosser, krav om dronningerunde og manglende matematik færdigheder gjorde det hurtigt til en illusion, at der skulle kunne opnås 90 mandater af borgerlige i folketinget.

Iøjeblikket er situationen den, at VK regeringen har 63 mandater fordelt med 46 til Venstre og 17 til Konservative. VK regeringen mangler dermed 27 mandater for at kunne føre borgerlig politik.

De Radikale kan levere 10 mandater. Liberal Alliance kan levere 3 mandater. Det giver 13 mandater i alt, hvilket betyder at der skal vindes 14 ekstra mandater for at der kan føres borgerlig politik efter næste folketingsvalg.

Problemet er dog at man efter et valg ikke kan regne med, at de Radikale vil pege på en borgerlig regering. Så det er Liberal Alliance, der skal nå at lære af sidste valgkamps fadæser og komme ud af starthullerne for at der kan blive talt til 90 borgerlige mandater efter næste valg.

En VK regering med Liberal Alliance som støtteparti kræver at de tilsammen får 24 ekstra mandater. Venstre og Konservative opnår næppe mandat fremgang efter 7-10 år i regering (alt efter næste FV dato). Liberal Alliances udfordring bliver at øge de 3 mandater til 27, og her hjælper det ikke blot at gå på strandhungst hos utilfredse Venstre og Konservative vælgere.

En kæmpe udfordring ligger forude for Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Stemningen skal vendes. Det kan gøres ved at Liberal Alliance fortsætter den hyppige liberal retorik og at regeringen begrænser lovgivningen af adfærdsregulernde regler og andet socialdemokratisk inspireret politik frem til næste valg.

2008/09/03

Minister truer cigaretsælgere

Sundhedsministeren Jakob Axel Nielsen (K) er en mand med en plan. At planen ikke inkluderer borgelige dyder så som personligt ansvar har han før gjort klart, det er jo trods alt manden der har udtalt:
Jeg er parat til at bruge statens magt til at give folk mulighed for at træffe nogle bedre valg. Det er der ingen tvivl om. Vi har en situation, som er alarmerende, hvis vi ikke gør noget. Rent pragmatisk er jeg indstillet på at dreje på flest mulige håndtag.

Intet er for småt i denne borgerlige regerings kulturkamp, der startede med så smukke ord, men i virkeligheden er blevet en kulturkamp om at fratage danskerne al rest af egen fri vilje.

Denne kulturkamp om at indhylde borgerne i Danmark i en sump af adfærdsregulerende lovgivning står sin tydeligste kamp omkring noget så banalt som tobak.

Det seneste slag i kampen er at forretningsdrivende ikke må sælge tobak til borgere under 18 år. Efter tre dage har denne ny adfærdsregulerende lovgivning ikke fået butikker i Københavns området til at stikke piben ind.

Latterlig lovgivning fortjener at blive overhørt, men det stiller ikke adfærdsregulerings junkien Jakob Axel Nielsen (K) tilfreds. Til Politiken udtaler han bombastisk:
Hvis vi så ikke kan se positive resultater inden for en overskuelig fremtid, er jeg ikke bleg for at se nærmere på sanktionerne over for de butikker, der overtræder loven og langer cigaretter over disken til mindreårige

Forløbig er det postive resultater som følge af lovgivningen, at butikkerne ikke lader sig kue af adfærdsregulerings junkierne, og fortsat sælger tobak til de kunder der ønsker det. Det er poetisk hvordan et salg af en pakke cigareter på trods af afgifter, forbud og anden adfærdsregulerende lovgivning stadig kan være hovedpersonen i en handel mellem to selvstændige individer der af egen fri vilje vælger at indgå i en social sammenhæng med hinanden som henholdsvis køber og sælger. Frihandel; smukkere bliver det næppe.

2008/09/01

Analyse af Liberal Alliances program

Anders Samuelsen og Naser Khader har valgt at brænde programmet fra Ny Alliance tiden, og lavet et nyt program som Liberal Alliance. De startede i sin tid med tre stiftere af Ny Alliance. Når man sætter to radikale sammen med en konservativ, så sker det uundgålige, at mens de to radikale diskutere et komma, så skriver den konservative hele programmet. Nu er der så kun de to radikale tilbage og de har utroligt hurtigt blive enige om at brænde programmet og starte forfra. Det kunne det kun blive bedre af, og man bliver da nysgerrig når formålet synes at være at stjæle utilfredse Venstre vælgere. Nuvel Venstre har ikke talt de liberales sag som bærende regeringsparti i nu snart 7 år. Spørgsmålet er dog hvor meget liberalisme, der kan forventes af et program hvor den ene skribent udtaler at han har hørt om ham Ayn Rand. Ved denne gennemgang giver jeg dog det en chance, men uklarhederne vil på grund af mine indledende forbehold, hælde mod en tvivl om de liberale i programmet.

Det kan overvejes om de fem principper fra Liberal Alliance skulle være formuleret på en anden måde. Formuleringer som unødig offentlig indblanding o.a. er tilpas vage til at selv Enhedslisten er enige. Som selverkæret liberalt parti kommer tvivlen Liberal Alliance til gode her, og principperne springes over for at koncentrere os om de overordnede politiske udmeldinger som programmet byder på.

Programmet kan læses her

Herunder vil der være kommentarer til de enkelte afsnit i parti programmet, så man kan med fordel følge linket og have et faneblad åbent med programmet samtidig med læsningen af kommentarene.

Vækst og velstand
Med udviklingen i de offentlige udgifter under denne borgerlige regering er det ambitiøst af LA at gå efter nulvækst i de offentlige udgifter.
I disse tider er det også ambitiøst at ville have at staten kan stå for finansieringen af velfærd, med private udførere. Dog begår LA den fejlslutning at købe Socialdemokraternes præmis om at velfærd er ydelser det offentlige udbyder. Det er det ikke. Velfærd er det som det enkelte individ oplever som livskvalitet. De fleste ydelser fra det offentlige er tværtimod med til at forringe borgernes velfærd enten fordi mange ydelser er uønskede og de ønskede er oftest for dyre.

Skat
Ingen partier er efterhånden uenige i at der skal lavere skat på arbejde. Uenigheden består blot i at ingen er villige til at fjerne den progressive beskatning. LAs skattepolitik baseres på en nyttemæssige betragtning i forhold til samfundet, hvor man som liberal ville have fokuseret på individets ejendomsret. Samtidig vil LA fortsat vil bruge moms og afgifter til at adfærdsregulerer. Adfærdsregulerer er i politker sprog synonym med at politikeren har tænkt sig at afgøre hvad der er bedst for det enkelte individ. Dette afsnit er langt fra liberalt og vil i denne udformning få meget svært ved at kaprer liberale stemmer. Har Lars Seier været med til at skrive dette afsnit, må han da have trængt til et mellemmåltid netop her, for det er radikal politik når det er bedst.

Udlændinge og integration
Efter at have læst dette afsnit to gange er konklusionen at enten så eksistere politikken allerede i forvejen eller også skal der blot fortages mindre justeringer. Hvad blev der er af den liberale ide med åbne grænser og at enhver har muligheden for at komme til landet og skabe en formue. Uden adgang til overførselsindkomster vil integrationsproblemerne forsvinde hurtigt, da nytilkomne enten må finde arbejde eller socialisere sig med resten af samfundet for at få en omgangskreds, som kan hjælpe så fremt man kommer i nød.

Socialt ansvar
Det her afsnit er simpelthen for løst formuleret. Man vil bekæmpe fattigdom. Her i består to problemer. For det første fokuseres der på det man ikke vil have i stedet for at fokusere på velstanden man vil opnå. Noget andet er så selve begrebet fattigdom. Er det et absolut begreb så er der ingen fattigdom i Danmark. Er det fattigdom som relativt begreb, så går man jo alligevel efter økonomisk lighed selvom man påstår noget andet i programmet.

At socialpolitikken skal rettes mod dem der vitterligt ikke kan klare sig selv har den mangel at det mener alle jo. Venstrefløjen vil så blot mene at det er alle der ikke kan klare sig selv, så her skal der en nærmere definition til for at det giver nogen mening.

Til sidst er det rimeligt overflødigt at nævne at børn har rettigheder, for selvfølgelig har børn rettigheder i lighed med alle andre individer uanset alder har rettigheder. Der af udtrykket indivduelle rettigheder.

Dog er det et glimrende mål at have at borgernes afhængighed af de offentlige ydelser skal mindskes. Dette kan kun ske ved at mindske det skattetryk vi har i dag, og med færre regler der regulere borgernes adfærd.

Beskæftigelse og arbejdsmarked
Her er et rigtigt godt afsnit med god formuleret liberal politik.

Erhverv
Her må tvivlen komme LA til gode hvorfor det forudsættes at fjernelse af erhvervsstøtte ikke indbefatter fjernesle af skattefradrag. Flere skattefradrag er ønskelige. Privatisering af offentlige virksomheder som selvstændigt mål er rigtig godt.

Infrastraktur mæssigt kan det undre at tale om at prisen skal afspejle miljøbelastningen. Hvad mener LA mon vægtafgiften på motorkøretøjer, samt de mange energiafgifter afspejler?

Velfungerende og effektiv offentlig sektor
Dette afsnit kunne være skrevet af alle partier. Alle går ind for at skattekronerne skal bruges effektivt, enigheden om effektivitet kan ligge på et meget lille sted til tider. LA bidrager ikke her til diskussionen om hvordan effektiviteten skal måles.

Indenrigs- og kommunalpolitik
Dette afsnit indeholder direkte selvmodsigelser. Først vil man have at øget kommunalt selvstyre og give kommunerne større rådighed over egne ressourcer. Samtidig skal staten sætte klare krav til den enkelte kommune om budgetdisciplin og opgaveløsning.

Det er dog dejligt med udmelingen om at der ønskes mindre udligning mellem kommunerne, hvilket betyder øget konkurrence kommunerne imellem med hensyn til at føre en politik som borgerne ønsker.

Retspolitik
Dette afsnit starter med det rene vrøvl om at retspolitikkens formål er at skabe en tryghedsfølelse. Retspolitikkens formål er at sanktionere overfor borgere der krænker andres individuelle rettigheder. Så enkelt er det. Beskyttelse af ejendomsret glimrer ved sit fravær som retpolitisk formål.

Udenrigspolitik og forsvar
Udenrigspolitikkens formål er at tjene danske interesser. Hvorfor ikke formulere det udenrigspolitiske formål som fred, frihed og frihandel. Enig i at værnepligten skal afskaffes, men kan ikke rigtig følge at Danmark skal være førende i u-landsbistand, når u-landsbistand er med til at støtte diktatorer og korruptionen i u-landende.

EU
Her står så de formuleringer der ønskedes i forgående afsnit. Godt afsnit. En ændring der ønske er fra at domstolen bør være uafhængig, skal der stå at den skal være uafhængig.

Sundhed
Et afsnit man ikke kan være uenig i på dette overordnede plan.

Uddannelse og forskning
Ikke så meget at bemærke her. Det kan dog undrer hvordan man vil sætte folkeskolen og forskningen fri, når det offentlige stadig skal stå for finanseringen og sætte kravene.

Miljø, energi og klima
Dette afsnit er ren mumbo jumbo. For det første er et godt miljø noget der giver velfærd. For det andet er det uforståligt at man som liberalt parti taler for indførelsen af planøkonomiske systemer styret gennem afgifter og kvoter.

Kultur
Her er der ikke mere at tilføje end at kultur ER en privat sag. Derfor ER kunstnere selvstændige erhvervsdrivende, lønmodtagere eller hobbyister som folk i andre brancher.

Kirke
Den gamle sang om adskillelse mellem kirke og stat. Den økonomiske afhængighed ses let af kirkeministeriets website. Kirkens problem er først og fremmest at velfærdsstaten har overtaget alle de opgaver der tidligere blev udført frivilligt gennem kirkerne. Det kunne dog være interessant at høre nærmere om LAs snitflade mellem accepteret religiøs udfoldelse og den generelle lovgivning.

Konklusion
Liberal Alliance som den store liberale åbenbaring er til at over se. Programmet indeholder mange interessante punkter fra en liberal synsvinkel. Programmet indeholder også mange interessanter skatteomlægninger til diverse adfærdsregulerende foranstaltninger som vil glæde mange SFere. Derudover står der utroligt lidt om ejendomsretten. Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed får heller ikke mange ord med på vejen. Det er ikke helt overbevisende, men LA skal ikke afskrives her og det er ikke til at sige hvad der sker i det liberale miljø, hvis Anders Samuelsen finder ud af at Ayn Rand var kvinde. Det kræver selvfølgelig lidt læsning, men selv her på KP har vi modtaget et eksemplar af Atlas Shrugged, mon ikke de tre musketerer også har det? Så læs den dog. Konkluderende skal der noget mere til før at LA selverklærede liberalisme fænger.